Revisor har særlige krav til både handlinger og fremgangsmåde, hvis revisor identificerer eller har begrundet mistanke om besvigelser.

Forud for revisionen er der en række indikationer og overvejelser revisor skal gøre i forhold til besvigelser, hvilket uddybes nærmere i denne artikel.

Indledende handlinger

Kravene i ISA 240 understreger vigtigheden af at afholde interne møder med hele revisionsteamet for at adressere fejl og besvigelser i regnskabet.

Disse møder tjener flere formål:

• Drøftelse af virksomhedens sårbarhed over for væsentlig fejlinformation: Revisionsteamet skal analysere og drøfte potentielle risici for væsentlig fejlinformation i regnskabet som følge af besvigelser eller fejl. Dette omfatter en evaluering af interne kontrolsystemer, processer og transaktioner for at identificere potentielle svagheder, der kan øge risikoen for fejlinformation.

• Øget forståelse af risici i tildelte revisionsområder: Hvert medlem af revisionsteamet skal opnå en klar forståelse af risiciene for væsentlig fejlinformation i de specifikke revisionsområder, de er ansvarlige for. Dette indebærer en detaljeret gennemgang af de identificerede risikofaktorer, der kan påvirke pålideligheden af regnskabsoplysningerne i disse områder.

• Gennemgang af revisionshandlinger og resultater: Resultaterne af revisionshandlinger, der er udført på andre områder af regnskabet, skal gennemgås på mødet. Dette giver mulighed for at dele indsigt, evaluere effektiviteten af gennemførte revisionshandlinger og koordinere yderligere indsats for at minimere risikoen for fejl og besvigelser.

Samlet set sikrer disse interne møder, at revisionsteamet er velinformerede om virksomhedens specifikke risici og har en koordineret tilgang til at identificere, vurdere og adressere potentielle problemer med fejl og besvigelser i regnskabet.

Risikovurderingshandlinger

Under kravene i ISA 240.17 og 240.18 skal revisor udføre risikovurderingshandlinger for at opnå et dybere kendskab til virksomheden og dens omgivelser:

• Kendskabsprocedurer og forståelse for virksomheden: Revisoren udfører kendskabsprocedurer i overensstemmelse med ISA 315 for at opnå en detaljeret forståelse for virksomhedens drift, interne kontrolmiljø og identificere besvigelsesrisici.

• Forespørgsel af den daglige ledelse: Revisoren indhenter skriftlige svar fra den daglige ledelse vedrørende deres vurdering af risikoen for væsentlige fejl som følge af besvigelser, processen til identifikation og reaktion på besvigelsesrisici, kommunikation med øverste ledelse og medarbejdere om forretningsmæssig og etisk adfærd samt kendskab til faktiske besvigelser.

• Forespørgsel af den øverste ledelse: Revisoren kommunikerer også med den øverste ledelse for at opnå forståelse for deres tilsyn med den daglige ledelse, processer til identifikation og reaktion på besvigelsesrisici samt de initiativer, de har iværksat for at imødegå sådanne risici. Revisoren spørger også den øverste ledelse om eventuel viden om faktiske besvigelser, der påvirker virksomheden.

Disse forespørgsler og undersøgelser hjælper revisoren med at danne et omfattende billede af virksomhedens risikoprofil og besvigelsesrisici, hvilket er afgørende for udformningen af en effektiv revisionsstrategi og planlægning.

Underretning i henhold til Hvidvaskloven

Revisorlovens § 22 fastsætter rapporteringskravene for revisorer ved mistanke om økonomiske forbrydelser begået af medlemmer af virksomhedens ledelse under udførelse af deres hverv. Ifølge denne bestemmelse skal revisoren straks underrette hvert enkelt medlem af ledelsen, hvis der opstår en begrundet formodning om, at forbrydelsen vedrører betydelige beløb eller er af grov karakter. Denne underretning skal dokumenteres i revisionsprotokollen.

Hvis ledelsen ikke inden for 14 dage dokumenterer, at de har truffet nødvendige skridt til at stoppe den igangværende kriminalitet og afhjælpe de skader, den har forårsaget, skal revisoren straks underrette NSK om de formodede økonomiske forbrydelser.

Det er vigtigt at bemærke, at disse rapporteringskrav ikke gælder for forhold, der allerede er omfattet af reglerne i hvidvaskloven.

Rapportering til ledelsen

Rapporteringen om besvigelse eller fejl sker normalt på følgende måder:

• Rapportering til et ledelsesniveau over den, der har begået besvigelsen eller fejlen, eller som der er mistanke om har begået den. Hvis det er bestyrelsen, der er det øverste ledelsesniveau, foretages rapporteringen direkte til NSK.

• Rapporteringen kan foregå på et møde med den overordnede ledelse, hvor revisoren informerer om opdagelsen af besvigelsen eller fejlen og de nødvendige skridt, der skal træffes.

• Typisk dokumenteres rapporteringen i revisionsprotokollen og fremlægges derefter til den samlede øverste ledelse. Dette sikrer, at der er en skriftlig dokumentation af revisorens opdagelse og handlinger i forbindelse med besvigelsen eller fejlen.

Revisor skal være opmærksom på sin tavshedspligt ved rapportering, hvorfor det ikke omtales i revisorspåtegning.

Revurdering af revisionsstrategi og risici

Når der opdages fejl som følge af besvigelser, skal revisionsstrategien revurderes. Dette indebærer typisk en gennemgang af arten, omfanget og den tidsmæssige placering af yderligere revisionsbeviser. Dette er nødvendigt, især hvis ledelsen er blevet opdaget i at tilsidesætte kontroller, som vi tidligere har baseret vores revision på. Denne revurdering sikrer, at vi har tilstrækkeligt og passende revisionsbeviser for at adressere de opdagede fejl og besvigelser.

Revisors overvejelser ved fratrædelse

Når der opstår overvejelser om fratrædelse som revisor, er der flere vigtige hensyn at tage:

• Rapportering til Erhvervsstyrelsen: Det er vigtigt at informere Erhvervsstyrelsen om fratrædelsen og de relevante årsager hertil i overensstemmelse med lovgivningen.

• Rapportering til ledelsen: Revisoren bør også informere virksomhedens ledelse om beslutningen om at fratræde og årsagerne hertil, for at sikre en klar og gennemsigtig kommunikation.

• Bliv og skriv-princippet: Hvis revisoren beslutter at fratræde, bør princippet om “bliv og skriv” overvejes. Dette indebærer, at revisoren forbliver i sin rolle, indtil en ny revisor er udpeget og tilstrækkeligt informeret for at sikre en smidig overgang og fortsat drift af revisionsopgaverne.

Det er også vigtigt, at hvis revisoren fratræder på grund af en begrundet formodning om besvigelser skal revisoren straks underrette NSK om dette samt om årsagerne til fratrædelsen.