Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som erstatter Non-Financial Reporting Directive (NFRD), repræsenterer et markant skift i EU’s tilgang til bæredygtighedsrapportering. Gældende fra 2024 har CSRD til formål at forbedre kvaliteten, konsistensen og sammenligneligheden af bæredygtighedsinformation, som virksomheder offentliggør. I centrum af dette direktiv ligger kravet om, at virksomheder skal gennemgå grundige revisioner af deres bæredygtighedsrapporter. Denne artikel udforsker den afgørende rolle, som revisor spiller i CSRD sammenhæng, samt de bredere implikationer for virksomheder, investorer og interessenter.

Forståelse af CSRD

CSRD er en del af den Europæiske Grønne Pagt, EU’s ambitiøse køreplan for at gøre økonomien bæredygtig ved at omdanne klima- og miljøudfordringer til muligheder. Direktivet udvider betydeligt omfanget af de virksomheder, der skal rapportere om bæredygtighed. Heriblandt store virksomheder, børsnoterede SMV’er (små og mellemstore virksomheder) og offentlige interesseenheder. CSRD indfører detaljerede rapporteringskrav, der er tilpasset de europæiske bæredygtighedsrapporteringsstandarder (ESRS) og understreger vigtigheden af pålidelige og verificerede data.

Revisions rolle i CSRD

1. Sikring af nøjagtighed og pålidelighed
   Revisioner fungerer som en kritisk mekanisme for at sikre, at den bæredygtighedsinformation, som virksomheder offentliggør, er nøjagtig, pålidelig og fri for væsentlige fejl. Under CSRD er virksomheder forpligtet til at få deres bæredygtighedsrapporter revideret af en uafhængig tredjepart. Denne revision vil give en begrænset sikkerhed for de rapporterede oplysninger, hvilket sikrer, at de nøjagtigt afspejler virksomhedens miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) præstation.
2. Styrkelse af troværdighed og tillid
   Et af hovedmålene med CSRD er at styrke troværdigheden af bæredygtighedsrapporteringen. Interessenter, herunder investorer, forbrugere og regulatorer, er afhængige af disse oplysninger for at træffe informerede beslutninger. En revision, der udføres i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder, tilføjer et lag af troværdighed til de rapporterede data, hvilket øger interessenternes tillid. Denne troværdighed er afgørende i en verden, hvor greenwashing—hvor virksomheder overdriver deres bæredygtighedsindsats—er blevet en betydelig bekymring.
3. Fremme af konsistens og sammenlignelighed
   CSRD har til hensigt at gøre bæredygtighedsrapportering lige så robust og standardiseret som finansiel rapportering. Revisioner spiller en vigtig rolle i at nå dette mål ved at sikre, at virksomheder overholder de rapporteringsstandarder, der er fastsat af ESRS. Denne standardisering muliggør konsistens og sammenlignelighed af data på tværs af virksomheder og sektorer, hvilket gør det muligt for interessenter bedre at vurdere og sammenligne bæredygtighedspræstationer mellem forskellige enheder.
4. Fremme af ansvarlighed
   Kravet om reviderede bæredygtighedsrapporter under CSRD pålægger virksomheder et større ansvar for at sikre integriteten af deres ESG-oplysninger. Denne øgede ansvarlighed tvinger virksomheder til at forbedre deres interne processer for indsamling, analyse og rapportering af bæredygtighedsdata. Som følge heraf er det mere sandsynligt, at virksomheder vil vedtage bedste praksis inden for bæredygtighedsledelse, hvilket driver positive miljømæssige og sociale resultater.
5. Muliggøre informeret beslutningstagning
   For investorer og finansielle institutioner er reviderede bæredygtighedsoplysninger essentielle for at vurdere risici og muligheder forbundet med ESG-faktorer. Revisionsprocessen sikrer, at de data, der bruges i disse vurderinger, er pålidelige, hvilket muliggør mere informerede investeringsbeslutninger. Desuden er tilgængeligheden af reviderede ESG-data afgørende for udviklingen af grønne finansielle produkter og tjenester med den stigende vægt på bæredygtig finansiering.

Udfordringer og overvejelser

Selvom revisioner under CSRD er afgørende for at forbedre kvaliteten af bæredygtighedsrapportering, præsenterer de også udfordringer. Virksomheder, især dem der er nye inden for omfattende ESG-rapportering, kan stå over for vanskeligheder med at opfylde de strenge revisionskrav. Behovet for specialiseret ekspertise i revision af bæredygtighedsinformation, især inden for områder som klimarisiko og social påvirkning, kan også udgøre udfordringer for revisionsfirmaer.

Derudover kan omkostningsimplikationerne ved revisioner, især for SMV’er, ikke overses. Men de langsigtede fordele ved øget gennemsigtighed og troværdighed vil sandsynligvis opveje disse omkostninger, især da interessenter i stigende grad kræver robuste ESG-oplysninger.

Konklusion

CSRD markerer en ny æra inden for bæredygtighedsrapportering, hvor revisioner spiller en central rolle. Revisors rolle sikrer pålideligheden og troværdigheden af de offentliggjorte oplysninger. Ved at kræve uafhængige revisioner af bæredygtighedsrapporter har CSRD til formål at skabe lige vilkår for virksomheder, fremme gennemsigtighed og opbygge interessenternes tillid. Efterhånden som direktivet træder i kraft, vil virksomheder skulle tilpasse sig dette nye rapporteringslandskab. Samtidig sikre, at deres bæredygtighedspraksis og -oplysninger opfylder de strenge standarder, der er fastsat af CSRD. I sidste ende handler revisions rolle i CSRD-rammen ikke kun om overholdelse, men om at fremme en mere bæredygtig og ansvarlig erhvervssektor.