Forvaltningsrevision – SOR 7

Forvaltningsrevision

Under en forvaltningsrevision efterprøver revisor, om der er blevet taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet. 

Revisor skal undersøge følgende:

  • Om der inden for de undersøgte emner er forekommet væsentlige forvaltningsmangler.
  • Om der er implementeret processer, der understøtter principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Forvaltningsrevisionen tilrettelægges ud fra risiko og væsentlighed, hvilket betyder, at revisoren fokuserer på de områder (”emner”), hvor der er størst risiko for væsentlige forvaltningsmangler, og hvor sådanne mangler kan have betydning. Der skelnes mellem forvaltningsrevision af:

  • Årsregnskaber
  • Andre regnskaber, f.eks. tilskudsregnskaber, der primært indeholder omkostninger.

Emner ved forvaltningsrevision

Ved forvaltningsrevision er der visse obligatoriske emner, som revisoren skal undersøge:

  • Aktivitets- og ressourcestyring
  • Mål- og resultatstyring
  • Styring af offentlige indkøb
  • Budgetstyring af flerårige investeringsprojekter
  • Styring af offentlige tilskudsordninger

Hvert emne bliver vurderet ud fra:

  1. Økonomisk væsentligt
  2. Væsentlig samfundsmæssig og politisk risiko
  3. Samlet vurdering af risiko ved punkt 1 og 2
  4. Sparsommelighed
  5. Produktivitet
  6. Effektivitet

Forvaltningsrevision af årsregnskaber

Ved forvaltningsrevision i forbindelse med revision af årsregnskaber, skal revisoren udføre følgende opgaver:

  • Identificere væsentlige og risikofyldte regnskabsområder.
  • Identificere processer og systemer inden for disse områder for at sikre en forsvarlig forvaltning.
  • Konkludere om følgende områder/emner, hvis de er væsentlige for regnskabet:
  • Aktivitets- og ressourcestyring, herunder tilpasning af ressourcer til behov, ressourceansvarlige, registrering af ressourcer, og om ressourcer står mål med produktionen.
  • Mål og resultatstyring, herunder fastlæggelse af mål og datagrundlag til målopfyldelse.
  • Indkøb, herunder indkøbspolitikker, rejse- og repræsentationspolitik, og vurdering af indkøbsaftalers fordelagtighed.
  • Budgetstyring af flerårige investeringer, herunder opfølgning på omkostninger, projektets fremdrift, og budgetrammens overholdelse.
  • Offentlige tilskudsordninger, herunder fastlæggelse af rammer og procedurer for tildelinger, udbetalinger, opfølgning og evaluering.

Forvaltningsrevision af tilskudsregnskaber

Ved forvaltningsrevision i forbindelse med revision af tilskudsregnskaber skal revisor udføre følgende opgaver:

  • Adskille tilskudsberettigede omkostninger fra andre omkostninger.
  • Hvis relevant, undersøge om tilskudsmodtageren har processer til at monitorere den opnåede virkning af de anvendte midler.
  • Vurdere om der er udvist sparsommelighed i anvendelsen af tilskuddet.

Revision af sparsommelighed

Sparsommelighed handler om at sikre, at omkostningerne til at levere offentligt finansierede ydelser holdes på et minimum, samtidig med at kvaliteten opretholdes. 

Ved revisionen vurderes det, om der er udvist sparsommelighed i transaktionerne i regnskabet. Dette indebærer blandt andet:

  • Brug af de mindst omkostningskrævende ressourcer med hensyn til kvalitet og kvantitet.
  • Sikring af, at interne processer tager hensyn til sparsommelighed.
  • Overvågning af omkostningsudviklingen for at sikre en passende styring. Konkrete handlinger omfatter:
  • Vurdering af repræsentationsudgifter for at sikre rimelige niveauer.
  • Evaluering af rejseudgifter for at sikre passende valg af transportmiddel og rute.
  • Overvejelse af om reparationsudgifter er så betydelige, at det ville være mere fordelagtigt at foretage en nyanskaffelse.
  • Vurdering af placeringen af likvider for at sikre optimale afkast.
  • Evaluering af personalestørrelsen for at undgå overkvalificering eller overflødig bemanding.
  • Sikring af indhentning af flere tilbud eller konkurrencedygtige priser.

Revision af produktivitet

Produktivitet i en virksomhed handler om at opnå mest muligt output med de tilgængelige ressourcer. Dette indebærer:

  • Tilpasning af ressourcer til behovet og optimal udnyttelse af dem for at producere flest mulige ydelser.
  • Måling af anvendte ressourcer, typisk omkostninger som løn, og sammenligning med producerede enheder som f.eks. antal afgørelser, kurser, patientdage osv.
  • Vurdering af produktiviteten ved at sammenligne med normer, tidligere år, andre aktiviteter eller institutioner. Ved produktivitetsanalyse fokuseres udelukkende på kvantitative målinger, og kvaliteten af produktionen inddrages ikke direkte.

Følgende bør undersøges:

  • Kan samme produktion opnås med færre ressourcer?
  • Kan de samme ressourcer øge produktionen?
  • Kan produktionen forbedres i forhold til kvalitet i forhold til omkostningerne?

Revision af effektivitet

Effektivitet i en virksomhed handler om at opfylde de fastsatte mål og opnå de ønskede resultater med de tilgængelige ressourcer. Dette indebærer:

  • At sikre, at den offentlige finansiering resulterer i de tilsigtede virkninger og den størst mulige effekt i forhold til ydelsernes omfang, de anvendte ressourcer og de samlede omkostninger.
  • Evaluering af forholdet mellem ressourceindsats og målopfyldelse, herunder vurdering af den samfundsmæssige virkning af ydelserne og kvaliteten af de iværksatte aktiviteter.
  • Undersøgelse af, om de opstillede mål er opnået tilfredsstillende, og om der er mulighed for at opnå samme målopfyldelse med færre ressourcer.
  • Opdeling af effektivitet i to aspekter: evaluering af målopfyldelse og vurdering af den opnåede effekt i forhold til den indsats, der er gjort.

Følgende er ofte relevant at undersøge

  • Undersøgelse af, om de faktiske resultater lever op til de fastsatte mål.
  • Undersøgelse af, om den ønskede effekt er opnået med den indsats, der er gjort.

Øvrige revisionsområder

Økonomistyring, herunder budgetopfølgning på drifts-, balance- og likviditetsbudgetter, er en afgørende metode til at vurdere, om en institution har taget skyldige økonomiske hensyn. Dette indebærer:

  • Undersøgelse af institutionens evne og midler til at anvende tilgængelige ressourcer effektivt for at opnå målene.
  • Sikring af økonomisk sammenhæng mellem mål, ressourceanvendelse og opnåede resultater.
  • Vurdering af tilstedeværelsen af relevant, troværdig og aktuel regnskabsinformation samt information om målopfyldelse gennem informationssystemer.
  • Opdeling i løbende forvaltningsrevision og dybdegående forvaltningsrevision for at sikre en grundig gennemgang af økonomistyringen. 

Særlige rapporteringskrav

For de fleste offentlige virksomheder gælder en udvidet oplysningspligt for revisor. Revisionsprotokollen skal sendes til støtteyderen og dermed også til Rigsrevisionen.

Hvis en offentlig virksomhed begår lovovertrædelser eller tilsidesætter forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med forvaltningen af midler, skal revisoren bede virksomheden om at informere støtteyderen herom. Hvis virksomheden ikke gør dette inden for 3 uger, skal revisoren selv informere støtteyderen.

Revisionsprotokollens indhold

God offentlig revisionsskik omfatter en detaljeret revisionsprotokol som bør indeholde:

Formål og udførelse

  • Beskrivelse af offentlig revisionsskik og forvaltningsrevision i indledningen til revisionsprotokollen, herunder formål og udførelse af revisionen.

Konklusioner

  • Generelle konklusioner vedrørende den finansielle revision.
  • Generelle konklusioner vedrørende forvaltningsrevisionen.
  • Generelle konklusioner vedrørende den juridisk-kritiske revision.

Detaljeret omtale

  • Gennemgang af forretningsgange og interne kontroller relateret til regnskabsaflæggelse og forvaltning.
  • Evaluering af dispositioner i forhold til formålet.

Sparsommelighed

  • Beskrivelse af formål, metode og vurderingsgrundlag for vurderingen af sparsommelighed.
  • Analyse af generelle indkøb, herunder indkøbspolitik og processer.
  • Vurdering af indhentning af tilbud ved større anskaffelser.
  • Gennemgang af personaleomkostninger og lønniveau.
  • Vurdering af forvaltning af midler, herunder likviditetsstyring og anbringelse af ledige midler.
  • Sammenligninger over tid eller med andre institutioner, med efterfølgende konklusion om sparsommelighed.

Produktivitet

  • Beskrivelse af formål, metode og vurderingsgrundlag for evaluering af produktivitet.
  • Analyse af institutionens rapportering om produktivitet i årsregnskabet.
  • Vurdering af institutionens forretningsgange og interne rapportering vedrørende produktivitet.
  • Revisors egne undersøgelser og konklusioner om produktivitet, herunder nøgletal og kvalitative vurderinger.

Effektivitet

  • Beskrivelse af formål, metode og vurderingsgrundlag for vurdering af effektivitet.
  • Gennemgang af institutionens rapportering om effektivitet i årsregnskabet.
  • Vurdering af institutionens forretningsgange og interne rapportering vedrørende effektivitet.
  • Revisors egne undersøgelser og konklusioner om effektivitet, inklusive nøgletal og kvalitative vurderinger.

Overholdelse af love og forskrifter

  • Gennemgang af institutionens aktiviteter i forhold til formålsbestemmelser og specifikke revisionskrav.
  • Kommentarer til institutionens overholdelse af love og forskrifter.

Økonomistyring (ledelse og styring)

  • Analyse af institutionens forretningsgange og interne rapportering vedrørende bevillingskontrol, efterfulgt af en konklusion.