Koncernmellemværender tilgodehavdender og gældsforpligtelser til forskellige selskaber inden for samme koncern, heriblandt lån mellem søster- og moderselskab samt datterselskab. Revision af disse mellemværender er kritisk for at sikre korrekt regnskabsaflæggelse, da de ofte har væsentlig økonomisk betydning og kan påvirke koncernens samlede regnskabsrapportering.

Kendetegn ved regnskabsposten

Koncernmellemværender er typisk karakteriseret ved følgende træk:

• Rutinemæssige transaktioner: Disse kan inkludere lån, udlån, eller andre finansielle aktiviteter, der foregår mellem koncernselskaber.

• Lån mellem søster- og moderselskaber: Det kan både være lån, der ydes til, eller modtages fra et andet selskab i koncernen.

• Transfer pricing: Anvendelsen af transfer pricing-regler, som styrer prissætningen af varer, ydelser og finansielle transaktioner mellem koncernselskaber, spiller ofte en vigtig rolle.

• Afstemning af mellemværender: For at sikre korrekt konsolidering af regnskabet, kræves afstemning og eliminering af interne mellemværender.

Da koncernmellemværender ofte overstiger væsentlighedsniveauet, er de typisk væsentlige i forhold til den samlede revision.

Vurdering af iboende risiko

Iboende risiko relaterer sig til sandsynligheden for, at der opstår væsentlige fejl i regnskabsposten før kontrolforanstaltninger tages i betragtning. Følgende faktorer bør vurderes:

• Rutine- vs. enkeltstående transaktioner: Rutinemæssige transaktioner anses normalt for at have lavere iboende risiko, mens enkeltstående og komplekse transaktioner kan øge risikoen.

• Transaktioner med nærtstående parter: Disse kan indebære øget risiko for regnskabsmanipulation eller fejlinformation.

• Transfer pricing: Risici vedrører især, om transfer pricing-politikkerne overholder gældende skatteregler og om korrekt værdiansættelse af transaktionerne finder sted.

• Overholdelse af selskabslovens regler om udlån: Overtrædelse af reglerne om udlån til koncernselskaber kan medføre juridiske og økonomiske konsekvenser.

Den iboende risiko kan derfor variere fra lav til høj afhængig af transaktionernes kompleksitet og hyppighed samt overholdelsen af lovgivningen.

Vurdering af kontrolrisiko

Kontrolrisiko refererer til sandsynligheden for, at væsentlige fejl opstår og ikke bliver opdaget af virksomhedens interne kontrolsystemer. Vigtige faktorer ved vurdering af kontrolrisikoen inkluderer:

• Funktionsadskillelse: Tilstedeværelsen af effektiv funktionsadskillelse reducerer risikoen for fejl eller svig.

• Ledelsens holdning til kontrol: Et godt kontrolmiljø, hvor ledelsen aktivt understøtter stærke kontroller, mindsker risikoen.

• Afstemning af mellemværender: Løbende afstemninger mellem selskaber sikrer korrekt opgørelse af mellemværender.

• Renteberegning på lån: Det er vigtigt, at der foretages løbende renteberegninger, hvis der er lån mellem koncernselskaber.

• ”Vugge-til-grav” test: Test af processer fra start til slut kan give indsigt i potentielle svagheder i kontrolsystemet.

En lav kontrolrisiko forudsætter et veludviklet kontrolmiljø og effektive nøglekontroller, herunder IT-kontroller.

Revisionsstrategi

Revisionsstrategien afhænger af, om virksomhedens kontrolmiljø anses for tilfredsstillende. Hvis der er stærke kontroller på plads, kan en kontrolbaseret tilgang anvendes. Ellers bør en mere substansbaseret revision udføres, hvor revisionsbeviserne hovedsageligt kommer fra detaljerede tests af transaktionerne.

De primære risici i forbindelse med koncernmellemværender vedrører især:

• Fuldstændighed: Alle mellemværender mellem selskaberne skal være registreret korrekt.

• Værdiansættelse: Lån og udlån skal værdiansættes korrekt, herunder hensyntagen til eventuelle renter og modpartens økonomiske forhold.

Konkrete revisionshandlinger

For at sikre korrekt regnskabsaflæggelse af koncernmellemværender, kan følgende revisionshandlinger udføres:

1. Løbende revision:

• Opdatering af forståelsen af processen for mellemværender.

• Test af tilstedeværelsen af kontrakter og andre relevante dokumenter, der styrer transaktionerne.

• Gennemgang af kontrakter for lån, for at vurdere deres fuldstændighed.

• Gennemgang af afstemninger mellem selskaber for at sikre korrekt eliminering.

• Gennemgang af renteberegninger på lån for at sikre korrekt værdiansættelse.

2. Status revision:

• Test af både værdiansættelse og fuldstændighed ved gennemgang af afstemninger.

• Rollforward af renteberegninger fra løbende revision for at sikre konsistens.

• Vurdering af modpartens økonomiske stilling gennem støtteerklæringer eller lignende dokumentation.

• Gennemgang af ledelsens vurderinger for at sikre overholdelse af selskabsloven vedrørende udlån til koncernselskaber.

3. Efterfølgende begivenheder:

• Indhentelse af ledelseserklæringer for at sikre, at der ikke er sket væsentlige ændringer siden regnskabsperiodens afslutning.

Opsummering

Revision af koncernmellemværender er en vigtig del af den samlede revisionsproces for koncerner. Med væsentlige risici relateret til både fuldstændighed og værdiansættelse, kræver denne regnskabspost en grundig gennemgang af afstemninger, kontrolmiljøet og eventuelle kontraktlige forhold. Ved at følge en struktureret revisionsstrategi og teste væsentlige områder, kan revisorer sikre en korrekt og pålidelig rapportering af mellemværender i koncernen.