Andelsselskaber falder normalt ind under Selskabsskattelovens § 1 stk. 1 nr. 3a eller nr. 3, afhængigt af deres type, såsom brugsforeninger eller indkøbsforeninger, produktions- og salgsforeninger.

Hovedreglen

Som hovedregel beskattes andelsselskaber på samme måde som kapitalselskaber. Dog er visse typer af andelsselskaber underlagt en mere gunstig beskatning, hvor de beskattes på grundlag af deres formue i stedet for den løbende indtjening. Dette gælder særligt, når der ikke sker leverancer til medlemmernes private forbrug. Derfor kan der opstå en situation, hvor andelsselskaber oplever en mere lempelig beskatning end kapitalselskaber, især hvis de genererer store overskud.

For at opnå denne mere gunstige beskatningsform skal andelsselskabet opfylde visse krav både i forhold til selskabsretlige og skatteretlige forhold.

Disse krav for skattemæssig behandling af andelsselskaber inkluderer:

• Foreningen skal have mindst 10 medlemmer.
• Omsætningen med ikke-medlemmer må ikke væsentligt eller vedvarende overstige 25% af den samlede omsætning. Væsentligt defineres normalt som 35%.
• Udlodning af overskud til medlemmerne, udover den normale forrentning af den indbetalte medlemskapital, skal baseres på den reelle omsætning med medlemmerne.
• Likvidationsprovenuet skal fordeles på samme måde som overskuddet.

Disse krav er afgørende for at opnå den mere gunstige beskatningsform og sikre, at andelsselskabet opretholder sin status som sådan.

Formuebeskatning for andelsselskaber

Formuebeskatning for andelsselskaber er defineret i Selskabsskatteloven § 1 stk. 1 nr. 3, med yderligere specifikationer i forskellige paragraffer afhængigt af selskabets formål og aktiviteter.

Den skattepligtige indkomst for andelsselskaber opgøres som en procentdel af den skattepligtige formue. Formuen opdeles i to dele, svarende til omsætningsfordelingen med medlemmer og ikke-medlemmer. Procentdelen for formuen, der henføres til medlemmerne, er normalt 4%, mens den er 6% for formuen, der henføres til ikke-medlemmer. Hvis formuen er negativ, ansættes den til 0 kr.

For produktions- og salgsforeninger, hvor formålet er at forædle og videresælge produkter, sker der ikke opdeling af formuen, hvis omsætningen med ikke-medlemmer ikke overstiger 3%. Den skattepligtige indkomst beregnes her med 4% af hele formuen.

Formueværdierne opgøres til handelsværdier, medmindre der foreligger specifikke undtagelser:

• Husdyrbesætninger værdiansættes i henhold til lovgivning om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger.
• Fast ejendom værdiansættes til den offentlige ejendomsvurdering.
• Driftsmidler og skibe medtages til den skattemæssige saldoværdi ved udgangen af indkomståret.
• Hvis formuen er negativ, ansættes den til 0 kr.

Indkomstskatteprocenten for andelsselskaber var 14,3% i 2019 ifølge Selskabsskatteloven § 19, stk. 1.

Det er vigtigt at bemærke, at omsætningen med ikke-medlemmer ikke må overstige visse grænser, både på årsbasis og over flere år. Overskridelse af disse grænser vil resultere i en karantæneperiode, hvor omsætningen ikke må overstige visse niveauer i flere på hinanden følgende år. I denne periode anvendes normal selskabsbeskatning.

Udlodninger til medlemmer samt fortjenester og tab ved afståelse medregnes til den personlige indkomst ifølge PSL § 4 stk. 4. Dette gælder dog ikke for den normale forrentning af den indskudte kapital, som medregnes til kapitalindkomsten.

Når et andelsselskab skifter fra formuebeskatning til selskabsbeskatning, pålægges selskabet en form for “straf”. Dette betyder, at den skattepligtige formue opgøres efter Selskabsskattelovens § 5b, stk. 4, og dette beløb beskattes med en sats på 50% (gældende for 2015) ifølge Selskabsskattelovens § 19, stk. 2. Denne beskatning finder sted, når andelsselskabet foretager udlodninger til medlemmerne eller likvideres.