Aktiebaseret vederlæggelse inkluderer ydelser såsom aktier, aktieoptioner, warrants og andre former for egenkapitalinstrumenter, der tildeles til virksomhedens ledelse og medarbejdere til en kurs lavere end den aktuelle markedsværdi, som disse instrumenter ville blive udstedt til en tredjepart. Desuden betragtes kontante udbetalinger, hvis størrelse afhænger af fremtidige markedskurser på virksomhedens aktier eller deres udvikling (såkaldte “fantomaktieordninger”), også som former for aktiebaseret aflønning.

Formål

– At tilskynde til motivation og engagement hos medarbejderne.

– At engagere målgruppen i at bidrage til optimering af virksomhedens resultater.

– At fastholde medarbejdere og tilskynde til langvarige engagementer.

– At give medarbejderne mulighed for at deltage i virksomhedens succes og drage fordel af dens positive resultater.

– Kan også fungere som betalingsmiddel for modtagne varer eller tjenesteydelser, selvom det primært anvendes i praksis i relation til medarbejderydelser.

Forskellige typer af ordninger

Den regnskabsmæssige behandling afhænger af, om ordningen klassificeres som enten en kontantbaseret ordning eller en egenkapitalbaseret ordning. Forskellen ligger i, om ordningen indebærer ret til kontante udbetalinger eller vederlag i form af egenkapitalinstrumenter.

Hvis ordningen giver virksomheden eller medarbejderen valgfrihed mellem enten en kontantbaseret ordning eller en egenkapitalbaseret ordning, er det afgørende at fastlægge, hvem der bestemmer afregningsformen.

Kontantbaserede ordninger

Kontantbaserede ordninger er ofte foretrukne blandt medarbejdere som en metode for aktiebaseret vederlæggelse og omfatter:

– Når virksomheden betaler medarbejderen med kontanter baseret på kursudviklingen (fantomaktie og differenceafregning), kan ordningen klassificeres som kontantbaseret, hvis medarbejderen har beføjelse til at vælge afregningsformen. Hvis det derimod er virksomheden, der bestemmer afregningsformen, afhænger klassifikationen af tidligere praksis vedrørende lignende ordninger.

Egenkapitalbaserede ordninger

Egenkapitalbaseret ordninger er en populær metode indenfor aktiebaseret vederlæggelse som omfatter:

– Når virksomheden betaler medarbejderen med aktier, optioner eller warrants, klassificeres ordningen som egenkapitalbaseret, medmindre virksomheden har beføjelse til at vælge afregningsformen.

Markedsbaserede og ikke-markedsbaserede optjeningsbetingelser:

– Der skal skelnes mellem markedsbaserede og ikke-markedsbaserede optjeningsbetingelser for egenkapitalbaserede ordninger.

– Markedsbaserede betingelser involverer udviklingen i selskabets aktiekurs, fortsat ansættelse i en periode efter tildelingen, udviklingen i selskabets aktiekurs i forhold til et aktieindeks, eller udviklingen i selskabets overskud/overskudsgrad i forhold til sammenlignelige selskaber.

– Disse betingelser indgår ved værdiansættelsen af ordningen.

– Ikke-markedsbaserede betingelser, såsom indfrielse af personlige mål som salgsmål, skal ikke indgår.

Koncerninterne ordninger

Koncerninterne ordninger er en metode, som ofte anvendes indenfor aktiebaseret vederlæggelse. Det omfatter:

– Ordninger, der tildeles af virksomheden selv eller andre koncernvirksomheder, kan omfatte både kontantbaserede og egenkapitalbaserede ordninger.

– Hvis et moderselskab tildeler ansatte i et datterselskab en aktiebaseret ordning, skal datterselskabet behandle ordningen på samme måde som i moderselskabets regnskab. Hvis ordningen involverer egenkapitalbaserede instrumenter, skal koncernens tilskud til egenkapitalen også indregnes.

– Hvis et datterselskab tildeler ansatte i moderselskabet en aktiebaseret ordning, skal datterselskabet behandle ordningen som en kontantbaseret ordning, uanset hvordan ordningen indfries overfor medarbejderne.

Leverandørordninger

– Vederlæggelse med kontant- eller egenkapitalbaserede ordninger til eksterne leverandører for modtagne varer eller tjenesteydelser.

– Disse ordninger følger samme regler som til medarbejdere, men omkostningerne klassificeres som varekøb eller lignende i stedet for løn- og gageomkostninger.

Begreber indenfor aktiebaseret vederlæggelse

Vigtige begreber i forbindelse med aktiebaseret vederlæggelse inkluderer:

– Tildelingstidspunktet: Dette er tidspunktet, hvor der foreligger en bindende aftale mellem parterne om tildelingen af aktiebaseret vederlæggelse.

– Vestingperiode: Vestingperiode henviser til den periode, hvor medarbejderen skal opfylde visse betingelser, såsom at forblive ansat i virksomheden, for at kunne optjene retten til den tildelte aktiebaserede aflønning. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvis der kører flere programmer samtidigt.

– Udnyttelsestidspunkt (exercise tidspunkt): Dette er det tidspunkt, hvor medarbejderen vælger at udnytte deres optioner eller warrants til at erhverve aktier til den fastsatte pris.

– Warrants: Warrants repræsenterer retten til at købe nye aktier i virksomheden til en fastsat pris på et bestemt tidspunkt i fremtiden.

– Optioner: Optioner giver retten til at købe eksisterende aktier i virksomheden til en fastsat pris på et bestemt tidspunkt i fremtiden.

Regnskabsmæssig behandling af aktiebaseret vederlæggelse

Aktiebaseret aflønning indregnes over resultatopgørelsen, uanset om der er tale om en Kontant- eller Egenkapitalbaseret ordning. Forskellen mellem de to ordninger er, om modposten skal placeres på Egenkapitalen (ved Egenkapitalbaseret ordning) eller Forpligtelserne (ved Kontantbaseret ordning). Virksomhedens resultat påvirkes således ikke af valget af ordning.

Beløbet, der indregnes, skal opgøres ud fra værdiansættelsen af ordningen samt sandsynliggørelsen for udnyttelse.

Første indregning

For Egenkapitalbaserede ordninger skal værdien (til dagsværdi) opgøres på tildelingstidspunktet og indregnes over indtjeningsperioden. Værdiansættelsen fastlægges ved indgåelsen af aftalen og ændres ikke efterfølgende, mens sandsynligheden for udnyttelse løbende vurderes som et regnskabsmæssigt skøn.

Udnyttelsen afhænger af betingelserne tilknyttet ordningen, som opgøres i:

– Markedsbaserede betingelser (indgår i værdiansættelsen – vurderes ved indgåelse)

– Ikke-markedsbaserede betingelser (indgår i sandsynliggørelsen – revurderes løbende)

Måling til dagsværdi kan foretages ved brug af Black-Scholes modellen eller ved at inddrage specialister.

Eksempel

En ordning indgås for 10 ansatte, betinget af ansættelse i 3 år, og værdiansættes til en dagsværdi på i alt kr. 1.000.000 ved indgåelsen (markedsbaseret betingelse). Beløbet ændres ikke, men sandsynligheden for, at mindre end 10 ansatte opfylder betingelsen, skal løbende revurderes. Hvis det senere vurderes, at kun 8 ansatte forbliver i 3 år, nedsættes værdien, så den samlede indregning over 3 år udgør kr. 800.000.

Kontantbaserede ordninger

Kontantbaserede ordninger indebærer kontante udbetalinger baseret på udviklingen i aktiver. Disse ordninger skal løbende reguleres til markedsværdi, og indregningen sker over den periode, hvor medarbejderen leverer den modværdi (arbejdsindsatsen), der berettiger til aflønning – fra tildelingstidspunktet til optjeningsbetingelserne er opfyldt. Eventuelle egenbetalinger skal trækkes fra, så det kun er virksomhedens andel, der indregnes.

Ved hver periodeafslutning skal der foretages en revurdering af værdien og sandsynligheden for, at ordningen udnyttes, mindst årligt i forbindelse med årsafslutningen. Disse ordninger måles som egenkapitalbaserede ordninger (til dagsværdi), men værdireguleres årligt. Det vil sige, at alle parametre i Black-Scholes modellen revurderes, og kreditposten indregnes som en forpligtelse i stedet for på egenkapitalen.

Efterfølgende måling

Efterfølgende måling af værdien for kontantbaserede ordninger skal revurderes ved hver balancedag, og eventuelle værdireguleringer skal indregnes i resultatopgørelsen, indtil ordningen udnyttes. Dette er i modsætning til egenkapitalbaserede ordninger, som ikke efterfølgende værdireguleres (til dagsværdi), og indregningen sker i vestingperioden, uanset hvornår medarbejderne udnytter ordningen.

Ved afregning eller annullering af egenkapitalordninger i optjeningsperioden skal den resterende værdi som udgangspunkt resultatføres. Hvis ordningen annulleres på grund af manglende opfyldelse af ikke-markedsbetingelser/ikke-optjeningsbetingelser, skal den resterende værdi af ordningen indregnes straks i resultatet. Hvis annulleringen skyldes forhold, der ligger uden for både virksomhedens og medarbejderens kontrol, skal indregningen af den oprindelige omkostning ske over den resterende del af optjeningsperioden, indtil medarbejderen er ansat.

Hvis en egenkapitalordning ophører på grund af manglende opfyldelse af optjeningsbetingelser, såsom ikke opfyldelse af betingelsen for ansættelse i en given periode, skal der foretages tilbageførsel af allerede resultatførte omkostninger.

IFRS 2 Oplysningskrav

1. Beskrivelse af hver enkelt ordning: Dette indebærer en detaljeret beskrivelse af hver aktiebaserede aflønningsordning, herunder hvordan de er struktureret, antallet af optioner tildelt, og eventuelle ændringer eller annulleringer i løbet af regnskabsperioden.

2. Oplysninger om værdiansættelse: Her skal virksomheden angive den dagsværdi, der er tildelt hver ordning, og beskrive den anvendte metode til værdiansættelse. Dette inkluderer også de forudsætninger, der er anvendt i værdiansættelsen, såsom markedskursen på aktien, udnyttelseskursen, volatilitet, løbetid, udbytteafkast og den risikofrie rente.

3. Indvirkning på årets resultat: Dette krav omfatter at rapportere de periodens indregnede omkostninger ved de aktiebaserede aflønningsordninger samt indregnede forpligtelser, især for kontantbaserede ordninger. Dette giver investorer og interessenter en klar forståelse af, hvordan disse ordninger påvirker virksomhedens økonomiske resultater.

IAS 24 Oplysningskrav

1. Generel beskrivelse af regnskabspraksis: Dette indebærer at beskrive virksomhedens generelle regnskabspraksis, herunder hvordan de rapporterer transaktioner med nærtstående parter, herunder ledelsens aktiebaserede aflønning.

2. Særskilte oplysninger om aktiebaseret aflønning: Her skal virksomheden give specifikke oplysninger om aktiebaseret aflønning, især over for ledelsen. Dette kan omfatte oplysninger om, hvordan vederlaget fordeles mellem direktionen og bestyrelsen.

Disse oplysningskrav sikrer, at virksomheder rapporterer nøjagtigt og omfattende om deres aktiebaserede aflønningsordninger og transaktioner med nærtstående parter, hvilket giver investorer og interessenter et klart billede af virksomhedens økonomiske situation og styring.

Black-Scholes Modellen til brug for værdiansættelse

Black-Scholes-modellen og binomialberegninger er værktøjer, der bruges til at værdiansætte optioner, herunder aktieoptioner, i aktiemarkedet. Når man anvender disse modeller, er der flere faktorer, der skal tages i betragtning:

1. Udnyttelseskursen: Dette er den pris, som optionsejeren har ret til at købe (for en call-option) eller sælge (for en put-option) den underliggende aktie til på et bestemt tidspunkt i fremtiden.

2. Markedskursen på aktien: Den aktuelle pris på den underliggende aktie på markedet.

3. Den risikofrie rente: Rentesatsen, som anvendes til at diskontere fremtidige kontantstrømme til nutidsværdi. Denne rente repræsenterer normalt afkastet på en risikofri investering som statsobligationer.

4. Udbytteafkastet: Hvis der udbetales udbytte på den underliggende aktie, skal dette tages i betragtning i værdiansættelsen af optionen.

5. Optionens løbetid: Den tid, der er tilbage indtil optionen udløber. Jo længere løbetid, desto højere er normalt optionens værdi.

6. Volatiliteten i de underliggende aktier: Måling af den forventede variation eller volatilitet i aktiens kurs over tid. Højere volatilitet øger optionens værdi, da der er større sandsynlighed for større kursudsving, som kan være gunstige for optionsejeren.

Disse faktorer indgår i formlerne for både Black-Scholes-modellen og binomialberegninger til værdiansættelse af optioner, hvorved man kan estimere optionens værdi på et givet tidspunkt.