Revision af likvide beholdninger kan både være simpelt og kompleks, da det i høj grad afhænger af den enkelte virksomhed, herunder deres anvende af kontanter, kontrolmiljø mv.

Hvad består likvide beholdninger af?

Likvide beholdninger består af kontante midler i både dansk og udenlandsk valuta samt indestående hos pengeinstitutter. Disse midler skal være til fri disposition og kan ikke indeholde gæld til pengeinstitutter på grund af modregningsforbuddet i årsregnskabsloven. Transaktioner vedrørende likvide beholdninger er ofte hyppige og omfatter både ind- og udbetalinger. I virksomheder, hvor kontante betalinger ikke er almindelige, vil brugen af likvide beholdninger være minimal, mens detailvirksomheder ofte har mange kontante transaktioner.

Revisors arbejde

Revisor spiller en vigtig rolle i at vurdere og sikre revisionsbevis for regnskabsposten Dette omfatter:

1. Vurdering af Funktionsadskillelse: Revisoren skal evaluere virksomhedens interne kontrolmiljø og identificere eventuelle mangler i funktionsadskillelsen.
2. Udførelse af Uanmeldt beholdningseftersyn: Hvis der ikke er tilstrækkelig funktionsadskillelse, skal revisoren udføre et uanmeldt eftersyn for at verificere likvide beholdninger og identificere eventuelle uregelmæssigheder.
3. Test af Transaktioner: Revisoren gennemgår transaktioner i forbindelse med likvide beholdninger for at sikre, at de er korrekt bogført og dokumenteret.
4. Afstemning: Der foretages afstemninger af de bogførte likvide beholdninger med de faktiske beholdninger og bankoplysninger for at sikre nøjagtighed og fuldstændighed.

Risikovurdering

Risikoen ved likvide beholdninger afhænger i høj grad af, om der er etableret funktionsadskillelse mellem forskellige roller i virksomheden. Manglende adskillelse mellem personer, der håndterer betalinger, og dem, der fører regnskabet, øger risikoen for fejl eller misbrug. Hvis der ikke er en effektiv funktionsadskillelse, kan der betales og bogføres køb, der ikke er relevante for virksomheden.

Risici ved Manglende Funktionsadskillelse

Når der mangler funktionsadskillelse, er der en besvigelsesfaktor, som revisorer skal tage hensyn til i deres vurdering af risikoen for væsentlig fejlinformation. Dette kan indebære, at de personer, der har ansvaret for at bestille, modtage og betale varer eller tjenesteydelser, alle er den samme person eller er tæt forbundet. Dette øger risikoen for svig.

Interne Kontroller

Virksomheden kan implementere interne kontroller for at reducere risikoen for væsentlige fejl. Disse kontroller kan omfatte procedurer, der sigter mod at adskille funktionerne for at reducere svig og løbende afstemninger mellem bogførte beholdninger og bankoplysninger.

Transaktionstyper

Likvide beholdninger er ofte præget af rutineprægede transaktioner, men der er situationer, hvor de ikke er rutinemæssige. Dette kan inkludere betalinger til virksomheder i lande, hvor virksomheden normalt ikke handler, hvilket øger risikoen for fejlinformation.

Betydelige Risici

I mindre og mellemstore virksomheder, hvor der ofte mangler funktionsadskillelse, er risikoen for væsentlige fejl typisk høj. Dette skyldes den øgede besvigelsesrisiko. Revisor skal derfor vurdere de interne kontroller, som virksomheder har implementeret, og rapportere eventuelle svagheder til ledelsen.

Øvrige Risici

Udover manglende funktionsadskillelse kan der være andre risici forbundet med likvide beholdninger, herunder:

• Manglende adskillelse mellem personer, der bogfører og betaler
• Udlæg i kassen af ældre dato
• Registreringsprocedurer, der ikke sikrer dokumentation af alle træk på virksomhedens likvide beholdninger
• Manglende kvalifikationer hos de personer, der varetager bogføringen

Besvigelsesrisici

Besvigelser i forbindelse med likvide beholdninger kan omfatte tyveri af kontanter, misbrug af betalingssystemer og betaling af regninger, der ikke er virksomheden vedkommende. Disse former for svig kan have alvorlige konsekvenser for virksomheden.

En af metoderne til at afdække besvigelsesrisici er f.eks. udførelse af et uanmeldt beholdningseftersyn.

Revisionsmål

Ved revision af likvide beholdninger er de typiske revisionsmål:

• Fuldstændighed: Alle transaktioner på likvide beholdninger, der burde bogføres, er blevet bogført.
• Tilstedeværelse: At de likvide konti faktisk eksisterer.
• Rettigheder og forpligtelser: Likvide beholdninger er til fuld disposition for virksomheden.
• Værdiansættelse: Likvide beholdninger er medtaget i regnskabet med korrekte beløb.
• Klassifikation og forståelighed: Likvide beholdninger er præsenteret på en forståelig måde i årsrapporten.

Revisionsstrategi

Revisionsstrategien afhænger af virksomhedens størrelse og kompleksitet. For større virksomheder med effektive interne kontroller kan en systembaseret strategi anvendes, mens mindre virksomheder med ineffektive interne kontroller kræver en substansbaseret strategi.

Revisionshandlinger ved Test af Kontroller

Ved revisionen udfører revisorer en række kontroller, herunder:

• Forebyggende kontroller: Adskillelse mellem personer, der håndterer kontanter, samt afstemninger af beholdninger.
• Opdagende og korrigerende kontroller: Godkendelse af fakturaer før betaling og afstemning af bankoplysninger.

Ved at følge disse retningslinjer kan revisorer minimere risikoen for fejlinformation og sikre, at virksomhedens regnskaber er pålidelige og retvisende.

Revisionshandlinger ved substansrevision

Ved revision af likvide beholdninger udfører revisorer en række kontroller, herunder:

• Afstemning af likvide konti til engagementsbekræftelse fra bank eller skatteoplysninger.
• Sikre korrekt præsentation som likvider, bankgæld eller bundne konti.
• Afstemning af fysisk kassebeholdning
• Evt. beholdningseftersyn