En politisk eksponeret person (PEP) er en fysisk person, der har eller har haft et fremtrædende offentligt hverv. Dette omfatter bl.a. statschefer, ministre, parlamentsmedlemmer og ledende personer i internationale organisationer. Revisorer, advokater, finansielle virksomheder skal være opmærksom på at overholde hvidvaskloven. Herunder hvorvidt deres kunde er en politisk eksponeret person.

PEP’er er personer, der på grund af deres politiske position har øget risiko for at blive involveret i økonomisk kriminalitet som bestikkelse eller korruption. Det betyder, at virksomheder, især i den finansielle sektor, skal være ekstra opmærksomme, når de indgår forretningsforbindelser med PEP’er.

Hvem betragtes som en PEP?

Kategorien af PEP’er dækker en bred vifte af højtstående stillinger, herunder:

• Statschefer, regeringschefer og ministre.

• Parlamentsmedlemmer og medlemmer af politiske partiers styrelsesorganer.

• Højesteretsdommere og medlemmer af højeste retsinstanser.

• Ambassadører og højtstående officerer i de væbnede styrker.

• Direktører i statsejede virksomheder og centralbanker.

• Ledende personer i internationale organisationer, som f.eks. FN eller Verdensbanken.

Udover personen selv, inkluderer definitionen også deres nærtstående (ægtefælle, børn og forældre) samt nære samarbejdspartnere. Disse kan omfatte forretningspartnere eller personer, der ejer virksomheder sammen med PEP’er.

Hvorfor skal virksomheder være opmærksomme på PEP’er?

Virksomheder er pålagt at have en øget kontrol og overvågning, når de handler med PEP’er. Dette skyldes, at personer i magtfulde politiske stillinger har større adgang til ressourcer, som kan misbruges, hvis der ikke er tilstrækkelige kontrolmekanismer. Derfor stilles der særlige krav til:

• Identitetsverifikation: Virksomheden skal sikre, at personens identitet og stilling verificeres.

• Oprindelse af midler: Der skal indsamles detaljer om, hvordan PEP’ens formue og midler er opstået.

• Skærpet overvågning: Forretningsforbindelser med PEP’er skal overvåges mere intensivt for at sikre, at der ikke foregår mistænkelige transaktioner.

Hvilke forpligtelser har virksomheder?

Når en virksomhed har en PEP som kunde eller samarbejdspartner, kræver lovgivningen, at virksomheden gennemfører en grundig risikovurdering. Dette indebærer at:

1. Identificere PEP’en og dens nærtstående eller nære samarbejdspartnere.

2. Overvåge relationen løbende for at sikre, at PEP’en ikke ændrer status uden virksomhedens viden.

3. Indhente oplysninger om PEP’ens baggrund, økonomiske forhold og forbindelser.

Virksomheder kan hente disse oplysninger direkte fra PEP’en selv, bruge tilgængelige databaser, nyhedsmedier eller abonnere på tjenester, der tilbyder specifik PEP-information. Det kan også kræve samarbejde med lokale eksperter i udlandet, hvis PEP’en har udenlandsk tilknytning.

Håndtering af reelle ejere som er PEP’er

En særlig udfordring opstår, når en virksomhed har at gøre med en juridisk person, som har en PEP som reel ejer. Det kræver, at virksomheden foretager en konkret vurdering af, om denne PEP har kontrol over virksomheden, og om virksomheden fungerer som en front for PEP’ens interesser. Det er vigtigt, at risikovurderingen er baseret på, hvor meget kontrol PEP’en har, og om kunden handler på PEP’ens vegne.