Varebeholdninger er en regnskabspost som på visse områder behandles anderledes regnskabsmæssigt og skattemæssigt.

Værdiansættelse af varebeholdninger

Ifølge varelagerloven skal den skattemæssige værdi af et varelager opgøres på baggrund af enten:

• dagsprisen på de pågældende varer ved regnskabsårets afslutning,
• indkøbsprisen (fakturaprisen) med tillæg af fragt, told og lignende omkostninger, eller
• fremstillingsprisen, hvis den pågældende vare er produceret i egen virksomhed.

Virksomheden kan frit vælge mellem disse metoder fra varegruppe til varegruppe. Desuden kan der skiftes opgørelsesprincip for den enkelte varegruppe eller for hele varelageret fra år til år, så længe det oplyses i regnskabet. Forskellige opgørelsesprincipper kan anvendes i forskellige varegrupper, og der er frihed til at skifte opgørelsesprincip fra år til år.

Varelageret kan opgøres enten efter “first-in-first-out”-princippet eller efter et gennemsnitsprincip (se nedenfor). Den værdiansættelse af varelageret, der er anvendt ved slutningen af et regnskabsår, skal benyttes ved værdiansættelsen af det samme varelager ved begyndelsen af det følgende regnskabsår. (VLL § 2, stk. 2).

Varelagerreglerne giver mulighed for resultatudjævning mellem de enkelte regnskabsperioder ved valget mellem forskellige værdiansættelsesmetoder.

Dagsprisen

Dagsprisen for indkøbte varer er indkøbsprisen på statuspunktet. Dagsprisen for egne fremstillede varer er den pris, virksomheden kunne fremstille varen til på statuspunktet. Det bemærkes, at den bogførte værdi ikke er afgørende.

Indkøbsprisen

Indkøbsprisen er den faktiske indkøbspris (faktura) med tillæg af fragt, told og lignende. Hvis skatteyderen selv afhenter varerne, skal de direkte udgifter til hjemtagelsen medregnes i indkøbsprisen.

Fremstillingsprisen

Fremstillingsprisen omfatter direkte afholdte udgifter samt indirekte produktionsomkostninger. Hvis man kun ønsker at medtage indirekte produktionsomkostninger regnskabsmæssigt, kan de skattemæssigt tilbageføres fra lagerværdien og trækkes fra som driftsudgifter ved beregningen af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Fremstillingsprisen skal mindst inkludere følgende poster:

• Kostprisen for råvarer, inklusive told og fragt
• Udgifter til ekstern forarbejdning
• Direkte investeret arbejdsløn
• Forbrug af hjælpestoffer
• Forbrug af hjælpevarer, herunder brændsel
• Energiforbrug under produktionsprocessen
• Udgifter til emballage.

Målingsmetoder

Når varelageret vurderes baseret på kostpriser – enten indkøbspriser eller fremstillingspriser – er det i teorien den faktiske kostpris for hver enkelt vare, der skal anvendes. I praksis er det imidlertid sjældent muligt at fastslå den nøjagtige kostpris for hver enkelt vare, især når der løbende er indkøbt eller produceret varer til forskellige priser. Af denne grund kan der anvendes forskellige antagelsesregler for at fastsætte lagerværdien:

• FIFO-princippet (First In, First Out), hvor de senest indkøbte varer betragtes som dem, der først sælges.
• LIFO-princippet (Last In, First Out), hvor de først indkøbte varer betragtes som dem, der først sælges.
• Gennemsnitsprincippet, hvor lagerværdien beregnes som et vægtet gennemsnit af prisniveauet for åbningslageret og kostpriserne for varerne, der er indkøbt eller produceret i løbet af året.

I praksis tillader skattevæsenet kun brugen af FIFO-princippet og gennemsnitsprincippet til værdiansættelse af varelageret. LIFO-princippet accepteres ikke som grundlag for værdiansættelsen af varelageret.

Nedskrivning af varebeholdninger

Nedskrivning for ukurans kan forekomme af flere årsager, herunder fysiske skader eller defekter på varer samt tekniske eller økonomiske forhold såsom ændrede produktionsmetoder eller markedsvilkår. Ved vurderingen af teknisk eller økonomisk ukurans er det ofte relevant at overveje, om varen ikke er blevet indkøbt eller produceret inden for det seneste år før vurderingstidspunktet, om den ikke forventes genanskaffet eller genfremstillet, samt om der er sket en markant nedgang i omsætningshastigheden for den pågældende vare.

Skattemæssig nedskrivning kan foretages til genanskaffelsespris (dagsværdi) eller nettorealisationsværdi, og kan dermed følge de regnskabsmæssige principper. En konkret vurdering bør foretages i hvert enkelt tilfælde. Hvis der ikke er et mere pålideligt værdiansættelsesgrundlag til rådighed, kan virksomheden foretage procentvise nedskrivninger baseret på et betydeligt fald i omsætningshastigheden i forhold til det normale niveau for den pågældende vare. Nedskrivningen kan være som følger:

• 1. år: 50%
• 2. år: 75%
• 3. år: 100%

Intern avance af varebeholdninger

Skattemæssigt gælder det, at der ikke skelnes mellem handel mellem eksterne parter og interne koncernforbundne parter. Avancen eller tabet, der opstår ved sådan handel, skal derfor medregnes i den skattepligtige indkomst i henhold til de normale skatteregler. Dette medfører en midlertidig forskel mellem den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi i koncernregnskabet. Den udskudte skat heraf skal indregnes i årsrapporten for koncernen, og den skattesats, der anvendes, er den gældende for det købende selskab, da det er dette selskab, der realiserer avancen eller tabet ved det endelige salg til ekstern part.

Fradrag for forudbetalte driftsomkostninger

Når det drejer sig om forudbetalte driftsomkostninger, skal en forudbetalt udgift, der skal fradrages efter skattelovens § 6, stk. 1, litra a, som udgangspunkt periodiseres i det omfang, udgiften kan henføres til flere indkomstår. En forudbetalt erhvervsmæssig udgift, der tjener til at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens indkomst, skal periodiseres i det omfang, udgiften kan henføres til flere indkomstår.

Indirekte produktionsomkostninger

Ved den skattemæssige opgørelse af varelager eller igangværende arbejder er der frihed til at medregne indirekte produktionsomkostninger. Der er mulighed for at vælge at opgøre fremstillingsprisen med eller uden tillæg af indirekte produktionsomkostninger fra år til år. Hvis indirekte produktionsomkostninger kun ønskes medregnet regnskabsmæssigt, kan de skattemæssigt tilbageføres fra aktivets værdi og i stedet fratrækkes som driftsudgifter ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst i henhold til skatteloven.