Regnskabsmæssig behandling af egenkapital

Regnskabsmæssig behandling af egenkapital

Regnskabsmæssig behandling af egenkapitalen er vigtig for at sikre den rette præsentation af ejernes andel af virksomheden kommer til udtryk. Denne artikel vil redegøre nærmere for definition, indregning og måling af egenkapitalen.

Definition af Egenkapital

Egenkapital repræsenterer forskellen mellem selskabets aktiver og gældsforpligyrlser. Det indikerer ejerskabsandelen, som aktionærerne besidder, og er udtryk for selskabets indre værdi. Egenkapital består af flere elementer, herunder virksomhedskapital, overført resultat og forskellige typer af reserver

Første indregning på Egenkapitalen

Egenkapital indregnes første gang når selskabet bliver stiftet og virksomhedskapitalen er indskudt.

Udstedelse af virksomhedskapital (Stam og præferenceaktier):

  • Stamaktier: Representerer den primære ejerandel i et selskab. Stamaktionærerne har stemmerettigheder og en resterende krav på aktiver og indtjening.
  • Præferenceaktionærer: Er et hybrid egenkapitalinstrument, der typisk giver udbytte og har fortrinsret i tilfælde af likvidation, men som normalt ikke har stemmerettigheder.

Måling af Egenkapital

Måling af egenkapital indebærer registrering og opdatering af værdien af forskellige egenkapitalkomponenter over tid. De centrale aspekter af egenkapitalmåling omfatter:

Virksomhedskapitalen

Udstedte aktier bogføres til deres pålydende værdi, hvor eventuelle overskydende beløb registreres som indskud fra aktionærer. Når virksomhedskapitalen bogføres, sker det til nominel værdi og overkurs præsenteres som overkurs ved emission. Eventuelle omkostninger forbundet med stiftelse, kapitalforhøjelser ol., kan modregnes direkte i overkursen.

Overført resultat

Overført resultat repræsenterer det kumulative nettoresultat af selskabet, som ikke er udbetalt til aktionærerne som udbytte. Det opdateres hver periode baseret på selskabets resultat eller tab samt udbytte og reserver som en del af resultatdisponeringen. Der er en række af instrumenter som reguleres over egenkapitalen, som f.eks. renteswaps og udenlandske dattervirksomheder. I deres tilfælde vil reguleringen af valutakurs eller dagsværdi være reguleret under posten “overført resultat”. Det samme gør sig gældende med ekstraordinært udbytte.

Reserver

Egenkapitalen skal i henhold til årsregnskabsloven indeholde reserver, når anlægsaktiver bliver opskrevet, som fratrækkes udskudt skat. Herudover er der særlige regler for f.eks. udviklingsprojekter, hvor hele værdien af aktivet fratrukket udskudt skat bindes. Undtagelserne gælder f.eks. Investeringsejendomme som er opskrevet i henhold til årsregnskabslovens § 38. IFRS har anerledes regler for opskrivninger og bindinger.

Forslag til udbytte

Forslag til udbytte omfatter det udbytte som vedtages på den ordinære generalforsamling, som udbetales i efterfølgende regnskabsår. Når generalforsamlingen er afholdt og udbytter udbetales sker det ved en likvid betaling eller alternativt bliver det klassificeret om i efterfølgende regnskabsår til en mellemregning med aktionærerne.