Når det kommer til ikke-erhvervsdrivende fonde og visse foreninger, er der en række regler og bestemmelser, der styrer deres oprettelse og drift. Her er en oversigt over nogle af de vigtigste regler, som disse organisationer skal overholde:

1. Vedtægter: Ved oprettelsen af en ikke-erhvervsdrivende fond eller visse foreninger er det nødvendigt at udarbejde vedtægter, der tydeligt fastlægger organisationens formål, struktur og driftsprocedurer.
2. Indsendelse af Vedtægter: Vedtægterne skal indsendes til både den lokale skattemyndighed og Civilstyrelsen senest tre måneder efter stiftelsen af organisationen.
3. Ændringer i Vedtægten: Eventuelle ændringer i vedtægten skal rapporteres til den lokale skattemyndighed ved næste indsendelse af selvangivelse.
4. Klassifikation som Fond eller Forening: Den lokale skattemyndighed har beføjelse til at afgøre, om en organisation skal klassificeres som en fond eller en forening. Dette kan have skattemæssige konsekvenser for organisationen.
5. Grænser for Fondsloven: Foreninger med aktiver under 250.000 kr. og fonde med aktiver under 1.000.000 kr. er ikke underlagt Fondsloven. Dog gælder visse bestemmelser stadig, herunder kravet om godkendelse af vedtægtsændringer af Civilstyrelsen.
6. Almindelige Fondsretlige Principper: Selv for organisationer, der ikke er omfattet af Fondsloven, gælder almindelige fondsretlige principper stadig. Dette inkluderer krav om tilladelse fra Civilstyrelsen til væsentlige ændringer i vedtægten og opløsning af organisationen.

Ved at overholde disse regler og procedurer kan ikke-erhvervsdrivende fonde og visse foreninger sikre deres lovlighed og ansvarlige drift. Det er vigtigt for disse organisationer at være opmærksomme på og overholde de relevante lovgivningsmæssige krav for at undgå problemer med myndighederne.

Foreninger omfattet af særlige krav i fondsloven

Foreninger omfattet af Fondsloven, ifølge § 2, inkluderer:

• Arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger: Disse organisationer har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som deres medlemmer tilhører. Dette kan omfatte aktiviteter såsom forhandling af løn- og arbejdsforhold eller beskyttelse af medlemmernes rettigheder på arbejdsmarkedet.

• Foreninger, hvis midler hovedsageligt består af bidrag fra førnævnte foreninger: Hvis en forening primært finansieres af bidrag fra arbejdsgiverforeninger, fagforeninger eller andre faglige sammenslutninger, og dens formål er at varetage de økonomiske interesser for den samme erhvervsgruppe som medlemmerne af disse foreninger, falder den også ind under Fondsloven.

Disse foreninger er underlagt de specifikke krav og regler i Fondsloven og skal overholde bestemmelserne for at sikre deres lovlighed og ansvarlige drift.

Fondens formueforhold

Formueforholdene for en fond er organiseret som følger:

1. Bunden kapital: Den bundne kapital er som udgangspunkt urørlig og opdeles i:

• Aktiver ved fondens stiftelse eller tilsvarende.
• Aktiver, der senere tilfalder fonden som arv eller gave, medmindre donor bestemmer andet.
• Aktiver, der svarer til overskud, der er reserveret til konsolidering af fondens formue.

1. Bestyrelsens beføjelser: Bestyrelsen kan kun forvalte den bundne kapital med samtykke fra Civilstyrelsen. De skal overholde reglerne for anbringelse og forvaltning i Anbringelsesbekendtgørelsen. Dog kan fondens vedtægt tillade alternative anbringelsesformer med godkendelse fra Civilstyrelsen.
2. Anbringelse af kapital: Fondens kapital skal forvaltes forsvarligt og optimalt. De specifikke regler for hvilke værdipapirer, der kan anvendes til anbringelse af kapital, findes i Anbringelsesbekendtgørelsen §§ 5-14.

Gennem disse bestemmelser sikres en forsvarlig og ansvarlig forvaltning af fondens midler til gavn for dens formål og formålet med donationerne.

Krav til ledelse

Udover kravene om at følge gældende lovgivning er der også krav til ledelsens størrelse og aflønning.

Ledelsen af en fond består af en bestyrelse, som skal have mindst 3 medlemmer. Der afholdes ikke generalforsamling i en fonds struktur. Vederlag til bestyrelsen må ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt, med hensyn til hvervets art og arbejdets omfang. Civilstyrelsen kan sænke et vederlag, som vurderes at være for højt, i overensstemmelse med Fondslovens § 18.

Årsregnskab og revision

Ikke-erhvervsdrivende fonde, såsom velgørende organisationer og almennyttige foreninger, er underlagt specifikke regler og krav vedrørende aflæggelse af årsregnskab og revision. Disse regler er fastlagt i Fondsloven og relaterede bekendtgørelser.

Ifølge Fondsloven skal årsregnskabet for en ikke-erhvervsdrivende fond aflægges i overensstemmelse med “god regnskabsskik”. Dette indebærer, at regnskabet skal indeholde en resultatopgørelse, en oversigt over bevægelser i bundne aktiver og en balance. Regnskabet skal underskrives af fondens bestyrelse og indsendes til Civilstyrelsen inden for en fastlagt tidsramme.

Bestyrelsen har ansvaret for at sikre, at fondens regnskab undergår revision af en eller flere revisorer. Hvis fondens egenkapital overstiger en vis grænse, skal mindst en af revisorerne være statsautoriseret eller registreret revisor. Revisor skal følge “god revisionskik” og være opmærksom på eventuelle specifikke krav fastsat i fondens vedtægter samt krav fra fondsmyndigheden.

Revisionen bør omfatte vurdering af opdelingen mellem erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende aktiviteter, kontrol af bestyrelsens vederlag og sikring af, at fondens aktiver er korrekt anbragt i overensstemmelse med lovgivningen. Hvis revisor opdager uregelmæssigheder, skal der gives meddelelse herom til Civilstyrelsen.

Der er også bestemmelser om, hvornår revision ikke er påkrævet, f.eks. hvis en advokat eller en godkendt forvaltningsafdeling har påtaget sig at udarbejde fondens regnskaber. Disse regler er afgørende for at sikre gennemsigtighed og korrekt håndtering af midler i ikke-erhvervsdrivende fonde.

Fundats (vedtægter)

Vedtægterne, også kendt som fundatsen, udgør de grundlæggende regler og retningslinjer for en fond. De typiske elementer, der skal indeholdes i vedtægterne, omfatter:

1. Navn: Fondens officielle navn.
2. Kommune (Hjemsted): Hvor fonden er hjemmehørende og registreret.
3. Formål: Fondens overordnede mål og formål, såsom velgørende formål, kulturelle formål osv.
4. Størrelsen af aktiver og egenkapital ved oprettelse: Angivelse af fondens oprindelige kapital og eventuelle midler ved oprettelsen.
5. Særlige rettigheder eller fordele: Enhver specifikke rettigheder eller fordele tildelt stiftere eller andre interessenter.
6. Antallet af bestyrelsesmedlemmer og udpegelsesprocedure: Antallet af medlemmer i fondens bestyrelse og hvordan de udpeges.
7. Regnskabsaflæggelse og regnskabsår: Regler for aflæggelse af årsregnskab og fastlæggelse af regnskabsåret.
8. Anvendelse af overskud: Retningslinjer for hvordan overskud skal anvendes i overensstemmelse med fondens formål.

Det er vigtigt at bemærke, at vedtægterne ikke må indeholde fordele, der strækker sig ud over personer, der var i live på stiftelsestidspunktet, samt en generation i forhold til disse personer, der endnu ikke er født.

Desuden skal en fonds midler være anbragt i overensstemmelse med Anbringelsesbekendtgørelsen, som fastlægger regler og retningslinjer for, hvordan fondens aktiver skal forvaltes og investeres for at sikre en forsvarlig og ansvarlig anvendelse af midlerne.