Earnout aftaler er kontraktmæssige arrangementer i forbindelse med virksomhedsoverdragelser, hvor en del af købesummen eller betalingen for virksomheden afhænger af virksomhedens fremtidige præstationer eller resultater.

Om Earnout aftaler

Typisk indebærer en earnout aftale, at sælgeren modtager en grundlæggende købesum ved salget af virksomheden, men en yderligere del af købesummen bliver udbetalt i fremtiden baseret på opfyldelsen af bestemte foruddefinerede mål, såsom omsætning, indtjening eller andre nøglepræstationsindikatorer.

Disse aftaler giver køberen mulighed for at mindske sin risiko. Bl.a. ved at betale en del af købesummen i overensstemmelse med virksomhedens fremtidige præstationer. Herudover sælgeren kan drage fordel af eventuelle forbedringer i virksomhedens resultater efter salget. Dette indebærer en udskydelse af betalingen, samtidig med at det sikres, at køber ikke skal betale så meget, hvis virksomheden ikke præsterer så godt som forventet.

Ved salgstidspunktet skal sælgeren beskattes af kapitalværdien af den forventede fremtidige ydelse. Senere, når de løbende ydelser modtages, skal disse medregnes til den skattepligtige indkomst, hvis de overstiger den kapitaliserede værdi. Dette er i henhold til LL § 12B, hvor der kan være fradrag, hvis de modtagne ydelser er mindre.

På den anden side skal køberen tillægge kapitalværdien af ydelserne til handelsværdien af aktierne. Dette resulterer i en højere skattemæssig anskaffelsessum. Eventuelle ydelser ud over den kapitaliserede værdi kan dog fradrages hos køberen.

Earnout aftaler er særligt relevante, når købsprisen for en virksomhed er i høj grad baseret på fremtidige begivenheder eller præstationer, der er forbundet med betydelig usikkerhed, såsom budgetter baseret på forventede resultater, også kendt som “hockey stick” budgetter på grund af deres karakteristiske grafiske form.

Sammensætning af aftalerne

Disse aftaler kan tilpasses på mange forskellige måder afhængigt af de specifikke omstændigheder og præferencer for parterne involveret i transaktionen:

• De kan baseres på virksomhedens resultat og/eller omsætning.
• De kan beregnes som en procentdel af forskellige finansielle mål.
• Der kan være intervalopdelinger med forskellige afregningsprocenter i forskellige intervaller.
• De kan være betinget af at opnå bestemte resultater over eller under et givet niveau.
• Der kan fastsættes både maksimale og minimale betalinger for at afbalancere risikoen mellem køber og sælger.