I hvilke situationer vil det være en fordel at anvende reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse? Efter skattereformen i 2009 er de løbende fordele ved at drive sin virksomhed i selskabsform minimale sammenlignet med virksomhedsordningen, hvor man på samme måde kan konsolidere til en beskatningsprocent på 22.

Fokusområder ved skattefri virksomhedsomdannelse

Salg af virksomhed

Efter skattereformen er der heller ikke længere en marginal besparelse ved skattefri virksomhedsomdannelse, hvis virksomhedsejeren skal sælge sin virksomhed med et stort optjent goodwillbeløb her og nu. Fortjeneste ved salg af goodwill fra selskabet beskattes i første omgang efter ovennævnte sats.

Udskydelse af beskatning af opsparet overskud

Hvis der i virksomhedsordningen er opsparet overskud, “parkeres” dette opsparede overskud i kapitalandelenes anskaffelsessum i forbindelse med en skattefri omdannelse. Det betyder, at beskatningen af opsparet overskud udskydes enten til salg af kapitalandele i selskabet eller til likvidation af selskabet. Kapitalejeren har mulighed for at sælge sin aktivitet i selskabet uden, at opsparet overskud kommer til beskatning, blot han bevarer kapitalandelene.

Generationsskifte

En skattefri virksomhedsomdannelse kan være begyndelsen på et generationsskifte – det være sig med børn, medarbejdere eller fremmede investorer. Her kan selskabsformen være et oplagt “springbræt” til nogle af de mere avancerede modeller som aktieombytning, tilførsel af aktiver, spaltning og tilbagesalg til udstedende selskab. Likviditetsmæssigt kan det også være lettere at gennemføre et generationsskifte, når driftsselskabet er “slanket” for uvedkommende finansielle aktiver og kun indeholder den reelle driftsaktivitet.

Sikring af værdier

Hvis den selvstændige erhvervsvirksomhed beskæftiger sig med områder, der kan udløse erstatninger eller tab, kan den med fordel omdannes til selskab. Efter omdannelsen kan der etableres en holdingkonstruktion, så driftsselskabets værdier kan udloddes skattefrit til moderselskabet. Hæftelse: Ved omdannelsen til et kapitalselskab hæfter kapitalejerne udelukkende med deres indskud i virksomheden. I et personligt ejet selskab hæfter man personligt med hele sin formue, hvorfor en omdannelse kan være hensigtsmæssig også set ud fra et risikoperspektiv.

Andre årsager

Det kan ikke udelukkes, at nogle virksomhedsejere finder det mere “mondænt” at drive virksomhed i selskabsform, da et selskab kan signalere, at virksomheden har en selvstændig eksistens, som rækker ud over stifterens.

Skattefri virksomhedsomdannelse indebærer, at en personlig virksomhed overføres til et selskab uden at udløse beskatning for indehaveren. Her er en uddybende forklaring:

Prisen for skattefriheden

Ved skattefri virksomhedsomdannelse nedsættes kapitalandelenes anskaffelsessum med beløbet svarende til de skattepligtige avancer. Dette betyder, at den skattemæssige fortjeneste, der ville opstå ved overdragelsen, udskydes til senere tidspunkter.

Beskatningstidspunkter

Beskatning af fortjenesterne ved omdannelsen sker først, når forskellige betingelser er opfyldt: ved afståelse af kapitalandele, likvidation af selskabet, afhændelse af hele virksomheden, afhændelse af overtagne aktiver eller når den oprindelige ejers skattepligt ophører ved fraflytning.

Successionsprincippet

Selskabet overtager indehaverens afskrivningssaldi og købesummer, og de tidligere afskrivninger og nedskrivninger anses for foretaget af selskabet. Dog brydes successionsprincippet i tre tilfælde:

1. Selskabet overtager ikke indehaverens fremførselsberettigede underskud eller tab.
2. Fordringer og gæld, som ikke ville have udløst beskatning eller fradrag hos den hidtidige indehaver, anses for overtaget af selskabet til kursværdien på omdannelsestidspunktet.
3. Hvis selskabet overtager en blandet benyttet ejendom, anses boligdelen ikke for at være omfattet af skattefrihedsreglerne.

Hvem kan omdanne?

Retten til skattefri virksomhedsomdannelse tilkommer fysiske personer og dødsboer, der er fuldt skattepligtige til Danmark.

Hvilke virksomheder kan omdannes?

Alle virksomheder, som opfylder betingelserne for at være “en virksomhed”, kan omdannes efter loven. Dog er der undtagelser for visse typer virksomheder, som f.eks. anpartsprojekter og passiv udlejningsvirksomhed. Blandet benyttede ejendomme kan også omdannes, men der gælder særregler for boligdelen.

Skattefri virksomhedsomdannelse kan derfor være en fordelagtig løsning for indehavere af personlige virksomheder, der ønsker at overføre deres virksomhed til et selskab uden at udløse skattemæssige konsekvenser på tidspunktet for overdragelsen.

Betingelser ved skattefri virksomhedsomdannelse

Her er en mere detaljeret gennemgang af betingelserne for virksomhedsomdannelse:

1. Alle aktiver og passiver: Det er afgørende at overføre samtlige aktiver og passiver fra den eksisterende virksomhed til det nye selskab. Dette inkluderer både materielle aktiver som driftsmidler, inventar, fast ejendom osv., samt immaterielle aktiver som goodwill og andre rettigheder.
2. En eller flere virksomheder: Det er vigtigt at definere, om der er tale om én eller flere virksomheder, da dette kan påvirke omdannelsesprocessen. Faktorer såsom fælles regnskabsføring, administration, og den nærmere karakter af den skattepligtiges indsats i virksomheden kan blive taget i betragtning.
3. Fast ejendom: Fast ejendom, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, udgør en selvstændig virksomhed, som kan inkluderes i omdannelsen eller holdes uden for.
4. Likvider: Kontanter, værdipapirer eller lignende aktiver, som er en del af virksomheden, skal medtages i omdannelsen.
5. Kapitalandele: Nødvendige kapitalandele, der er nødvendige og tilknyttet til virksomhedens drift, skal indskydes i selskabet.
6. Gæld: Gæld, der er omfattet af virksomhedsordningen, skal medtages i omdannelsen. Dette inkluderer låneprovenuet fra samme lån, som ikke kan henføres til to forskellige virksomheder.
7. Driftsmidler og inventar: Alle driftsmidler og inventar, der bruges helt eller delvist erhvervsmæssigt, skal medtages i omdannelsen.
8. Biler: Biler, der bruges i virksomheden, skal vurderes baseret på deres anvendelse, og deres værdi skal overføres til det nye selskab.
9. Goodwill og immaterielle rettigheder: Disse skal altid medtages i omdannelsen og værdisættes korrekt.
10. Mellemregninger og beløb hensat til senere faktisk hævning: Disse beløb kan enten indgå i omdannelsen eller hæves før omdannelsen, afhængigt af den skattepligtiges valg.
11. Udskudt skat: Der skal afsættes udskudt skat af alle latente skatter i selskabets åbningsbalance.
12. Omgørelse: Under visse betingelser kan der foretages omgørelse eller korrektion af fejl i omdannelsesprocessen.

Disse detaljerede betingelser er vigtige at overveje for at sikre, at virksomhedsomdannelsen udføres korrekt i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Ligningslovens § 3 

Denne lovbestemmelse fungerer som en sikkerhedsforanstaltning mod arrangementer, der primært er skabt for at opnå skattefordel. Den sikrer, at omdannelsen er ægte og ikke kun designet til at minimere skatter. Der er følgende krav:

1. Krav til selskab og ejer: For at kvalificere sig til skattefri virksomhedsomdannelse skal selskabet være et aktie- eller anpartsselskab registreret i Danmark, og ejeren skal være fuldt skattepligtig i landet.
2. Mulighed for udenlandsk omdannelse: Under visse omstændigheder kan virksomheden omdannes til et udenlandsk selskab.
3. Stiftelse af selskab: Selskabet kan enten stiftes ved omdannelsen eller overføres til et allerede eksisterende selskab.
4. Ejerkrav: Ejeren skal eje 100% af selskabets kapital på tidspunktet for omdannelsen.
5. Omdannelsesdato og regnskabsperiode: Omdannelsesdatoen er dagen efter sidste årsregnskabs statusdag for den personligt drevne virksomhed. Selskabets første regnskabsperiode skal være 12 måneder.
6. Krav til indskudskonto og anskaffelsessum: Indskudskontoen i virksomhedsordningen må ikke være negativ, og der er specifikke krav til, hvordan en negativ saldo håndteres.
7. Delomdannelser: Ved delomdannelser er der krav om, at både indskudskontoen og anskaffelsessummen skal være positiv eller nul.

At overholde disse krav er afgørende for at sikre, at virksomhedsomdannelsen forbliver skattefri. Det anbefales altid at søge professionel rådgivning for at sikre overholdelse af lovgivningen.

Dokumenter som skal udarbejdes

For at overholde lovgivningen skal visse dokumenter uploades til Skattestyrelsen senest en måned efter virksomhedsomdannelsen i henhold til lovens § 2, stk. 1, nr. 7. Disse dokumenter inkluderer:

1. Stiftelsesdokument: Dokumentet, der etablerer det nye selskab og dets juridiske status.
2. Vedtægter: Reglerne og betingelserne for drift og ledelse af det nye selskab.
3. Vurderingsberetning: En rapport, der indeholder en vurdering af virksomhedens værdi og aktiver.
4. Åbningsbalance: En opgørelse over selskabets finansielle stilling ved starten af dets drift.
5. Dokumentation for registrering hos Erhvervsstyrelsen: Bevis på, at det nye selskab er blevet registreret korrekt hos de relevante myndigheder, typisk i form af et resumé af registreringsprocessen.
6. Opgørelse over aktiernes/anparternes skattemæssige anskaffelsessum: En opgørelse over, hvordan skattemæssige værdier for aktier eller anparter er blevet fastlagt.
7. Opgørelse over udligningsbeløb: Hvis virksomheden ejes af flere ejere, skal der gives en opgørelse over eventuelle beløb, der skal udlignes mellem ejerne.

Disse dokumenter er afgørende for at sikre, at Skattestyrelsen har alle relevante oplysninger om virksomhedsomdannelsen og den resulterende selskabsstruktur. Ved at uploade disse dokumenter i rette tid overholder man de lovbestemte krav og sikrer, at processen forløber korrekt i henhold til lovgivningen.

Udskudt skat

I forbindelse med omstruktureringen skal der udarbejdes en åbningsbalance eller en omdannelsesbalance. Heri skal der afsættes udskudt skat, som dækker den latente skat, der påhviler samtlige overførte aktiver og passiver, inklusive goodwill. Udskudt skat, der afsættes i åbningsbalancen, påvirker ikke kapitalandelens anskaffelsessum ifølge lovens § 4.

Der er en debat om fortolkningen af lovens formulering i § 2, stk. 1, nr. 8, der refererer til “enhver skat” i forhold til det sidste punkt i paragraffen, der henviser til “almindeligt anerkendte danske regnskabsvejledninger”.

Ifølge den nu ophævede regnskabsvejledning 14, afsnit 29, var det klargjort, at der ikke skulle afsættes udskudt skat for goodwill, hvor der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger, såsom goodwill genereret ved aktiver og skattefri virksomhedsomdannelse. Denne praksis svarer til det, der er angivet i IAS 12, afsnit 29.

Regnskabsvejledningen for klasse B- og C-virksomheder, afsnit 23.5.1., specificerer, at det er tilladt at indregne udskudt skat af goodwill, som fastlægges ved omdannelsen, når dette er forudsat i skattelovgivningen som en betingelse for skattefri virksomhedsomdannelse. Tilsvarende synspunkter kan findes i lovforarbejderne til årsregnskabslovens § 19 og § 47. Således er det i overensstemmelse med loven og regnskabspraksis for klasse B- og C-virksomheder at medtage udskudt skat af goodwill i forbindelse med skattefri virksomhedsomdannelse.

Hævninger i mellemperioden

Hævninger i mellemperioden, fra omdannelsesdatoen til stiftelsen af selskabet (vedtagelsesdatoen), er et emne, hvor der ikke er klare retningslinjer eller vejledninger fra Skattestyrelsen.

Nogle gange mener Skattestyrelsen, at da selskabet ikke er registreret, skal hævningerne i mellemperioden ikke behandles som lønudgifter ifølge Kildeskattelovens § 43. I stedet skal selskabet indberette disse udbetalinger som B-indkomst.

Andre gange anvender Skattestyrelsen en praksis, hvor selskabet skal indberette beløbet som A-indkomst sammen med den første lønudbetaling efter vedtagelsesdatoen.

Den første tilgang anses ofte som den mere praktiske løsning, da den nuværende kapitalejer også får udlignet eventuelle B-skatterater og aconto arbejdsmarkedsbidrag ved årsopgørelsen eller ved justering af forskudsregistreringen efter vedtagelsesdagen.

Men hvis beløbet betragtes som A-indkomst, kan det resultere i en negativ løn på den første lønseddel efter omdannelsen, hvilket kan opfattes som et aktionærlån, da den skyldige kildeskat kan overstige lønnen for perioden. Dette kan medføre beskatning i henhold til reglerne om forbud mod aktionærlån uden for rammerne af selskabslovens § 206. Beskatning af aktionærlån ophæves ikke ved, at beløbet indbetales til selskabet.

Hvis indehaveren har anvendt virksomhedsordningen og i åbningsbalancen har afsat gæld vedrørende mellemregningskonto eller hensat til senere hævning, kan hævninger i perioden fra 1. januar og frem til stiftelsen betragtes som hævninger på disse gældsposter.

Omdannelse af virksomhed med flere ejere

Omdannelsen af en virksomhed med flere ejere, såsom et interessentskab (I/S), indebærer specifikke krav og betingelser ifølge lovens § 2, stk. 2:

• Alle interessenter skal på omdannelsestidspunktet vederlægges med kapitalandele i samme forhold som deres ejerandele i den personligt drevne virksomhed.
• Det er et krav, at alle interessenter deltager i omdannelsen, og de skal overdrage deres respektive ideelle ejerandele til det samme selskab. Der kan ikke være enkelte interessenter, der vælger at beholde deres ideelle ejerandel personligt, mens andre omdanner til et selskab.
• Alle interessenter skal have samme regnskabsår. Hvis nogle interessenter har forskellige regnskabsår, skal de søge om omlægning før omdannelsen kan gennemføres.
• Hvis interessenterne har forskellige kapitalkonti, som afspejler forskellige tilgodehavender eller gæld i interessentskabet, skal disse forskelle udlignes ved indskud eller hævninger inden omdannelsen, således at kapitalkontiene svarer til forholdet mellem ejerandelene.
• Hvis interessenterne ikke har afskrevet lige meget, skal forskellighederne i skattemæssig status mellem interessenterne udlignes før omdannelsen. Dette gøres ved at udarbejde en opgørelse af den udskudte skat, som hver interessent påfører selskabet. Hvis den udskudte skat ikke fordeler sig på interessenterne i samme forhold som deres ejerandele, skal der ske en udligning ved indbetaling til selskabet før stiftelsen/overdragelsen til selskabet.
• Eventuelle indbetalte udligningsbeløb tillægges anskaffelsessummen på de aktier, som den enkelte ejer erhverver ved omdannelsen.
• Ingen af interessenternes indskudskonti i virksomhedsordningen må være negative. Dette krav kan potentielt forhindre omdannelsen, hvis interessenter med negative indskudskonti ikke har råd eller lyst til at indskyde tilstrækkelige beløb i deres virksomhedsordning.

Delomdannelser

Delomdannelse er en proces, hvor en del af en virksomhed omdannes til et selskab, mens resten af virksomheden forbliver personligt ejet eller eventuelt omdannes senere. Dette kan eksempelvis forekomme, hvis en virksomhedsejer har flere virksomheder og ønsker at adskille deres aktiviteter i separate selskaber.

Når det gælder fast ejendom, betragtes den altid som en selvstændig virksomhed, uanset dens forbindelse til andre aktiviteter. Derfor kan ejendomme altid omdannes individuelt eller holdes uden for en omdannelse. Hvis der er tale om andre typer af virksomheder, afgøres det konkret ud fra omstændighederne, om der er tale om en eller flere virksomheder.

Det er vigtigt at fastlægge, hvilke aktiver og passiver der naturligt knytter sig til den del af virksomheden, der ønskes omdannet. Dette vurderes på baggrund af tidligere regnskaber og indkomstopgørelser.

En delomdannelse kan medføre, at indskudskontoen i den resterende virksomhed bliver negativ. Dette kan skabe flere problemer, herunder øget rentekorrektion, mindre mulighed for efterfølgende omdannelse af restvirksomheden og ingen mulighed for yderligere opsparing i virksomhedsordningen.

Når der omdannes til flere selskaber samtidigt, er det vigtigt, at samtlige virksomheder omdannes. Dette kan gøres ved at omdanne hver virksomhed til et separat selskab samtidigt. En alternativ metode er at omdanne alle virksomheder til ét selskab først og derefter spalte dette selskab op i flere separate selskaber. Spaltningen sker skattefrit i henhold til gældende lovgivning.

Blandet benyttede aktiver

Når det kommer til blandet benyttede aktiver, såsom ejendomme eller driftsmidler, er der særlige overvejelser at tage højde for i forbindelse med virksomhedsomdannelse. Her er nogle vigtige punkter at bemærke:

1. Privat benyttede del af blandet benyttede aktiver: Den privat benyttede del af et blandet benyttet aktiv omfattes ikke af reglerne i virksomhedsomdannelsesloven. I stedet anses overdragelsen af den private del for en almindelig afståelse til selskabet til handelsværdien på omdannelsesdatoen.
2. Ejendomme: I tilfælde af blandet benyttede ejendomme, hvor mindst 25% af ejendommens værdi kan henføres til virksomheden, foretager vurderingsmyndighederne en fordeling af ejendomsværdien mellem den del, der tjener til bolig for ejeren, og den resterende del, der anvendes til erhvervsmæssige formål. Ved omdannelse skal ejer træffe et valg om, hvorvidt den erhvervsmæssige del af ejendommen skal medtages i omdannelsen eller ej.
3. Driftsmidler: Samtlige aktiver og passiver, der vedrører virksomheden, skal med i omdannelsen. Dette inkluderer f.eks. kapitalandele i virksomhedssammenslutninger og blandet benyttede driftsmidler eller biler, der regnskabsmæssigt ligger i privatøkonomien.
4. Konsekvenser: Når den private del af et blandet benyttet aktiv ikke omfattes af virksomhedsomdannelseslovens regler, kan det have forskellige konsekvenser, herunder en højere anskaffelsessum på privatdelen for selskabet, manglende succedering i ejertid på den private del af aktivet, mulighed for et tilgodehavende til omdanneren eller anvendelse af det private aktiv til at udligne en negativ indskudskonto.

Det er vigtigt at forstå disse konsekvenser og overveje dem nøje, når man træffer beslutninger om virksomhedsomdannelse, især i tilfælde af blandet benyttede aktiver.

Regnskabsår, stiftelse af selskaber og skattemæssig anskaffelsessum

Når det kommer til regnskabsår, opstart af selskaber og kapitalandelenes anskaffelsessum i forbindelse med virksomhedsomdannelse, er der flere vigtige punkter at være opmærksom på:

1. Regnskabsår: Startdatoen for selskabets regnskabsår skal følge umiddelbart efter statusdatoen for sidste årsregnskab i den personligt drevne virksomhed. For de fleste, der har kalenderårsregnskab, vil omdannelser typisk finde sted den 1. januar. Den første regnskabsperiode for selskabet efter omdannelsen løber i 12 måneder fra omdannelsesdatoen.
2. Opsparet overskud i virksomhedsordningen: En fordel ved skattefri virksomhedsomdannelse er, at opsparet overskud i virksomhedsordningen kan overføres til selskabet uden beskatning, hvilket medfører en nedsættelse af aktiernes anskaffelsessum. Dette konverterer personlig indkomst til aktieindkomst, som beskattes ved salg eller likvidation af selskabet i fremtiden.
3. Kapitalandelenes anskaffelsessum: Det er et krav, at kapitalandelenes skattemæssige anskaffelsessum opgøres i forbindelse med virksomhedsomdannelsen. Dette skal indberettes til Skattestyrelsen senest en måned efter omdannelsen. Anskaffelsessummen beregnes som differencen mellem handelsværdien og den skattepligtige fortjeneste for hvert aktiv. Udskudt skat og hensatte beløb indgår som passiver i åbningsbalancen, men skal ikke fratrækkes i kapitalandelenes anskaffelsessum.
4. Anvendelse af skuffeselskab: Hvis et skuffeselskab anvendes ved omdannelsen, skal den oprindelige købspris for skuffeselskabet tillægges kapitalandelenes samlede anskaffelsessum. Alle kapitalandele i skuffeselskabet anses for at være erhvervet på omdannelsestidspunktet, selvom selskabet reelt blev stiftet på et tidligere tidspunkt.

Det er vigtigt at forstå disse regler og overveje dem omhyggeligt i forbindelse med virksomhedsomdannelse for at sikre, at processen gennemføres korrekt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Tidsfrister

Her er en oversigt over de skatteretlige og selskabsretlige tidsfrister i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse:

Skatteretlige tidsfrister:

1. Maksimal tilbagevirkende kraft: Virksomhedsomdannelse kan højst ske med seks måneders tilbagevirkende kraft. Stiftelsesdokumentet skal underskrives senest den 30. juni, hvis den personlige indehaver anvender kalenderårsregnskab.
2. Indsendelse af dokumenter til Skattestyrelsen: Senest en måned efter beslutningen om omdannelsen skal Skattestyrelsen modtage kopi af selskabsretlige dokumenter og opgørelse af anskaffelsessummen på kapitalandelene. Dette gøres gennem den digitale blanket Skattefri virksomhedsomdannelse (05.037).
3. Registrering for moms, A-skat og stamoplysninger: Dette skal ske online på virk.dk samtidig med stiftelsen. Hvis den personlige virksomhed ophører samtidig med omdannelsen, skal virksomheden afmeldes hos Erhvervsstyrelsen. Det er vigtigt at vente med at afmelde den personlige virksomhed, indtil selskabet er blevet momsregistreret, for at undgå et tidsmæssigt hul mellem de to registreringer.

Selskabsretlige tidsfrister:

1. Anmeldelse af stiftelsen til Erhvervsstyrelsen: Stiftelsen skal anmeldes via virk.dk inden for to uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet.
2. Anmeldelse af kapitalforhøjelse: Beslutning om kapitalforhøjelse skal anmeldes senest to uger efter beslutningen om omdannelse, især relevant ved brug af et skuffeselskab.
   

Typisk tidsforløb ved skattefri omdannelse:

1. Omdannelsesdato: Første skridt i processen, typisk 1. januar.
2. Senest 30. juni: Udarbejdelse af åbningsbalance/overtagelsesbalance og underskrivelse af vurderingsberetning.
3. Senest 30. juni: Underskrivelse af stiftelsesdokument og revisors erklæring på åbningsbalance.
4. Senest to uger efter stiftelsen: Anmeldelse af stiftelse til Erhvervsstyrelsen via virk.dk og registrering af moms, A-skat mv.
5. Senest en måned efter stiftelsen: Indsendelse af dokumenter til Skattestyrelsen via den digitale blanket Skattefri virksomhedsomdannelse (05.037).

For at sikre overholdelse af alle tidsfrister kan det være en god idé at koordinere handlingerne og opgaverne mellem de involverede parter og rådgivere.

Successionsprincippet og goodwill

Successionsprincippet ved en virksomhedsomdannelse indebærer, at selskabet overtager visse skatte- og regnskabsmæssige forhold fra den tidligere indehaver. Her er en uddybning af successionsprincippet og de tilfælde, hvor det kan brydes:

Successionsprincippet:

1. Afskrivningsbalancen: Selskabet overtager indehaverens afskrivningsbalance, hvilket betyder, at selskabet får et lavere afskrivningsgrundlag.
2. Erhvervsmæssige aktiver og passiver: Alle erhvervsmæssige aktiver og passiver behandles, som om de var anskaffet af selskabet på samme tidspunkter. De behandles for de samme anskaffelsessummer, som var gældende for den tidligere indehaver. Dette inkluderer afskrivninger og eventuelle nedskrivninger foretaget af den tidligere indehaver samt eventuelle spekulationshensigter ved køb af aktiver.
3. Goodwill: Selskabet overtager goodwill til en anskaffelsessum på 0 kr, medmindre goodwill er tilkøbt før 1993 og ikke var afskrivningsberettiget efter de gamle regler. I så fald kan selskabet heller ikke afskrive på denne goodwill.

Tilfælde hvor successionsprincippet brydes:

1. Underskud eller tab: Selskabet kan ikke overtage virksomhedens fremførselsberettigede underskud eller tab, som forbliver hos den tidligere indehaver. Kildeartsbegrænsede tab, såsom tab ved salg af fast ejendom eller kapitalandele, overføres heller ikke til selskabet.
2. Fordringer og gæld: Fordringer og gæld anses for overtaget af selskabet på omdannelsenstidspunktet til kursværdien på dette tidspunkt, uanset den tidligere indehavers erhvervelseskurs.
3. Blandet benyttet aktiv: Den private del af et blandet benyttet aktiv anses ikke for overdraget til selskabet, da der ikke er tale om en del af virksomheden. Selskabet overtager kun den erhvervsmæssige del af aktivet.
4. Kapitalandele: Kapitalandele knyttet til virksomheden anses for overtaget af selskabet på omdannelsesdatoen til lagerbeskatning. Anskaffelsessummen for disse kapitalandele er den tidligere indehavers oprindelige anskaffelsessum.