Revisors honorar er reguleret af en række bestemmelser i revisorloven, der har til formål at sikre, at vederlag er rimelige og uafhængige af fremtidige resultater. Dette er vigtigt for at opretholde revisors uafhængighed og integritet, hvilket er afgørende for tilliden til de finansielle erklæringer, som revisor afgiver. I denne artikel gennemgår vi reglerne for, hvordan revisorers honorarer fastsættes, samt hvilke begrænsninger der gælder i forbindelse med honorarstrukturer.

Hvad siger revisorloven om revisors honorar?

Revisorloven stiller krav om, at revisors vederlag skal være rimeligt i forhold til den udførte opgave. Dette gælder alle opgaver, der er omfattet af revisorloven, såsom revision af regnskaber, supplerende beretninger samt erklæringer og rapporter, der kræves i henhold til lovgivningen. Formålet med loven er at sikre, at revisors vederlag ikke påvirkes af resultatet af deres arbejde, for at undgå interessekonflikter.

Rimeligt vederlag

Ifølge revisorloven § 26, stk. 1 må revisor ikke forlange højere vederlag, end hvad der kan betragtes som rimeligt. Rimeligheden vurderes ud fra markedsprisen for den specifikke opgave. Det betyder, at revisorens honorar skal afspejle det arbejde, der er udført, samt opgavens art og kompleksitet.

Følgende faktorer kan påvirke fastsættelsen af honoraret:

• Opgavens omfang og kompleksitet: Jo mere komplekst eller tidskrævende arbejdet er, desto højere kan vederlaget være.
• Revisors erfaring og kompetence: En erfaren revisor kan have højere timesatser baseret på ekspertise.
• Markedsprisen for opgaven: Honoraret skal være konkurrencedygtigt og afspejle, hvad andre revisorer opkræver for lignende opgaver.

Forbud mod betinget honorar

Revisorloven indeholder også klare regler, der forhindrer revisor i at gøre honoraret afhængigt af en fremtidig hændelse. Dette indebærer, at revisor ikke må anvende betalingsmodeller som “no cure – no pay” eller “good cure – good pay” i forbindelse med opgaver, der falder ind under revisorlovens område. Revisorloven § 26, stk. 2 understreger, at honorarets størrelse kun må være afhængig af det faktiske arbejde, der er udført.

Dette forbud mod betingede honorarer skal sikre revisors uafhængighed. Hvis revisor havde en økonomisk interesse i resultatet af deres arbejde, kunne det kompromittere objektiviteten af de erklæringer og rapporter, de afgiver.

Eksempler på opgaver, hvor reglerne gælder

Reglerne om rimeligt vederlag og forbuddet mod betinget honorar gælder for følgende typer opgaver:

• Revision af årsregnskaber og delårsrapporter
• Afgivelse af supplerende beretninger
• Erklæringer og rapporter, som kræves i henhold til lovgivningen, eksempelvis erklæringer i forbindelse med kapitalforhøjelser eller likvidationer

Disse opgaver er direkte omfattet af revisorloven, hvilket betyder, at revisors vederlag skal fastsættes i overensstemmelse med de regler, der sikrer uafhængighed og objektivitet.

Honorering af andre opgaver

Hvis revisor udfører andre opgaver for en kunde, der ikke er direkte omfattet af revisorloven, gælder de samme regler. Det betyder, at revisor stadig skal sikre, at vederlaget er rimeligt, og at der ikke er tale om et betinget honorar for fremtidige hændelser. Det er vigtigt at bemærke, at disse regler gælder for alle opgaver, som revisor eller andre i revisionsvirksomheden udfører for samme kunde.

Undtagelser til betinget honorar

Der er dog situationer, hvor revisor kan påtage sig andre opgaver for en kunde og anvende betinget honorar, forudsat at ingen i revisionsvirksomheden udfører de opgaver, der er nævnt i revisorlovens § 26. Hvis opgaven ikke omfatter revision eller erklæringsafgivelse i henhold til lovgivningen, kan revisors vederlag potentielt være afhængigt af en fremtidig hændelse. Dette kræver dog, at der er en klar adskillelse mellem de involverede parter i revisionsvirksomheden.

Opsummering

Revisors honorar skal være rimeligt og må ikke være afhængigt af resultatet af arbejdet i forbindelse med opgaver, der er omfattet af revisorloven. Reglerne er fastsat for at beskytte revisors uafhængighed og sikre, at regnskaber og rapporter er pålidelige og objektive. Ved at følge disse regler kan revisorer undgå interessekonflikter og opretholde tilliden til deres arbejde.