
Fællesledede virksomheder
Fællesledede virksomheder er kendt som virksomhedssammenslutninger hvor to eller flere virksomheder går sammen om at drive en virksomhed eller en del af en virksomhed.
Det lovmæssige grundlag for regnskabsmæssig behandling af investeringer i fællesledede arrangementer findes i IFRS 11, og oplysningskravene vedrørende sådanne investeringer fremgår af IFRS 12, Oplysninger om involvering i andre virksomheder.
IFRS 11 gælder for alle parter, der deltager i et fællesledet arrangement, uanset om den enkelte deltager har fælles kontrol. Den regnskabsmæssige behandling varierer imidlertid afhængigt af, om deltageren har fælles kontrol eller blot er en deltager i et arrangement, hvor to eller flere andre deltager har fælles kontrol.
Begrebet fælles kontrol
Fælles kontrol i fællesledede arrangementer betyder, at to eller flere parter har fælles, bestemmende indflydelse over arrangementet. Ingen part har selvstændig kontrol, da det ville klassificeres som en dattervirksomhed ifølge IFRS 10, Konsolidering.
For at et arrangement kan betragtes som fællesledet, skal to eller flere parter i fællesskab have kontrol over de relevante aktiviteter. Dette omfatter magtbeføjelser, ret til variabelt afkast og et link mellem magtbeføjelserne og afkastet.
Eksempelvis, hvis tre investorer ejer 1/3 af stemmerettighederne hver uden nogen aftaler om fælles stemmeafgivelse, er det ikke et fællesledet arrangement, da ingen har veto-mulighed. Dog, hvis to investorer har aftalt at udøve deres stemmerettigheder sammen, har de fælles kontrol, da de kan træffe beslutninger uden hensyntagen til den tredje investor.
Fælles kontrol er til stede, når beslutninger om relevante aktiviteter kræver enstemmighed blandt de parter, der har bestemmende indflydelse, som defineret i kontrakterne.
Typer af fællesledet arrangementer
Der findes to typer af fællesledet arrangementer, hvilket er en fællesledet virksomhed eller en fællesledet aktivitet.
Virksomheden foretager en omfattende analyse af sine rettigheder og forpligtelser i det fællesledede arrangement for at vurdere arrangementets type. Dette indebærer at undersøge arrangementets struktur, juridiske form, kontraktmæssige vilkår og andre relevante faktorer.
Hvis det fællesledede arrangement ikke opererer gennem en separat enhed, betragtes det som en fællesledet aktivitet. På den anden side kan et fællesledet arrangement, der opererer gennem en separat enhed. F.eks. et I/S, K/S eller A/S, enten være en fælleskontrolleret aktivitet eller en fællesledet virksomhed. Den juridiske struktur af den separate enhed adskiller typisk dens aktiver og forpligtelser fra deltagerne.
Dog kan kontraktlige forhold i visse tilfælde overstige den juridiske struktur. For eksempel, hvis deltagerne aftaler at have ret til en bestemt andel af arrangementets specifikke aktiver og hæfter for en tilsvarende andel af dets forpligtelser. F.eks. kan dette ændre karakteren af arrangementet. Selvom den juridiske struktur indikerer adskillelse af aktiver og forpligtelser, kan faktiske forhold medføre, at deltagerne i virkeligheden har rettigheder og forpligtelser over for de specifikke aktiver og forpligtelser i arrangementet.
Regnskabsmæssig behandling
Regnskabsmæssig behandling af fællesledede arrangementer afhænger af typen af arrangementet. (fællesledet aktivitet eller fællesledet virksomhed) Heriblandt om deltageren har fælles kontrol.
Fællesledet aktivitet (joint operations):
– Deltagere med fælles kontrol: Hvis deltagerne har fælles kontrol, indregner de deres andel af aktiver og forpligtelser relateret til aktiviteten. Det inkluderer også deres egen omsætning fra salg af en del af aktivitetens produktion.
– Deltagere uden fælles kontrol: Hvis deltageren ikke har fælles kontrol, men har rettigheder og forpligtelser i forhold til aktivitetens aktiver og forpligtelser, indregnes disse på samme måde som for deltagere med fælles kontrol.
Indregning af omsætning og omkostninger:
– Hvis deltageren ikke har rettigheder og forpligtelser i forhold til aktivitetens specifikke aktiver og forpligtelser, indregnes deres andel af aktivitetens omsætning og omkostninger.
– Disse indregnes i overensstemmelse med relevante IFRS-standarder, såsom IFRS 15, som fastlægger regler for indregning af omsætning fra kontrakter med kunder.
Denne tilgang sikrer korrekt indregning af deltagerens andel af aktiviteten baseret på deres kontrol og rettigheder i det fællesledede arrangement.
Fællesledet virksomhed (Joint Ventures):
– Deltagere indregner deres andel af virksomhedens omsætning og omkostninger i overensstemmelse med relevante IFRS-standarder.
– Investeringen i en fællesledet virksomhed behandles normalt efter equity-metoden i overensstemmelse med IAS 28, medmindre virksomheden er undtaget herfra.
– Hvis deltageren har betydelig indflydelse, følges equity-metoden i henhold til IAS 28.
– Hvis deltageren ikke har betydelig indflydelse, indregnes og måles investeringen i overensstemmelse med IFRS 9.
Ventureselskabernes seperate regnskaber
I tilfælde af fælles kontrol over en fællesledet virksomhed, indregner deltagerne denne investering i deres separate regnskaber (modervirksomhedsregnskab) enten til kostpris, indre værdis metoden eller i overensstemmelse med IFRS 9, som er standarden for finansielle instrumenter.
Det samme gælder for deltagerne uden fælles kontrol over en fællesledet virksomhed, så længe de har betydelig indflydelse. Hvis deltageren ikke har betydelig indflydelse, vil investeringen blive indregnet i overensstemmelse med IFRS 9 i det separate regnskab.
For fællesledede aktiviteter er der ingen forskel i den regnskabsmæssige behandling mellem koncernregnskabet og det separate regnskab (modervirksomhedsregnskabet). Dette sikrer konsistens i rapporteringen af fællesledede aktiviteter på tværs af regnskaberne.
Forskelle mellem årsregnskabsloven og IFRS
Forskellen mellem IFRS og ÅRL vedrørende separate regnskaber for fællesledede virksomheder ligger primært i regnskabsmæssig behandling og måling:
ÅRL: Under ÅRL kan fælleskontrollerede virksomheder indregnes til kostpris eller efter den indre værdis metode i det separate regnskab (modervirksomhedsregnskab). Derudover tillader ÅRL § 41, at fællesledede virksomheder kan indregnes til dagsværdi, men i så fald skal opskrivningen ske direkte på egenkapitalen, og et beløb svarende til opskrivningen med fradrag af udskudt skat skal bindes på en opskrivningsreserve.
IFRS: IFRS kræver, at fællesledede virksomheder indregnes til kostpris, efter indre værdis metode eller til dagsværdi i overensstemmelse med IFRS 9. Ved måling til dagsværdi indregnes dagsværdireguleringer fuldt i resultatopgørelsen eller i øvrig totalindkomst. Et beløb svarende til positive dagsværdireguleringer med fradrag af udskudt skat skal ifølge IFRS-bekendtgørelsen bindes på en opskrivningsreserve.
Den primære forskel er altså, hvordan dagsværdiopgørelser håndteres, hvor ÅRL kræver opskrivning direkte på egenkapitalen og en opskrivningsreserve, mens IFRS tillader fuld indregning i resultatopgørelsen eller øvrig totalindkomst.
Send kommentar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.