Revision af efterfølgende begivenheder er handlinger som ofte er vigtige samt i en vis grad kan kombineres med handlinger som kan afdække regnskabsmæssige skøn. Revisionen strækker sig helt frem til datoen for underskrivelse af årsrapporten, hvilket er typisk datoen for udstedelse af årsrapporten.

Primære revisionsmål

De primære revisionsmål ved revision af efterfølgende begivenheder er:

– Værdiansættelse: Revisionen fokuserer på at vurdere korrektheden af værdiansættelsen af aktiver og forpligtelser, herunder debitorer og lagre.

– Tilstedeværelse/forekomst: Det undersøges, om indbetalinger fra debitorer og andre aktiver faktisk eksisterer, som angivet i regnskabet.

– Fuldstændighed: Gennemgangen omfatter også vurdering af, om alle relevante transaktioner og poster er indregnet i regnskabet.

– Periodisering og fordeling: Der udføres stikprøver for at sikre, at indtægter og omkostninger er korrekt periodiseret og fordelt i regnskabet.

Revision af efterfølgende begivenheder

Revision af efterfølgende begivenheder vil typisk have fokus på følgende handlinger:

• Forespørgsel af ledelsen: Revisionen indhenter oplysninger fra ledelsen om eventuelle efterfølgende begivenheder og deres påvirkning på regnskabet.
  
• Gennemgang af bestyrelsesmødereferater: Eventuelle relevante oplysninger fra bestyrelsesmøder gennemgås for at identificere efterfølgende begivenheder.
  
• Råbalancer og bogføring: Revisionen gennemgår råbalancer og bogføring frem til datoen for underskrivelsesdagen for at identificere særlige poster eller transaktioner.
  
• Efterprøvelse af debitorer, lagre osv.: Der udføres efterprøvelse af debitorer, lagre og andre poster for at verificere realiseringen af disse poster.
  
• Efterprøvelse af forpligtelser: Revisionen vurderer om forpligtelser er tilstrækkeligt afsat og om eventuelle nye forpligtelser er indregnet korrekt.
  
• Analyser og bilagsgennemgang: Der udføres analyser og gennemgang af bilagsmappen i det nye regnskabsår for at identificere eventuelle ændringer eller usædvanlige poster.
  
• Forespørgsler til datterselskabsrevisorer: Hvis relevant, foretages forespørgsler til revisorerne for datterselskaber for at indhente yderligere oplysninger om efterfølgende begivenheder.
  
• Indhentning af genbekræftelser: Genbekræftelser indhentes fra advokater og ledelsen for at verificere eventuelle nye juridiske eller økonomiske forhold.
  
• Sammenligning med budget og tidligere tal: Der sammenlignes seneste realiserede tal i det nye regnskabsår med budget og tidligere års tal for at identificere eventuelle afvigelser eller uventede udviklinger.
  
• Undersøgelse af forsikringsforhold: Endelig undersøges forsikringsforhold relateret til aktiver og risici for at sikre, at virksomhedens forsikringsdækning er tilstrækkelig.

Revisors reaktion på fejl i regnskabet

Hvis der opdages fejl i et regnskab, som allerede er underskrevet, men endnu ikke er offentliggjort, er der flere retslige skridt, der kan overvejes:

• Anmodning om ikke at godkende regnskabet: Revisor kan anmode generalforsamlingen om ikke at godkende det pågældende regnskab, indtil fejlene er rettet og en ny revision er udført.

• Indkaldelse til generalforsamling: Revisor kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at forklare situationen og foreslå nødvendige handlinger til rettelse af fejlene.

• Fratrædelse som revisor: Hvis bestyrelsen eller generalforsamlingen ikke er villig til at tilbagetrække eller rette regnskabet, og dette strider imod revisors etiske forpligtelser, kan revisor vælge at fratræde. Dette er en alvorlig beslutning, men det kan være nødvendigt for at opretholde revisors integritet og ansvarlighed. Dog vil det ofte kun være i yderste konskvens at revisor fratræder og typisk efter bliv-og-skriv-princippet.