Fejl, ændring i regnskabspraksis eller skøn behandles forskelligt i årsregnskabet, hvor ændring i regnskabspraksis betyder ændring i sammenligningstallene, mens dette ikke skal ske for ændring af skøn. Væsentlige fejl skal ligeledes ændres i sammenligningstallene, hvis de er opstået i sammenligningsåret.

Regnskabsmæssige ændringer af regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn og væsentlige fejl reguleres af IAS 8 samt ÅRL §§ 51-52 og ÅRL 13, stk. 2.

Ændring af anvendt regnskabspraksis

Fastlæggelse af regnskabspraksis er afgørende for at sikre, at årsrapporten indeholder relevant og pålidelig information, der støtter beslutningstagere. Regnskabspraksis skal være både relevant og pålidelig, så den nøjagtigt afspejler virksomhedens finansielle resultater og stilling. Det indebærer, at den skal være neutral, fri for bias, forsigtig og fuldstændig i alle væsentlige henseender.

Ændringer i regnskabspraksis må kun foretages under visse betingelser, herunder hvis påkrævet af lovgivningen, regnskabsstandarder eller for at gøre regnskabsinformationen mere retvisende.

Ændringer kan også være resultatet af ændringer i ledelsen eller for at følge koncernpraksis. Når en ændring skyldes en ny standard eller fortolkningsbidrag, skal den implementeres i overensstemmelse med ikrafttrædelsesbestemmelserne og med tilbagevirkende kraft, medmindre standarden tillader alternativer. Frivillige ændringer skal også implementeres med tilbagevirkende kraft, og hoved- og nøgletal skal tilpasses i overensstemmelse hermed.

Ændringer i regnskabspraksis skal omfattende omtales i årsrapporten og indeholde beskrivelse, begrundelse og den beløbsmæssige indvirkning på årets tal og sammenligningstal, herunder skatteeffekter. Sammenligningstal for tidligere år skal tilpasses i overensstemmelse med den ændrede regnskabspraksis.

Ændring af regnskabsklasse

Når en virksomhed går fra regnskabsklasse B til C, kan der gives visse lempelser ved første aflæggelse efter den nye klasse:

• IPO (Indirekte produktionsomkostninger) kan indregnes med virkning fra regnskabsåret omfattet af regnskabsklasse C.
• Udviklingsomkostninger kan indregnes i balancen med virkning fra første dag i regnskabsåret omfattet af regnskabsklasse C.
• Finansielle leasingaktiver kan indregnes i balancen med virkning fra første dag i regnskabsåret omfattet af regnskabsklasse C.
• Entreprisekontrakter kan indregnes efter produktionsmetoden med virkning fra første dag i regnskabsåret omfattet af regnskabsklasse C.

Regnskabsposter, der påvirkes af disse ændringer, kan undlade at tilpasse sammenligningstallene.

Forskelle mellem årsregnskabsloven og IFRS

Under IFRS (International Financial Reporting Standards) kræver IAS 8, at effekten af ændringer i anvendt regnskabspraksis skal oplyses for hver regnskabspost. Desuden skal indvirkningen på aktiver, forpligtelser, egenkapital, pengestrømme og resultat samt indvirkningen pr. aktie optjening oplyses.

I modsætning hertil kræver ÅRL alene oplysning om den beløbsmæssige indvirkning på aktiver, forpligtelser, egenkapital, pengestrømme og resultat. ÅRL indeholder ikke krav om at præsentere en balance ved starten af det første sammenligningstal ved ændring i regnskabspraksis, korrektion af fejl eller reklassifikation af poster i årsregnskabet med tilbagevirkende kraft.

Ændring af regnskabsmæssige skøn

Ændringer i regnskabsmæssige skøn kan foretages over resultatopgørelsen i den nuværende regnskabsperiode eller i både den nuværende og fremtidige regnskabsperioder, hvis de påvirker begge dele.

Eksempler på regnskabsmæssige skøn inkluderer ændringer i forventet brugstid for materielle anlægsaktiver, nedskrivninger af tilgodehavender, justeringer af varelager til nettorealisationsværdi, ændringer i indregnede garantiforpligtelser, værdireguleringer af udskudte skatteaktiver, ændringer i aktuarmæssige forudsætninger for pensionsordninger og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægsaktiver.

Væsentlige ændringer i regnskabsmæssige skøn skal specificeres i en note, i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis eller som særskilte poster i resultatopgørelsen, hvis de er afgørende for forståelsen af årsrapporten. Årsrapporten skal også indeholde en uddybende beskrivelse af ændringerne i en note eller i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis, og forholdet bør normalt omtales i ledelsesberetningen.

Mindre væsentlige ændringer i regnskabsmæssige skøn, som ikke har en betydelig indvirkning på det aktuelle år, men forventes at påvirke efterfølgende år, bør også omtales i ledelsesberetningen.

Det er vigtigt at huske, at ændringer i indholdet af IPO-tillæg kan være både fejl og ændringer i regnskabsmæssige skøn, afhængigt af situationen.

Der er ingen betydningsfulde forskelle mellem årsregnskabsloven og IFRS for ændring af regnskabsmæssige skøn.

Ændring som følge af væsentlige fejl

Korrektion af væsentlige fejl i tidligere års tal indebærer, at den beløbsmæssige effekt indregnes direkte på egenkapitalen, og sammenligningstallene for de berørte år justeres. Dette sikrer, at årets resultat ikke påvirkes af den væsentlige fejl. Information om disse korrektioner skal præsenteres i noterne eller i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis og omfatte en beskrivelse af fejlene, deres beløbsmæssige indvirkning på det aktuelle år samt de år, der er berørt, samt en forklaring på tilpasningen af sammenligningstallene eller årsagen til eventuelle undtagelser. Ledelsesberetningen bør også typisk omtale disse forhold.

Regnskabsmæssige fejl kan stamme fra misforståelser, regnefejl, misfortolkning af faktiske forhold, besvigelser eller lignende situationer. Eksempler inkluderer over- eller undervurdering af regnskabsposter som nettoomsætning på grund af systematiske it-fejl eller svigagtig adfærd, fejlagtig afskrivning af materielle anlægsaktiver og forkert måling af finansielle instrumenter i strid med den vedtagne regnskabspraksis.

Det er vigtigt at inkludere noteoplysninger og omtale i ledelsesberetningen i forbindelse med korrektion af væsentlige fejl. Mindre væsentlige fejl skal korrigeres i resultatopgørelsen, efterhånden som de opdages.

Forskelle mellem årsregnskabsloven og IFRS

Korrektion af fejl i tidligere årsregnskaber følger forskellige retningslinjer i henhold til IFRS og ÅRL.

IFRS kræver, at alle fejl, med undtagelse af uvæsentlige fejl, rettes med tilbagevirkende kraft på samme måde som ændringer af anvendt regnskabspraksis. Dette indebærer, at den beløbsmæssige effekt af fejlene justeres, og sammenligningstallene for de pågældende år tilpasses.

I modsætning hertil kræver ÅRL kun korrektion af væsentlige fejl, hvilket defineres som fejl, der enten ikke har givet et retvisende billede af tidligere årsregnskaber som helhed eller vurderes at kunne påvirke regnskabsbrugernes beslutningstagning. Disse væsentlige fejl skal korrigeres i overensstemmelse med de regler, der gælder for ændringer af anvendt regnskabspraksis i ÅRL.