Regnskabsmæssig behandling af begivenheder efter balancedagen er reguleret af IAS 10 og de relevante bestemmelser i ÅRL §§ 13, 33 og 48. Efterfølgende begivenheder kan opdeles i to kategorier: Regulerende begivenheder og ikke regulerende begivenheder. Regulerende begivenheder er begivenheder der giver ny viden om forhold, der eksisterede på balancedagen. Ikke-regulerende begivenheder vedrører forhold eller situationer opstået efter balancedagen, som ikke påvirker årsregnskabet.

Det er vigtigt for virksomheder at følge de specificerede regler og procedurer for korrekt håndtering af efterfølgende begivenheder.. Dette skal sikre, at årsregnskabet afspejler virksomhedens finansielle stilling på et pålideligt og rettidigt grundlag.

Regulerende begivenheder

Efterfølgende begivenheder som kategoriseres som regulerende begivenheder kræver justeringer i årsrapporten. Er er nogle eksempler:

• Afgjorte retstvister eller lignende, der bekræfter et forhold på balancedagen. Disse kræver enten regulering af en allerede opført hensat forpligtelse eller indregning af en ny forpligtelse, som i stedet forventedes at blive angivet under eventuelle forpligtelser.
• Indikationer på ændret værdi inkluderer situationer som konkursen af en varedebitor. Dette understreger debitors manglende betalingsevne for varer leveret før balancedagen og dermed bidrager til den nødvendige nedskrivning af debitor.
• Varesalg efter balancedagen. Såfremt det giver ny information om nettorealisationsværdier på balancedagen, ændringer i reklamationsmønstre for varer solgt før balancedagen, fastlæggelse af overskudsdeling eller bonushensættelser til medarbejdere. Dette påstår hvis virksomheden på balancedagen har en forpligtelse til sådanne betalinger, samt opdagelse af besvigelser eller fejl begået før balancedagen.

Ikke regulerende begivenheder

Efterfølgende begivenheder, som behandles som ikke regulerende begivenheder skal ikke indregnes.

Selvom de ikke skal indregnes på balancedagen, skal stadig omtales i ledelsesberetningen, hvis de er væsentlige. Her er nogle eksempler:

• Virksomhedssammenslutninger eller salg af dattervirksomheder efter balancedagen.
  Dette inkluderer fusioner eller afståelse af datterselskaber, der finder sted efter afslutningen af regnskabsperioden.
• Annoncering af planer om ophørende aktiviteter, herunder indgåelse af bindende aftaler om salg af aktiver eller indfrielse af forpligtelser.
  Dette omfatter offentliggørelse af planer om at afvikle bestemte aktiviteter eller aktiver samt indgåelse af bindende aftaler i den forbindelse.
• Køb eller salg af aktiver eller ekspropriation af aktiver.
  Dette kan være køb eller salg af væsentlige aktiver eller tvangsfratagelse af aktiver efter afslutningen af regnskabsperioden.
• Ødelæggelse af produktionsanlæg, f.eks. som følge af brand: Hændelser, der resulterer i tab eller skade på væsentlige produktionsanlæg, efter afslutningen af regnskabsperioden.
• Annoncering eller iværksættelse af en omstrukturering.
  Dette omfatter offentliggørelse af planer om eller iværksættelse af omstruktureringer af virksomheden efter balancedagen.
• Kapitalforhøjelser eller kapitalnedsættelser.
  Ændringer i virksomhedens kapitalstruktur, herunder eventuelle kapitalforhøjelser eller -nedsættelser, der forekommer efter balancedagen.
• Ændringer i børs- og valutakurser efter balancedagen.
  Ændringer i markedsvilkår og valutakurser, der påvirker virksomhedens økonomiske situation efter balancedagen.
• Ændringer i skatteprocenter eller skattelovgivning med fremtidig indvirkning.
  Ændringer i skatteprocenter eller skattelovgivning, der kan påvirke virksomhedens aktuelle eller udskudte skatteforpligtelser i fremtidige regnskabsår.
• Afgivelse af garantier.
  Offentliggørelse af garantier eller sikkerhedsforpligtelser, der påtages af virksomheden efter balancedagen.
• Retstvister vedrørende transaktioner foretaget efter balancedagen.
  Tvister eller retssager, der opstår som følge af transaktioner eller begivenheder, der finder sted efter balancedagen.

Forhold som påvirker forsat drift

Hvis antagelsen om fortsat drift svigter, kræver IAS 10, at årsrapporten i enhver situation skal udarbejdes med henblik på den manglende fortsatte drift – uanset om hele eller dele af begivenheden finder sted efter balancedagen. En manglende fortsat drift anses således altid som en regulerende begivenhed. Det er vigtigt at bemærke, at ledelsens beslutning om at gennemføre en solvent likvidation efter balancedagen ikke ændrer ved vurderingen af fortsat drift – regnskabet skal udarbejdes som sædvanligt.

Gældsforpligtelser

Som udgangspunkt er de gældende vilkår pr. balancedagen afgørende for klassifikationen af gældsforpligtelserne. Misligeholdelse af gældsforpligtelser eller genforhandling af låneaftaler kan dog medføre ændringer i klassifikationen fra kort- til langfristede forpligtelser eller omvendt.

Oplysningsforpligtelser

Regulerende Begivenheder

Hvis der opstår oplysninger om forhold efter balancedagen, som var til stede på balancedagen, skal virksomheden opdatere årsrapportens oplysninger i overensstemmelse med disse nye oplysninger.

Ikke-regulerende Begivenheder

Ikke-regulerende begivenheder af sådan betydning, at manglende oplysning herom i årsrapporten ville påvirke regnskabsbrugernes evne til at træffe informerede økonomiske beslutninger baseret på årsrapporten, kræver oplysninger i ledelsesberetningen for hver kategori af væsentlige ikke-regulerende begivenheder. Disse oplysninger skal omfatte arten af begivenheden og en vurdering af den økonomiske indvirkning, eller en angivelse af, at en sådan vurdering ikke kan foretages.

Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal give oplysninger om ikke-regulerende begivenheder i en note, mens virksomheder i regnskabsklasse B skal inkludere oplysninger om væsentlige begivenheder efter balancedagen i ledelsesberetningen.

Forskel mellem IFRS og årsregnskabsloven

Den primære forskel er ved indregning af udbytte.

Under IFRS skal udbytte først indregnes som en forpligtelse i regnskabet for det pågældende regnskabsår, når det er officielt deklareret af virksomhedens bestyrelse eller generalforsamling. Dette betyder, at udbyttet først bliver indregnet i regnskabet, når det er besluttet at udbetale det til aktionærerne, normalt ved generalforsamlingstidspunktet.

I modsætning hertil tillader ÅRL (Årsregnskabsloven) indregning af udbytte som en forpligtelse for regnskabsåret, selv før det officielt er deklareret. Dette betyder, at virksomheder kan indregne udbytte som en forpligtelse i deres regnskab, selvom det endnu ikke er formelt besluttet eller deklareret.