Offentlig revision, også kendt som “SOR” (Statens og Kommunernes Revision), omfatter udover den finansielle revision også juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

Inden for områderne juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision er der visse obligatoriske emner, som revisoren skal vurdere som væsentlige.

Juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision udføres på en turnusbaseret basis. Hvert af de obligatoriske emner skal som minimum gennemgås hvert 5. år.

Ministeriet kan beslutte, at en række emner ikke skal være omfattet af rotation, men i stedet skal gennemgås årligt.

Hvem er omfattet af offentlig revision?

Standarderne for offentlig revision (SOR) anvendes af almindelige revisorer i følgende tilfælde:

1. Revision af tilskud eller projektregnskaber, hvor der er krav om anvendelse af SOR.
2. Revision af kommuner og regioner. Dette ansvar varetages i dag af almindelige revisorer.

Eksempler på organsiationer, hvor SOR kan anvendes, inkluderer universiteter, arbejdsløshedskasser, AMU-centre, almennyttige boligselskaber, DSB, skoler, højskoler, tekniske skoler, handelsskoler mv.

Standarderne som anvendes

Standarderne for offentlig revision (SOR) fastlægger retningslinjer for revisorer, der udfører revision af offentlige regnskaber. Disse standarder omfatter:

1. Finansiel revision: Revisor efterprøver, om regnskabet er korrekt i overensstemmelse med regnskabsprincipperne.
2. Juridisk-kritisk revision: Revisor undersøger, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love, forskrifter og indgåede aftaler samt sædvanlig praksis.
3. Forvaltningsrevision: Revisor vurderer, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne og driften af de enheder, der er omfattet af regnskabet.

Disse standarder er baseret på kravene i lov om revision af statens regnskaber, især §3 i rigsrevisorloven, som definerer principperne for god offentlig revisionspraksis.

Når almindelige revisorer udfører revisioner i overensstemmelse med god offentlig revisionspraksis, erstattes SOR 1-4 af ISA’erne. Derfor er disse standarder ikke relevante for almindelige revisorer, og kun SOR 5-7 er relevante i denne sammenhæng. SOR 5 omhandler erklæringer om den udførte offentlige revision, SOR 6 omhandler juridisk-kritiske revisioner i forbindelse med revision af et regnskab, og SOR 7 omhandler forvaltningsrevisioner i forbindelse med revision af et regnskab.

Arbejdets omfang

Finansiel revision indebærer udførelse af en almindelig revision i overensstemmelse med ISA’erne. Denne type revision er primært fokuseret på at efterprøve, om regnskabet er korrekt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler. Mens Årsregnskabsloven normalt ikke gælder her, er der særlige regler for regnskabsaflæggelse og betingelser for offentlige tilskud, som revisoren skal overholde. Typisk omfatter revisionen en vurdering af, hvorvidt regnskabet er korrekt og i overensstemmelse med de meddelte bevillinger, love og lignende.

Revisor har ansvaret for at vælge relevante emner til både juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. 

Ved juridisk-kritisk revision efterprøver vi med høj grad af sikkerhed de udvalgte emner for at sikre, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love, forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Ved forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter forsvarlig økonomisk forvaltning af midlerne og driften af aktiviteterne, der er omfattet af regnskabet.

Revisor sikrer, i henhold til en overbliksplan over juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision, at alle relevante emner dækkes i en turnus inden for en periode på 5 år. Revisor udarbejder en turnusplan.

Inden for forvaltningsrevision fastlægges de mål for sparsommelighed, effektivitet og produktivitet, der er relevante. Ministeriet kan beslutte, at visse emner ikke skal være omfattet af rotation, men i stedet skal gennemgås årligt.

Både juridisk kritisk revision og forvaltningsrevisiob er nærmere gennemgået i separate artikler.

Rapportering

Rapportering sker typisk i form af en protokol eller tilsvarende, hvor revisoren samlet konkluderer på de områder eller emner, der er blevet undersøgt.

Herefter gives der en udtalelse om forvaltningsrevision i revisionspåtegningen. Kun væsentlige kritiske bemærkninger anføres her.

Formålet er primært at rapportere til de ansvarlige for forvaltningen i protokollen eller lignende, og kun hvis der er væsentlige kritiske bemærkninger, vil disse blive inkluderet i påtegningen på regnskabet.

Revisor definerer selv de mest væsentlige eller risikofyldte områder, der skal undersøges, og alle emner behøver ikke at blive undersøgt hvert år, men kan roteres over en 5-årig periode.

Det er vigtigt at bemærke, at dette kræver stor indsigt i lovgivning og offentlig forvaltning fra revisors side. Der er ofte stor politisk opmærksomhed omkring disse sager, hvilket normalt fører til, at klienterne betragtes som højrisikoklienter.