Revisorloven fastslår revisors tavshedspligt vedrørende kundens forhold, herunder videregivelse af oplysninger om selskabets forhold til enkelte selskabsdeltagere eller uvedkommende. Dog kan revisor i en dattervirksomhed videregive oplysninger til koncernrevisoren i modervirksomheden.

Tavshedspligten kan overtrædes både skriftligt og mundtligt, f.eks. ved udlevering af arbejdspapirer til uvedkommende eller mangelfuld opbevaring af fortroligt materiale. Revisor må ikke rapportere om et selskabs interne forhold til enkelte selskabsdeltagere, f.eks. datterselskaber, eller videregive fortrolige oplysninger fra bestyrelsen til direktionen.

Revisor har heller ikke tilladelse til at udtale sig om kundens forhold i pressen, selvom revisoren udsættes for angreb i pressen, og revisoren må ikke forsvare sig uden tilladelse fra kunden. Kunden kan dog give revisor tilladelse til at udtale sig om kundens forhold, medmindre det er omfattet af undtagelsen i lovgivningen vedrørende åbenbar almeninteresse eller eget eller andres tarv.

Revisors tavshedspligt kan fraviges, hvis hvervgiveren, f.eks. selskabets bestyrelse, giver revisoren tilladelse til at udtale sig om forhold, der normalt ville være omfattet af tavshedspligten.

Revisor må ikke uden forudgående aftale drøfte sine kunders forhold med offentlige myndigheder, herunder skatte- og afgiftsmyndighederne, Erhvervsstyrelsen osv.

Ansatte hos revisor er underlagt samme krav som revisor selv. Tavshedspligten ophører ikke når revisor pensioneres eller deponerer sin godkendelse.

Situationer, hvor revisor må bryde sin tavshedspligt

Situationer hvor revisor har ret til at bryde revisors tavshedspligt:

• Revisor har ret til at meddele sin efterfølger årsagen til sin fratræden og nødvendige oplysninger for den fortsatte revision. Dette indebærer en pligt til at informere Erhvervsstyrelsen og eventuelt fondsbørsen om tidspunktet for fratræden.

• Revisor skal besvare spørgsmål på generalforsamlingen vedrørende det årsregnskab, som revisoren har påtegnet. Dog skal revisoren vurdere, om svaret kan skade selskabet, f.eks. ved afsløring af forretningshemmeligheder. I sådanne tilfælde vil dirigenten typisk bede bestyrelsen om at anmode revisoren om at besvare spørgsmålet uden at skade selskabet.

Tavshedspligt ved økonomiske forbrydelser

Når en revisor opdager, at et eller flere medlemmer af virksomhedens ledelse begår eller har begået økonomiske forbrydelser. Såfremt forbrydelserne begåes i forbindelse med deres hverv, skal revisor straks informere hvert enkelt medlem af ledelsen om dette. Hvis revisor har grund til at tro, at forbrydelsen vedrører betydelige beløb eller er af grov karakter, skal denne underretning dokumenteres i revisionsprotokollen.

Hvis ledelsen ikke inden for 14 dage efter underretningen dokumenterer over for revisoren, at der er truffet nødvendige skridt for at stoppe den pågældende kriminalitet og rette op på eventuelle skader forvoldt af den begåede kriminalitet, skal revisoren straks underrette NSK om de formodede økonomiske forbrydelser.

Hvis revisoren finder, at underretning til ledelsesmedlemmerne ikke er tilstrækkelig til at forhindre fortsat kriminalitet, eller hvis flertallet af virksomhedens ledelsesmedlemmer er involveret i eller har kendskab til de økonomiske forbrydelser, skal revisoren også underrette NSK.

Hvis revisoren fratræder under mistanke om økonomiske forbrydelser, skal NSK underrettes om årsagerne til fratrædelsen.

Disse krav gælder ikke for virksomheder af interesse for offentligheden, hvor revisorerne er underlagt specifikke revisionskrav ifølge EU-lovgivning.

Vidneforklaring og ransagning

Revisor er generelt underlagt tavshedspligt overfor politiet og skal normalt kun afgive forklaring i retten. Dog kan revisoren kræve en dommerkendelse for at afgive forklaring.

Hvis politiet i forbindelse med en sag mod revisorens klienter ønsker, at revisoren skal afgive forklaring eller ønsker adgang til revisorens arkiv, kan revisoren overlade til retten at beslutte, om anmodningen skal imødekommes, i henhold til Revisorpligtlovens §170.

Ved en ransagning skal politiet indhente en retskendelse, medmindre revisoren frivilligt giver tilladelse til ransagningen. Hvis politiet får en retskendelse, kan de gennemføre ransagningen og beslaglægge dokumenter mv., men de skal forsegle dem.

Revisor kan også frigive oplysninger om kundeforhold uden straf, hvis det er nødvendigt for at undgå erstatningsansvar. Desuden kan tavshedspligten ikke forhindre revisoren i at afgive oplysninger, der er nødvendige for revisorens forsvar i disciplinærsager eller lignende.

Revisors særlige indberetningspligter

I forskellige dele af lovgivningen findes specifikke indberetningspligter for revisorer, som er relevant i forhold til revisors tavshedspligt. Dette omfatter bl.a.:

• Pengeinstitutter: Revisoren har pligt til at give meddelelse, hvis pengeinstituttet ikke overholder lovgivningens krav til solvens., f.eks. på grund af svig. Finanstilsynet kan pålægge både interne og eksterne revisorer at give oplysninger om pengeinstituttets forhold.

• Fonde: Erhvervsstyrelsen eller de relevante fondsmyndigheder kan pålægge revisoren at give oplysninger om fondens forhold.

• Revision af frie kostskoler: Revisoren skal underrette skolens bestyrelse og sikre, at bestyrelsen inden for tre måneder sender en indberetning til direktoratet. Særligt vedrørende eventuelle kriminelle forhold.

Revisors meddelsespligt

Som udgangspunkt er revisoren ikke forpligtet til selv at informere politiet, SKAT eller andre myndigheder, hvis han bliver opmærksom på, at en forbrydelse, såsom skattesvig, er ved at blive begået. Det er vigtigt at adskille dette fra forpligtelserne i Hvidvaskloven og kravet om at rapportere til NSK i tilfælde af mistanke om økonomisk kriminalitet i henhold til Revisorloven.

Der er dog situationer, hvor revisoren har ret til at anmelde visse forhold i nødsituationer. Det skal bemærkes, at nødretstilfælde ikke skaber en pligt, men revisoren har ret til at anmelde vanrøgt af børn og fare for menneskeliv.