Regnskabsmæssig behandling af likvide beholdninger

Regnskabsmæssig behandling af likvide beholdninger

Denne artikel gennemgår den regnskabsmæssige behandling af likvide beholdninger. Herunder definitionen af likvide beholdninger, deres indledende indregning, måling mv.

Definition af Likvide Beholdninger

Likvide beholdninger er kortfristede, meget likvide investeringer, der nemt kan konverteres til kendte kontantbeløb og er udsat for en ubetydelig risiko for værdiændringer. Disse instrumenter holdes typisk for at opfylde kortsigtede kontantforpligtelser snarere end til investeringsformål eller andre formål. Eksempler inkluderer:

  • Kontante beholdninger: Fysiske kontanter selskabet har i deres beholdning.
  • Bankindeståender: Bankindeståebder som der frit kan disponeres over eller har en bindingsperiode på mindre end et år.
  • Statsobligationer: Kortfristede statsobligationer med løbetider typisk på et år eller mindre.
  • Særlig virksomhedsobligation: Kortfristede, usikrede gældsbreve udstedt af virksomheder.
  • Penge markedsfonde: Fonde, der investerer i kortfristede, høj-kvalitets investeringer udstedt af statslige og private enheder.
  • Indlånsbeviser: Kortfristede indskud i banker med en specifik forfaldsdato.

Indregning af Likvide Beholdninger

Indregning af likvide beholdninger indebærer at registrere disse aktiver i balancen, når de erhverves. Denne proces inkluderer:

  1. Erhvervelsesomkostning: Likvide beholdninger indregnes oprindeligt til deres erhvervelsesomkostning, som er det beløb, der betales for at erhverve investeringen.
  2. Direkte Henførbare Omkostninger: Enhver omkostning direkte henførbar til erhvervelsen af likvide beholdninger, såsom transaktionsgebyrer, inkluderes i den indledende måling.

Måling af Likvide Beholdninger

Måling af likvide beholdninger indebærer at bestemme deres værdi ved indledende indregning og derefter sikre, at deres regnskabsmæssige værdi afspejler deres dagsværdi:

  1. Indledende Måling: Ved indledende indregning måles likvide beholdninger til kostpris, som inkluderer erhvervelsesomkostningen og eventuelle direkte henførbare omkostninger.
  2. Efterfølgende Måling: Efter indledende indregning måles likvide beholdninger generelt til dagsværdi. Da disse instrumenter er meget likvide og har kort løbetid, forbliver deres dagsværdi typisk tæt på erhvervelsesomkostningen.
  3. Justeringer til Dagsværdi: Eventuelle ændringer i dagsværdien af likvide beholdninger indregnes i resultatopgørelsen. Givet deres kortfristede natur og lave risiko er betydelige udsving i dagsværdi sjældne.

Udfordringer ved Regnskabsmæssig behandlinger af Likvide Beholdninger

Regnskabsmæssig behandling af likvide beholdninger præsenterer flere udfordringer:

  1. Bestemmelse af Kvalifikation: Identificering af, om en investering kvalificerer som en likvid beholdning, kræver omhyggelig overvejelse af dens likviditet, løbetid og risikoprofil.
  2. Værdiansættelse: Sikring af, at likvide beholdninger måles til dagsværdi, kræver adgang til pålidelige markedsdata, især for instrumenter som indlånsbeviser, særlige virksomhedsobligationer eller penge markedsfonde.

Opsummering

Regnskabsmæssig behandling af likvide beholdninger er en vigtig del af årsregnskabet, da korrkt præsentation sikrer det retvisende forhold mellem aktivtyper, som kan have en betydning for selskabets arbejdskapital og nøgletal som f.eks. likviditetsgrad.