Formålet med pengestrømsopgørelsen er at øge informationsværdien i det eksterne årsregnskab ved at give indsigt i virksomhedens pengestrømme. Den skal præsentere likvide midler ved regnskabsårets begyndelse og afslutning samt reflektere udviklingen i pengestrømmene i forhold til tidligere perioder.

Pengestrømsopgørelsen tjener flere formål. Dels giver den information om sammensætningen af pengestrømme inden for drift, investering og finansiering, hvilket bidrager til at vurdere indtjeningens kvalitet. Dels genererer den data om virksomhedens likviditetsberedskab og solvens, afgørende for vurdering af dens evne til at opretholde likviditet, indfri forpligtelser og udbetale udbytte.

Pengestrømsopgørelsen skaber forbindelse mellem resultatopgørelse og balance og kaster lys over forskellen mellem årets resultat og faktiske ind- og udbetalinger i perioden. Derfor bør den være en integreret del af årsregnskabet.

Overordnet bør pengestrømsopgørelsen vise:

• Sammenhængen mellem årets resultat og pengestrømme fra driften.
• Oprindelsen og anvendelsen af likvider.
• Virksomhedens evne til at finansiere investeringer og forpligtelser via driftens nettopengestrøm.
• Stabiliteten i nettopengestrømmen fra driften som finansieringskilde.
• Forholdet mellem udbyttepolitik og nettopengestrøm fra driften.
• Virksomhedens investerings- og finansieringsmønstre over tid.
• Valg af finansieringsformer til vækst og eventuelle opkøb.
• Grad af afhængighed af fremmedkapital og finansielle markedsforhold.

Modeller

De mest fremtrædende modeller inden for pengestrømsanalyse er følgende:

Beholdningsforskydningsmodellen (den indirekte præsentation)

Denne model udleder pengestrømme fra resultatopgørelsens poster ved at korrigere for ændringer i driftskapitalen, herunder varedebitorer, -kreditorer, og varelager. Den fokuserer på styringen af beholdninger og viser forholdet til resultatopgørelsen.

Betalingsstrømsmodellen (den direkte præsentation)

I modsætning til beholdningsforskydningsmodellen præsenterer denne model pengestrømme direkte fra resultatopgørelsens poster, opdelt i betalinger for dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger.

Arbejdskapitalmodellen

Denne model centrerer om virksomhedens kapitalfremskaffelse og -anvendelse. Den fremhæver ændringer i arbejdskapitalen som forskellen mellem omsætningsaktiver og kortfristet gæld, men dens fokus på arbejdskapitalen kan være uhensigtsmæssig.

Selvfinansieringsmodellen

Selvfinansieringsmodellen fokuserer på ændringer i virksomhedens kapitalbehov og -dækning. Kapitalbehovet beregnes som ændringen i omsætningsaktiver plus investeringer i anlægsaktiver, mens kapitaldækningen er ændringen i kortfristet gæld tillagt selvfinansiering med indtjente midler. Dog fokuserer denne model også mere på investerings- og finansieringsaktiviteten end på ændringen i likviditet.

Disse modeller præsenterer forskellige tilgange til at forstå virksomhedens pengestrømme, men hver har sine fordele og ulemper, og valget af model afhænger ofte af den specifikke kontekst og behovene hos brugerne af regnskabsinformationen.

I denne artikel er der primært videre arbejdet med de to førstnævnte modeller, da de er mest almindelige i praksis.

Gældende lovgivning

Pengestrømsopgørelsen reguleres af følgende lovgivning:

• International Accounting Standard 7 (IAS 7)
• Årsregnskabslovens §§ 86 og 87

Krav om udarbejdelse af pengestrømsopgørelse:

• I henhold til lovkravene er udarbejdelsen af en pengestrømsopgørelse påkrævet med undtagelse for regnskabsklasse A og B.
• Valget mellem direkte eller indirekte opgørelsesmetode er valgfri for alle regnskabsklasser.
• Der er et påkrævet krav om sammenligningstal for regnskabsklasse C og D.
• For regnskabsklasse A og B er sammenligningstal valgfrit.

Kravet om sammenligningstal gælder også for det år, hvor virksomheden skifter fra regnskabsklasse B til C.

Undtagelser til udarbejdelse af pengestrømsopgørelse

Undtagelserne for udarbejdelse af pengestrømsopgørelse i ÅRL er som følger:

1. En modervirksomhed kan undlade at udarbejde en separat pengestrømsopgørelse, hvis der allerede udarbejdes en pengestrømsopgørelse i tilknytning til koncernregnskabet.

2. En dattervirksomhed behøver ikke at udarbejde sin egen pengestrømsopgørelse, hvis dens årsrapport er en del af et overordnet koncernregnskab, der inkluderer en koncernpengestrømsopgørelse, hvor dattervirksomhedens pengestrømme er inkluderet.

Det er dog vigtigt, at årsagen til undladelsen tydeligt angives i den anvendte regnskabspraksis. Desuden skal koncernregnskabet vedlægges i forbindelse med XBR-indberetning, så det er tilgængeligt for offentligheden.

Pengestrømsopgørelsens opbygning

Pengestrømsopgørelsen skal nøje vise periodens pengestrømme opdelt i tre hovedkategorier:

1. Driftsaktivitet: Dette omfatter pengestrømme genereret eller anvendt som en del af virksomhedens primære driftsaktiviteter, såsom køb og salg af varer og tjenesteydelser, betaling af lønninger og renter, samt modtagelse af indbetalinger fra kunder.

2. Investeringsaktivitet: Dette afspejler pengestrømme relateret til køb og salg af aktiver, såsom ejendomme, udstyr og investeringer i andre virksomheder.

3. Finansieringsaktivitet: Dette omfatter pengestrømme fra optagelse eller tilbagebetaling af gæld, udstedelse eller tilbagekøb af aktier, samt betaling af udbytte til aktionærer.

Udover disse hovedkategorier skal pengestrømsopgørelsen også vise følgende informationer:

– Likvider primo: Dette er det beløb af likvide midler, virksomheden havde til rådighed i begyndelsen af perioden.

– Årets forskydninger i likvider: Dette viser ændringen i virksomhedens likvide midler i løbet af regnskabsperioden som følge af de forskellige pengestrømme i drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteterne.

– Likvider ultimo: Dette er det beløb af likvide midler, virksomheden har til rådighed ved periodens afslutning, som følge af periodens forskydninger i likvider.

Driftsaktivitet

Driftsaktivitet omfatter pengestrømme, der stammer fra virksomhedens primære aktiviteter samt andre aktiviteter, der ikke falder ind under investerings- eller finansieringsaktiviteterne. Disse pengestrømme kan præsenteres på to måder:

1. Indirekte metode: Her tages udgangspunkt i resultatopgørelsen, mellemresultater eller årets resultat. Der foretages korrektioner for resultatposter, der ikke påvirker pengestrømmene direkte, såsom afskrivninger og hensættelser, samt for ændringer i driftskapitalen i perioden. Den indirekte metode er den primære metode anvendt i praksis.

2. Direkte metode: Her tages udgangspunkt i de faktiske ind- og udbetalinger foretaget i løbet af perioden. Det skal bemærkes, at virksomheder typisk ikke har direkte registreringer, der støtter denne metode. Den direkte metode viser:

– Indbetalinger fra kunder.

– Udbetalinger til leverandører, personale mv.

– Ind- og udbetalinger opgøres direkte eller ved regulering af nettoomsætning og driftsomkostninger.

– For periodens ændring i tilgodehavender, varebeholdninger, leverandørgæld mv.

Investeringsaktivitet

Investeringsaktivitet omfatter pengestrømme, der opstår som følge af følgende:

– Køb og salg af anlægsaktiver: Dette inkluderer køb og salg af materielle og immaterielle anlægsaktiver, såsom ejendomme, maskiner, patenter osv.

– Køb og salg af virksomheder eller virksomhedsandele: Disse transaktioner skal vises som en separat post under investeringsaktiviteten. Metoden sikrer, at disse transaktioner ikke påvirker andre pengestrømme, og derfor skal ændringer i driftskapitalen korrigeres for at afspejle virkningen af køb eller salg af virksomheder eller virksomhedsandele.

– Køb og salg af andre investeringer: Dette omfatter investeringer, der ikke er likvide midler, såsom aktier, obligationer og andre finansielle instrumenter.

Væsentlige poster i investeringsaktiviteten skal vises separat for at give en klarere oversigt over disse transaktioner.

Finansieringsaktivitet

Finansieringsaktivitet omfatter pengestrømme, der opstår som følge af følgende:

– Ændringer i størrelsen eller sammensætningen af virksomhedens egenkapital: Dette inkluderer pengestrømme fra emission eller tilbagekøb af aktier, udbetaling af udbytte til aktionærer eller andre kapitalforhøjelser eller -reduktioner.

– Ændringer i størrelsen eller sammensætningen af virksomhedens lån: Dette omfatter optagelse eller tilbagebetaling af lån, udstedelse eller tilbagekøb af obligationer samt rente- og afdragsbetalinger relateret til lån.

Væsentlige poster i finansieringsaktiviteten skal vises separat for at give en klarere oversigt over disse transaktioner.

Likvider

Likvider refererer til de aktiver, der let kan konverteres til kontanter uden at pådrage sig væsentlige tab eller risici. For at en post kan klassificeres som likvider, skal den opfylde følgende betingelser:

– Fri disposition: Likvider skal være tilgængelige til virksomhedens frie disposition, hvilket betyder, at de ikke er bundet af restriktioner eller forpligtelser.

– Nem konvertering: De skal kunne omsættes til kontanter uden hindringer eller forsinkelser.

– Ubetydelig risiko: Der skal være minimal risiko for værditab eller værdiændringer, mens de er i virksomhedens besiddelse.

– Reel likvid funktion: Likvider skal have en praktisk anvendelse i virksomhedens likviditetsstyring og kunne bruges som et redskab til at håndtere kortsigtede økonomiske forpligtelser.

Kortfristede værdipapirer kan også klassificeres som likvider, hvis de opfylder visse kriterier:

– De skal kunne konverteres til kontanter uden væsentlige hindringer eller tab.

– Der må kun være en ubetydelig risiko for værdiændringer, typisk med en løbetid på 3 måneder eller mindre.

Det er vigtigt at bemærke, at kryptovalutaer ikke betragtes som likvider, da de ikke opfylder de traditionelle kriterier for likviditet på grund af deres volatilitet og kompleksitet i omsætning.

Præsentation af elementer

Præsentationen af pengestrømsopgørelsen skal opstilles på en overskuelig måde og kan med fordel suppleres med noter for yderligere forklaring. Sammenligningstal skal inkluderes for at muliggøre en analyse af udviklingen over tid.

Det er vigtigt at anvende klassificeringsprincipperne konsistent og kontinuerligt. Enhver ændring i disse principper skal klart omtales under anvendt regnskabspraksis for at sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed.

Pengestrømme bør som hovedregel vises brutto for at give det mest retvisende billede af virksomhedens økonomiske aktiviteter. Når det kommer til valutaomregning, skal dette normalt ske til kursen på betalingsdagen, selvom en tilnærmet kurs ofte anvendes i praksis.

Visse poster skal benævnes særskilt i pengestrømsopgørelsen for at sikre klarhed og gennemsigtighed. Disse omfatter:

– Særskilte poster relateret til driftsaktiviteten, medmindre de direkte kan henføres til investerings- eller finansieringsaktiviteten.

– Renter, som normalt klassificeres som driftsaktivitet, men alternativt kan henføres til investerings- eller finansieringsaktiviteten afhængigt af konteksten.

– Betalte udbytter, der skal præsenteres under finansieringsaktiviteten.

– Indkomstskat, som skal klassificeres under driftsaktiviteten. Disse særskilte poster bidrager til en mere detaljeret og præcis analyse af virksomhedens pengestrømme.

Præsentation i årsregnskabet

I ledelsesberetningen skal der gives en kommentar til virksomhedens pengestrømme for at belyse og forklare de væsentligste bevægelser. Desuden skal anvendte regnskabspraksis indeholde en beskrivelse af indregningsmetoder og målegrundlag for pengestrømsopgørelsen. Dette inkluderer en forklaring på, hvad der primært klassificeres under hver af de tre hovedgrupper af aktiviteter: drift, investering og finansiering.

Hvis pengestrømsopgørelsen ikke er udarbejdet på koncernniveau, skal årsrapporten indeholde en begrundelse for valget af direkte eller indirekte metode, samt oplysninger om hvilke virksomheder i koncernen der ikke er inkluderet i pengestrømsopgørelsen.

Eventuelle ændringer i klassifikationer skal også forklares, herunder begrundelsen og konsekvenserne af disse ændringer. Det skal ligeledes oplyses, om sammenligningstallene er tilpasset i henhold til ændringerne.

I noterne til årsregnskabet skal der gives en specifikation af de enkelte poster i pengestrømsopgørelsen, hvis dette er væsentligt for forståelsen. Der skal også gives oplysninger om, hvilke poster der indgår i likviderne, og der skal foretages en specifikation af sammenhængen til de poster i balancen, hvor likviderne er indregnet.

Pengestrømme fra køb og salg af virksomheder skal præsenteres som separate poster i pengestrømsopgørelsen. Ved tilkøb eller frasalg af virksomhedsandele er visse noteoplysninger påkrævet, herunder anskaffelses- og afståelsessummen, likviderne involveret i transaktionen samt andre aktiver og passiver i de berørte virksomheder, specificeret i hovedgrupper.

Disse noteoplysninger kan undlades ved køb eller salg af kun én virksomhed, men der skal stadig gives oplysning om, hvilke poster der indgår i likviderne.

Forskelle mellem årsregnskabsloven og IFRS

IFRS adskiller sig fra ÅRL vedrørende udarbejdelse af pengestrømsopgørelser på visse punkter. Mens IFRS kræver, at både modervirksomheder og dattervirksomheder udarbejder en pengestrømsopgørelse, tillader ÅRL undtagelser for visse virksomheder.

Under IFRS er det ikke tilladt for hverken modervirksomheder eller dattervirksomheder at undlade at udarbejde en pengestrømsopgørelse. Dette sikrer, at der er klarhed og gennemsigtighed omkring pengestrømmene i både modervirksomheden og dens dattervirksomheder.

I modsætning hertil tillader ÅRL visse undtagelser, især for virksomheder klassificeret som C og D. Ifølge § 86 i ÅRL kan disse virksomheder undlade at udarbejde en separat pengestrømsopgørelse, hvis den allerede er inkluderet i en overordnet pengestrømsopgørelse i koncernregnskabet.