Reglerne for statslige aktieselskaber er designet til at sikre, at de opererer på linje med de høje standarder, der kræves af børsnoterede selskaber. Gennem nøje specificerede krav til ledelse og årsregnskaber søger lovgivningen at skabe gennemsigtighed, ansvarlighed og effektivitet i driften af disse virksomheder.

Definition

Et statsligt aktieselskab defineres som et selskab, hvor den danske stat har en lignende tilknytning som et moderselskab til et datterselskab. Dette indebærer, at disse selskaber er underlagt en række bestemmelser i selskabsloven og årsregnskabsloven. Disse regler omfatter alt fra ledelsesstrukturer og generalforsamlingsprocedurer til regnskabsaflæggelse og revisionskrav.

For at sikre overholdelse af disse bestemmelser skal den øverste ledelse udarbejde retningslinjer og procedurer. Disse skal sikre, at de særlige krav til statslige aktieselskaber efterleves. Dette omfatter både internationale regnskabsstandarder og nationale reguleringer, der styrer rapportering og ansvarlighed.

Gennem offentliggørelse af årsregnskaber, ledelsesberetninger og halvårsrapporter opretholder statslige aktieselskaber en høj grad af åbenhed og ansvarlighed over for interessenter, herunder medarbejdere, aktionærer og offentligheden. Denne transparens er afgørende for at opretholde tillid og troværdighed i samfundet.

I sidste ende er det gennem overholdelse af disse reguleringer og forpligtelser, at statslige aktieselskaber kan opretholde deres integritet og effektivt opfylde deres samfundsansvar som forvaltere af offentlige midler og aktiver. Ved at følge lovgivningens krav kan disse virksomheder sikre en stabil og bæredygtig drift, der tjener både deres egne interesser og samfundets bedste.

Krav i selskabsloven

Der er specifikke bestemmelser og procedurer for statslige aktieselskaber som skal overholdes:

• Forbud mod bestyrelsesformanden at arbejde for selskabet.
• Udarbejdelse af forretningsorden for bestyrelsen/tilsynsrådet med detaljerede bestemmelser om konstitution, arbejdsdeling, tilsyn med direktionens daglige arbejde, møder, og mere.
• Indkaldelse til generalforsamling i overensstemmelse med fastsatte frister og offentliggørelse på Erhvervsstyrelsens IT-system.
• Generalforsamlingen skal være åben for pressen, og revisoren har pligt til at være til stede og besvare spørgsmål.
• Underskrevne generalforsamlingsreferater skal indsendes til Erhvervsstyrelsen og offentliggøres på selskabets hjemmeside.
• Meddelelse til Erhvervsstyrelsen om væsentlige begivenheder, der kan påvirke selskabets fremtid, medarbejdere, aktionærer eller kreditorer.
• Meddelelse til selskabet om besiddelse af aktier, når aktiernes stemmeret eller pålydende udgør mindst 5 pct. af den samlede stemmeret eller aktiekapitalen.
• Sikring af overholdelse af bestemmelserne gennem retningslinjer fra den øverste ledelse.

Væsentlige begivenheder

Herudover er der krav om væsentlige begivenheder, som statslige aktieselskaber skal meddele til Erhvervsstyrelsen:

• Større udvidelser eller indskrænkninger af selskabets aktiviteter.
• Betydelige gevinster eller tab på enkelte dispositioner.
• Køb eller salg af dattervirksomheder.
• Køb eller salg af større anlægsaktiver.
• Indgåelse eller opsigelse af større samarbejdskontrakter.
• Betydningsfulde retssager.
• Likvidation, rekonstruktion eller konkursbegæring.
• Forslag om fusion med et andet selskab.
• Introduktion af væsentlige nye produkter.

Særlige regler for egne aktier

Samtidig er der særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber vedrørende storaktionærer og besiddelse af egne aktier:

• Storaktionærer skal meddele selskabet om besiddelse af aktier, når aktiernes stemmeret eller pålydende udgør mindst 5 % af den samlede stemmeret eller aktiekapitalen. Ændringer i besiddelsesforholdet, der påvirker disse grænser, skal også meddeles.
• Kravet om besiddelse af egne aktier er ikke videreført fra Aktieselskabsloven, da der er indført et centralt offentligt ejerregister for alle aktie- og anpartsselskaber.
• Den øverste ledelse skal sikre, at der udarbejdes retningslinjer, som sikrer overholdelsen af de særlige bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber i både selskabsloven og årsregnskabsloven.

Krav i årsregnskabsloven

Der er særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber i henhold til Årsregnskabsloven:

• Krav om mindst én uafhængig revisor, og mindst én revisor skal være statsautoriseret.
• Årsrapporten skal aflægges efter regnskabsklasse D, dog gælder dette ikke for datterselskaber til statslige aktieselskaber.
• Børsnoterede virksomheder har siden 2005 skullet følge de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i deres koncernregnskaber. En tilsvarende pligt har været gældende for årsregnskabet siden 2009, men dette gælder ikke for statslige aktieselskaber, medmindre de er pålagt det via vedtægter eller speciallovgivning.
• Datterselskaber til statslige aktieselskaber er ikke længere pligtige til at anvende de særlige regler for statslige aktieselskaber og er i stedet omfattet af reglerne for små, mellemstore eller store virksomheder baseret på størrelseskriterierne i § 7, stk. 2 i Årsregnskabsloven.
• Krav om udarbejdelse af koncernregnskab gælder også.
• Årsregnskabet skal opstilles efter skemaerne for klasse C og D i Årsregnskabsloven, og nettoomsætning skal altid fremgå.
• Ledelsesberetningen for statslige aktieselskaber skal indeholde supplerende oplysninger, herunder oplysninger om ledelsens øvrige ledelseshverv, beskrivelse af virksomhedsledelse, beskrivelse af interne kontrol- og risikostyringssystemer og sammensætning af virksomhedens ledelsesorganer og udvalg.

Yderligere krav

• Oplysninger om aktionærers fulde navn, bopæl og ejerandel skal angives, når denne udgør mindst 5 % af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende værdi, dog mindst 100.000 kr.
• Ledelsens honorar skal angives fordelt på ledelseskategorier og inkludere incitamentsordninger.
• Revisionshonorar skal oplyses fordelt på lovpligtig revision, andre erklæringsopgaver med sikkerhed, skatterådgivning og andre ydelser. Dette inkluderer i koncernregnskabet datterselskabers betalinger og angives med sammenligningstal.
• En dattervirksomhed af et statsligt aktieselskab bør vælge den samme revisor som moderselskabet. Hvis dette ikke er muligt, skal dattervirksomheden så vidt muligt vælge en revisor, der er samarbejdspartner med en revisor, der er valgt af moderselskabets generalforsamling.
• Statslige aktieselskaber skal i årsregnskabet oplyse, hvis ikke alle dattervirksomheder revideres af mindst en af moderselskabets revisorer, deres udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed. Dette oplysningskrav gælder ikke for koncernregnskabet.
• Årsregnskaber skal indsendes senest 4 måneder efter regnskabsårets afslutning til Erhvervsstyrelsen og offentliggøres.
• Et statsligt aktieselskab skal udarbejde en halvårsrapport, der dækker de første seks måneder af selskabets regnskabsår. Halvårsrapporten kan udarbejdes frivilligt for andre perioder, men pligten afgøres af selskabets statslige status på tidspunktet for halvårets afslutning. Hvis det er et moderselskab, skal halvårsrapporten udarbejdes for koncernen som helhed.

Krav til halvårsrapporten

Her er kravene til indholdet af halvårsrapporten for statslige aktieselskaber:

• Hoved- og nøgletal, herunder nettoomsætning, resultat af ordinær primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af eventuelle ekstraordinære poster, resultat efter skat, balancesum ved halvårets afslutning, investeringer i materielle anlægsaktiver, og egenkapitalens størrelse.
• Nøgletal, der er relevante for selskabet.
• En redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og forhold.
• En redegørelse for selskabets forventede udvikling.
• En redegørelse for eventuelle særlige forudsætninger, der er grundlaget for forventningerne til udviklingen.
• Oplysninger om væsentlige beslutninger, som ledelsen har truffet i halvårsperioden. Blandt andet udnyttelse af bemyndigelse til at udvide aktiekapitalen eller bestyrelsens beslutninger om at indtræde på et nyt og væsentligt marked. Disse oplysninger vil normalt også være indsendt til Erhvervsstyrelsen som meddelelser om væsentlige forhold.