Selskaber med begrænset ansvar, også kendt som andelsselskaber, er virksomheder, hvis formål er at fremme deltagernes fælles interesser gennem deres engagement i virksomheden som aftagere, leverandører eller på lignende måder. Afkastet fra virksomheden, ud over den normale forrentning af den indskudte kapital, fordeles enten blandt medlemmerne baseret på deres andel i omsætningen eller forbliver i virksomheden.

Siden 1. januar 2014 har det ikke været muligt at stifte selskaber med begrænset ansvar (SMBA). I stedet er det nu kun muligt at stifte andelsselskaber (A.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV).

Vedtægterne udgør det primære lovgrundlag for andelsselskaber, og skattereglerne, herunder Selskabsskatteloven, Ligningslovens § 16A og Aktieavancebeskatningslovens § 2b, finder anvendelse på disse virksomheder.

Andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) skal anmeldes til registrering hos Erhvervsstyrelsen. Hvis virksomheden skal drive momspligtig virksomhed, have ansatte eller importere/eksportere varer, kræves en yderligere registrering kaldet “byrde”-registrering, som også udføres hos Erhvervsstyrelsen. Det skal bemærkes, at byrderegistrering ikke kan foretages, før virksomheden er registreret i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Selskabsretlige regler

Vedtægter udgør det juridiske fundament for et selskab. Der er aftalefrihed inden for følgende områder:

• Stiftelse af selskabet, som kræver registrering i Erhvervsstyrelsen.
• Ind- og udtræden af selskabet, hvilket er frit for medlemmerne.
• Leveringspligt og leveringsret.
• Personligt medlemskab, som normalt er uoverdrageligt.
• Kapitalens størrelse, herunder muligheden for at oprette personlige konti under egenkapitalen med henblik på begrænset hæftelse.
• Indbetaling af kapitalen og eventuelle henlæggelser, hvor der er frihed til at bestemme (bunden i forhold til hæftelse).

For selskaber med ubegrænset ansvar er der ingen specifik lovgivning, der regulerer dette aspekt. Typisk fastlægges det i selskabets vedtægter, hvor det aftales, at årsregnskabet skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik. Dette indebærer ofte tilpasning af årsregnskabslovens regler til selskabets specifikke forhold, herunder anvendelse af særlige betegnelser såsom “andelskapital”.

Regnskabsregler for andelsselskaber

Når det kommer til virksomheder med begrænset ansvar, er der mere specifikke regler at forholde sig til. Disse virksomheder er underlagt regnskabspligt i henhold til Årsregnskabsloven § 3, hvilket betyder, at de skal udarbejde og indsende et årsregnskab til Erhvervsstyrelsen. Dette årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med ÅRL og normalt revideres af en godkendt revisor.

Det er vigtigt at bemærke, at virksomheder med begrænset ansvar også er forpligtet til at følge bogføringsloven, uanset om de udarbejder en årsrapport eller ej. Dette sikrer korrekt og transparent bogføring af virksomhedens finansielle transaktioner.

Dog er der visse undtagelser og muligheder for mindre andelsselskaber. Disse selskaber kan vælge at undlade at udarbejde en årsrapport, hvis de ikke overskrider visse størrelseskrav i to på hinanden følgende år. I så fald skal de indsende en undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen.

Derudover har mindre virksomheder mulighed for at fravælge revision, hvis de ikke overskrider visse størrelsesgrænser. Dette valg skal angives i virksomhedens stiftelsesdokument og i årsrapportens ledelsesberetning for at sikre klarhed og gennemsigtighed i virksomhedens revisionserklæringer.

Beslutningen om at udarbejde et koncernregnskab afhænger af moderselskabets grad af indflydelse i det underliggende datterselskab, uanset dets juridiske struktur (f.eks. AmbA, A/S, ApS, I/S osv.). Hvis moderselskabet har tilstrækkelig indflydelse, typisk defineret ved en betydelig tilknytning, kan dette kræve udarbejdelsen af et koncernregnskab.

Tilknytningen kan være så betydelig, at moderselskabet har ret til at udøve sin indflydelse. f.eks. gennem vedtægtsmæssige beføjelser til at udpege flertallet af det underliggende selskabs bestyrelse. Dette indikerer en grad af kontrol eller ledelse, der berettiger til udarbejdelsen af et koncernregnskab. Dette giver en samlet oversigt over både moderselskabets og datterselskabets økonomiske situation og resultater.