Aktiebaseret vederlæggelse er en komplekst regnskabspost, som indebærer at medarbejdere eller ledelse modtager aktieoptioner eller aktier som en del af deres aflønning. Det er en post, der kræver omhyggelig opmærksomhed under revisionen, da der er mange elementer af skøn og vurderinger involveret.

Kendetegn ved aktiebaseret vederlæggelse

• Kompleksitet: Aktiebaseret vederlæggelse involverer ofte anvendelsen af avancerede modeller (f.eks. Black-Scholes) for værdiansættelse, hvilket kan medføre betydelige skønsmæssige vurderinger. Dette øger den iboende risiko for fejl i regnskabet.

• Vurdering af kontrolrisiko: Da værdiansættelsen normalt ikke er en rutinemæssig opgave, er der en øget risiko for, at der ikke er tilstrækkelige interne kontroller omkring denne proces. Kontrolrisikoen vurderes derfor ofte som høj.

Revisionsstrategi

Revisionsstrategien for aktiebaseret vederlæggelse fokuserer på at sikre fuldstændighed, tilstedeværelse, værdiansættelse samt korrekt præsentation af oplysninger i regnskabet.

Revisionsmål og handlinger

1. Fuldstændighed

Revisoren skal sikre, at alle relevante aftaler om aktiebaseret vederlæggelse er korrekt indregnet i regnskabet. Dette indebærer:

• Gennemgang af ansættelsesaftaler og tildelingsaftaler for at sikre, at alle ordninger er indregnet.

• Gennemgang af aktiebøger for at kontrollere, at alle udestående aktier og optioner er registreret.

• Gennemgang af bestyrelsesmødereferater for at sikre, at alle beslutninger om aktiebaseret vederlæggelse er dokumenteret.

• Gennemgang af vedtægter for at sikre, at ordningerne er i overensstemmelse med selskabets formelle rammer.

2. Tilstedeværelse

Det er vigtigt at kontrollere, at de aktiebaserede vederlæggelser, som er indregnet, faktisk eksisterer. Revisor skal:

• Gennemgå ansættelsesaftaler for at verificere, at de pågældende medarbejdere har fået tildelt aktieoptioner.

• Gennemgå aktiebøger for at kontrollere, at optionerne er korrekt registreret og stemmer overens med regnskabet.

3. Værdiansættelse og fordeling

Værdiansættelsen af aktiebaseret vederlæggelse er ofte det mest komplekse element, da den involverer brugen af modeller som f.eks. Black-Scholes modellen. Revisionshandlinger inkluderer:

• Kontrol af periodisering: Sikre, at aktieoptionerne er indregnet i de korrekte perioder, afhængigt af tildelings- og udnyttelsestidspunkter.

• Efterregning af modellen: Revisor skal sikre, at den anvendte model er korrekt udregnet, og at inputværdierne er pålidelige. Det inkluderer kontrol af:

• Optionens løbetid i måneder

• Børskursen på udstedelsestidspunktet

• Udnyttelseskurs

• Udbytteafkast

• Den risikofri rente

• Volatilitet i aktien

• Verificering af, at beregningen af dagsværdien af aktieoptionerne er korrekt og stemmer overens med den anvendte model.

4. Præsentation

Aktiebaseret vederlæggelse kræver omfattende noteoplysninger i regnskabet. Det er vigtigt at sikre, at alle relevante oplysninger præsenteres korrekt. Revisoren skal kontrollere følgende:

• Beskrivelse af ordningens vilkår: Inkluderende tildelings- og udnyttelsestidspunkter, udnyttelseskurs osv.

• Oversigt over udestående optioner: Præsentation af primo og ultimo balanceværdier, årets tildelte, udnyttede og udløbne optioner.

• Gennemsnitlige aktiekurser: På udnyttelsestidspunktet og udnyttelseskursen.

• Metoder til opgørelse af dagsværdi: Beskrivelse af de anvendte modeller samt de væsentlige forudsætninger for inputværdier (f.eks. volatilitet, rente osv.).

• Samlede omkostninger og forpligtelser: Der skal gives oplysninger om de samlede omkostninger forbundet med ordningerne og eventuelle tilhørende forpligtelser.

Endelig skal det sikres, at anvendt regnskabspraksis er korrekt beskrevet og i overensstemmelse med relevante regnskabsstandarder (f.eks. IFRS 2).

Opsummering

Aktiebaseret vederlæggelse er en kompleks og skønsmæssig regnskabspost, der kræver betydelige revisionsmæssige ressourcer. Revisorer skal fokusere på at sikre fuldstændighed, korrekt værdiansættelse og præsentation af ordningerne. Omfattende tests af både interne kontroller og substans er nødvendige for at reducere risikoen for fejl og sikre, at regnskabet præsenterer et retvisende billede af virksomhedens aktiebaserede vederlæggelsesordninger.