Immaterielle anlægsaktiver er en velkendt regnskabspost i årsregnskabet. Regnskabsposten kan f.eks. indeholde goodwill, udviklingsprojekter, kryptovaluta m.fl.

Definition på et immaterielt anlægsaktiv

Definitionen af et immaterielt anlægsaktiv inkluderer ressourcer, der er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvoraf fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden. Disse aktiver klassificeres som anlægsaktiver, hvilket betyder, at de er bestemt til vedvarende eje eller brug i virksomheden, modsat omsætningsaktiver, der ikke er beregnet til langvarig brug.

Immaterielle aktiver udgør en særlig kategori af ressourcer, der er identificerbare ikke-monetære aktiver uden fysisk substans. Eksempler på disse inkluderer varemærker, koncessioner, kundelister og goodwill. Men også cryptovaluta (f.eks. Bitcoins) og andelsbeviser.

Der er dog visse typer af ressourcer, der ikke kan betragtes som aktiver og dermed ikke indregnes i virksomhedens regnskaber. Dette omfatter interne udviklinger af immaterielle aktiver såsom varemærker og goodwill, reklame- og markedsføringsaktiviteter, uddannelse og træning af personale, flytning af virksomheden, forskning samt opstart og etablering af en virksomhed. Disse ressourcer anses ikke for at opfylde kriterierne for aktiver og indregnes derfor ikke i regnskabet.

Klassifikation af immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver klassificeres ifølge årsregnskabslovens bilag 2 i følgende kategorier:

• Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder patenter og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter.
• Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder.
• Goodwill.
• Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver.

Indregning og måling af immaterielle anlægsaktiver

Ved indregning og måling af immaterielle anlægsaktiver er kostprisen med fradrag af af- og nedskrivninger det grundlæggende princip. Dette indebærer en omhyggelig vurdering af aktivets anskaffelsesomkostninger og dets efterfølgende værdiforringelse over tid. Alternativt kan dagsværdien anvendes som målemetode, især når aktivet handles på et aktivt marked. Dette afspejler den aktuelle markedsværdi af aktivet og er i overensstemmelse med gældende regnskabsstandarder. Indregningen af indirekte produktionsomkostninger og finansieringsomkostninger er også et vigtigt overvejelsesemne. Disse omkostninger kan valgfrit indregnes, men det er afgørende, at den valgte regnskabspraksis klart specificeres for at sikre konsekvens i regnskabsaflæggelsen.

Værdiforringelser af immaterielle anlægsaktiver

Ved behandling af værdiforringelser af immaterielle anlægsaktiver er der fastlagt klare retningslinjer: En passende afskrivningsperiode eller brugstid skal fastsættes, baseret på en nøje analyse af aktivets karakter og forventede levetid. Ved indikationer på værdiforringelse, såsom ændringer i markedsvilkår eller teknologiske fremskridt, er virksomheden forpligtet til at foretage nedskrivninger for at korrigere aktivets bogførte værdi. Der kræves desuden en årlig revurdering af aktivets restværdi efter endt anvendelse for at sikre, at aktivets værdi stadig afspejler dets økonomiske realitet. Hvis levetiden for et aktiv ikke kan vurderes pålideligt, skal en standard restlevetid på 10 år anvendes som minimum. Dette sikrer en rimelig og konsistent behandling af aktivet i regnskabet, selv under usikre forhold.

Særlige regler for udviklingsprojekter

Der er særlige regler for udviklingsprojekter som bl.a. omfatter hvilke omkostninger som kan aktiveres, hvornår afskrivning påbegyndes og reserve på egenkapitalen. Læs den særskilte artikel herom.