Formålet med en kreditorerklæring efter ISAE3000 er at bekræfte, at de eksisterende kreditorer på tidspunktet for fusionen eller spaltningen er tilstrækkeligt beskyttede.

Selskabslovens krav

Dette krav er specificeret i Selskabslovens § 242 vedrørende fusioner: “Ud over den erklæring, der nævnes i § 241, skal vurderingsmændene også afgive en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte kapitalselskab må anses for at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen i forhold til selskabets nuværende situation. Dog kan kapitalejerne i fællesskab beslutte, at en sådan erklæring ikke skal udarbejdes af en vurderingsmand om kreditorernes stilling.”

Kapitalejerne har mulighed for at undlade erklæringen, men i så fald skal fusionen offentliggøres hos Erhvervsstyrelsen, hvilket giver kreditorerne mulighed for at indgive deres krav i overensstemmelse med følgende retningslinjer:

• Kreditorer har 4 uger fra offentliggørelsen hos Erhvervsstyrelsen til at anmelde deres krav.
• Kreditorer med forfaldne krav kan kræve betaling af deres fordringer.
• Kreditorer med fordringer, der ikke er forfaldne, har ret til betryggende sikkerhed.
• Kreditorer med fordringer, der allerede har betryggende sikkerhed, kan ikke indgive krav.

Kreditorerklæringen udarbejdes typisk på baggrund af den komplekse opgave med at håndtere kreditorernes krav eller for at gennemføre en straksfusion. En straksfusion kan udføres, hvis alle parter involveret er ApS’er og fusionsplanen mv. er blevet fravalgt.

Valg af erklæring

Ved kreditorerklæringen opstår et tredjepartsforhold mellem de deltagende parter i fusionen, Erhvervsstyrelsen og revisoren. Der findes passende kriterier for afgivelsen af erklæringen, da både selskabsloven og årsregnskabsloven er relevante, samt den almindelige praksis for fusioner, der håndteres af Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen kræver en erklæring med en positiv konklusion, der sikrer, at kreditorerne er tilstrækkeligt beskyttede.

Da erklæringen ikke omhandler hele eller dele af et årsregnskab eller specifikke elementer heraf, finder ISAE 3000 anvendelse i stedet for ISA 800-serien. Dette betyder, at reglerne i Erklæringsbekendtgørelsen §§ 16-19 også finder anvendelse.

Derudover anbefales det, at ledelsen udarbejder en åbningsbalance som en del af processen.

Kunde og opgaveaccept

Der skal udføres en kunde og opgaveaccept af revisor, hvor til revisor bør udarbejde et aftalebrev med beskrivelse af ansvarsfordeling, opgavens omfang, honorar og tidsmæssig placering.

Planlægning af opgave

Informationsindsamling af revisor

For at opnå en omfattende forståelse af fusionen og de involverede selskaber, anmoder revisor typisk ledelsen om følgende dokumenter:

• Fusionsplan og fusionsredegørelse
• Seneste periodebalance og specifikationer heraf
• Drifts- og likviditetsbudgetter for mindst det kommende år
• Opgørelse af bytteforholdet mellem eventuelle aktionærer
• Ledelsens skriftlige vurdering af fortsat drift i selskaberne
• Skriftlig vurdering af regnskabsmæssige skøn for tilgodehavender, varelager mv.
• De seneste aflagte årsrapporter
• Beskrivelser af forretningsgange
• Oplysninger om igangværende retssager eller andre juridiske tvister
• Kopier af eventuelle låneaftaler

Revisor vil gennemgå disse dokumenter grundigt for at sikre, at kreditorerklæringen er baseret på tilstrækkelig og passende dokumentation. Hvis selskabet er involveret i retssager, vil revisoren også kontakte selskabets advokat for yderligere oplysninger.

Regnskabsanalyse af balancer

Revisor bør foretage en regnskabsanalyse af fusionsbalancerne (eller spaltningsbalancer) med fokus på at kreditorerne er tilstrækkeligt stillet. Derfor bør sådan en analyse tage udgangspunkt i selskabernes likviditetsgrad, soliditet og arbejdskapital.

Fastsættelse af væsentlighedsniveau

Væsentlighedsniveauet fastsættes ofte omkring 0,5-2% af selskabets egenkapital og baseres på hvad der er passende for at sikre tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at betale kreditorerne. Selskaber med meget høj solidtetsgrad kan typisk sætte væsentlighedsniveauet højere, men virksomheder med meget lav solidtetsgrad skal fastsætte den lavere.

Det fastsatte væsentlighedsniveau er primært til brug under udførelsen af opgaven til at identificere væsentlige poster og lignende. Det er ikke ment som en indikator for, hvornår konstaterede fejl kan accepteres uden at påvirke erklæringen. Dette skyldes, at formålet med kreditorerklæringen er at sikre, at kreditorerne er tilstrækkeligt sikrede.

Under udførelsen fastsættes et væsentlighedsniveau under udførelse på 50-90%, baseret på vores kendskab til virksomheden. Dette niveau tager højde for forventningen om eventuel udvælgelse af stikprøver og lignende.

Der er ikke fastsat en grænse for klart ubetydelige fejl, da disse ikke skal rapporteres i forbindelse med en kreditorerklæring.

Risikovurdering ved kreditorerklæringer

Risikovurderingen for kreditorerklæringen i henhold til ISAE3000 fokuserer primært på, om selskaberne samlet set har tilstrækkelig likviditet til at sikre kreditorerne, hvilket også inkluderer en vurdering af going concern.

Risikovurdering foretages på et overordnet niveau, som f.eks. kan have fokus på poster præget af regnskabsmæssige skøn. Herudover på regbskabspostniveau, hvor der udarbejdet en vurdering af den iboende risiko for hver regnskabspost som også er kendt fra revision af regnskabsposter

Overordnet handlinger ved kreditorerklæringer

Der anbefales at foretage følgende overordnet handlinger i forbindelse med fusionen:

1. Inspicer fusionsplanen og fusionsredegørelsen (hvis tilgængelige) og vurdér forhold af væsentlig betydning for selskabernes likviditet og soliditet som følge af fusionen.
2. Inspicer den seneste perioderapportering for hvert selskab og identificér relevante forhold, der kan påvirke vurderingen af selskabernes likviditet og soliditet.
3. Kontroller, at der foreligger en specifikation af kreditorerne for hvert selskab med angivelse af forfaldstidspunkter og eventuelle særlige vilkår for betaling, pantsætninger og sikkerhedsstillelser mv.
4. Efterprøv budgetter eller andet materiale til at vurdere going concern og bedøm, om den fremtidige indtjening og likviditet – inden for selskabets kreditrammer – er tilstrækkelig til at betale kreditorerne rettidigt.
5. Vurder, om der er lånebetingelser, herunder indtjeningsmål og soliditetskrav, som ikke kan opfyldes eller forventes at kunne opfyldes som følge af fusionen.
6. Forespørg ledelsen om eventuelle forhold af betydning for selskabernes likviditet og soliditet, som er identificeret ved gennemgang af perioderapportering, budgetter, fusionsdokumenter eller på anden måde.
7. Indhent ledelsens regnskabserklæring i underskrevet stand.

Udover de overordnet handlinger foretages konkrete handlinger for at afdække de risici som der er på regnskabspostniveau.