Den første implementering af IFRS indebærer, at alle børsnoterede selskaber og virksomheder med noterede gældsinstrumenter skal rapportere deres regnskaber i overensstemmelse med IFRS. Dette omfatter overholdelse af IFRS/IAS og SIC/IFRIC. Mens kun koncernregnskabet for børsnoterede virksomheder skal følge IFRS, kræves fuld implementering. 

Overgangen til IFRS indebærer valg af ny regnskabspraksis, indregning af aktiver og forpligtelser i henhold til IFRS, fjernelse af aktiver og forpligtelser, der ikke opfylder IFRS-definitionerne, måling i overensstemmelse med IFRS, reklassifikation af balanceposter og regulering af overført resultat eller andre egenkapitalreserver. En vellykket overgang kræver god forberedelse og robuste registreringssystemer for at opfylde de omfattende notekrav. IFRS 1 er udviklet for at sikre en ensartet overgang og lægger vægt på sammenlignelighed over tid for det enkelte selskab. I Danmark skal virksomheder i regnskabsklasse D aflægge koncernregnskab efter IFRS, mens det er valgfrit for moderselskabets årsregnskab at følge ÅRL eller IFRS.

Succeskriterier

Centrale succesfaktorer for en vellykket implementering af IFRS omfatter:

– Stærk ledelsesmæssig involvering og eventuel overvågning fra bestyrelsen i overensstemmelse med de fastlagte mål.

– Tilstrækkelig tildeling af ressourcer og eventuel omprioritering af andre opgaver.

– Tidlig og løbende involvering af medarbejdere, med kontinuerlig motivation og støtte.

– Sikring af adgang til passende kompetencer, herunder eventuel brug af eksterne rådgivere eller ansættelse af specialiserede medarbejdere med ekspertise inden for områder som finansielle instrumenter, aktiebaseret aflønning, virksomhedssammenslutninger, nedskrivningstest, leasing og pensionsforpligtelser.

– Omhyggelig planlægning og tilpasning af opgaver til virksomhedens behov.

– Fastlæggelse af en klar strategi for processtyring, udnævnelse af en projektleder til koordinering og opgaveuddelegering.

– Delegering af opgaver til flere personer for at sprede ansvaret og sikre effektivitet.

– Involvering af rådgivere med erfaring inden for IFRS, især hvis virksomhedens egen erfaring er begrænset.

– Synliggørelse af fordelene ved forandringerne for at skabe accept og motivation hos medarbejderne.

– Afsættelse af tilstrækkelig tid til at udvikle de rette løsninger med den ønskede kvalitet.

– Etablering af effektive registreringssystemer og procedurer for at sikre nødvendige oplysninger, herunder korrekte IT-systemer og styring af kontakter.

– Uddannelse af medarbejdere i IFRS-fortolkning både før og efter implementeringen for at sikre ajourføring med standarderne.

– Hvis det er relevant for en koncern: fokus på udvikling og opdatering af koncernpolitikker, involvering og kommunikation med datterselskaber ved overgangen til IFRS, samt løbende evaluering og opfølgning på implementeringen af IFRS i datterselskaberne.

Proces for implementering

Generelt kan implementeringen opdeles i tre faser:

1. Konsekvensanalyse:

– Indledende analyse for at forstå de overordnede konsekvenser af overgangen til IFRS.

– Gennemførelse af en detaljeret analyse for at identificere specifikke områder og udfordringer.

2. Strategi og identifikation af operationelle løsninger:

– Udvikling af en strategi for implementeringen af IFRS.

– Identifikation af konkrete operationelle løsninger til at imødegå de identificerede udfordringer.

3. Implementering:

– Fastlæggelse af en klar tidsramme og plan for implementeringen.

– Gennemførelse af implementeringen af IFRS i overensstemmelse med den fastsatte plan.

Grundlæggende principper

Generelle og grundlæggende principper for overgangen til IFRS omfatter:

– Selskabet fastlægger en regnskabspraksis i overgangsåret baseret på gældende standarder på overgangsårets afslutningsdag.

– Den nye regnskabspraksis implementeres normalt med tilbagevirkende kraft, hvilket betyder, at regnskabet behandles som om det altid har været aflagt efter IFRS, med undtagelse af obligatoriske undtagelser på udvalgte områder.

– Der gives mulighed for frivillige lempelser på udvalgte områder med hensyn til implementeringen med tilbagevirkende kraft.

– Ved overgangen til IFRS udarbejdes en åbningsbalance, hvor indregning og måling sker i overensstemmelse med standarden, og effekten af ændringer indregnes i egenkapitalen.

– Sammenligningstallene tilpasses for at afspejle undtagelserne.

– Der udarbejdes en forklarende afstemning mellem tidligere regnskabspraksis og IFRS-åbningsbalancen, herunder egenkapitalen på åbningsbalancen og resultatet for den pågældende periode.

Krav

Det første regnskab, der aflægges efter IFRS, vil kun blive betragtet som sådan, når det indeholder en udtrykkelig og ubetinget er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS-reglerne, og hvorved alle relevante bestemmelser i standarderne er opfyldt.

Obligatoriske undtagelser til ændring med tilbagevirkende kraft

Stabdarden indeholder ni obligatoriske undtagelser ved anvendelsen af tilbagevirkende kraft i visse tilfælde, hvor ændring af regnskabspraksis ikke kan opnås med tilstrækkelig pålidelighed:

1. Regnskabsmæssige skøn: Ændringer i regnskabsmæssige skøn kan foretages med tilbagevirkende kraft, medmindre det objektivt kan dokumenteres, at de tidligere skøn var forkerte.

2. Ophør af indregning af finansielle aktiver og forpligtelser: Aktiver og forpligtelser, der ikke længere indregnes efter tidligere praksis, men som ikke ville have været tilfældet efter IFRS 9.

3. Regnskabsmæssig behandling af sikringstransaktioner: Hvis betingelserne for anvendelse af ovennævnte standard ikke kan opfyldes ved åbningsbalancen, og sikringsinstrumenter ikke kan defineres med tilbagevirkende kraft.

4. Minoritetsinteresser.

5. Klassifikation og måling af finansielle aktiver og forpligtelser: Hvis det ikke er muligt at ændre et tidselement eller anvende den effektive metode med tilbagevirkende kraft.

6. Værdiforringelse af finansielle aktiver: Kreditrisikoen pr. åbningsbalancen kan anvendes, hvis der ikke er betydelige ændringer sammenlignet med første indregning.

7. Indbyggende derivater: Hvis derivatet kan adskilles fra hovedkontrakten og indregnes separat.

8. Statslån: Hvis tidligere praksis ikke har indregnet et statslån med en rente under markedsrenten.

9. Forsikringskontrakter: Ingen krav om oplysninger om skader truffet tidligere end 5 år, hvis IFRS 17 vælges førtidsimplementeret.

Frivillige muligheder for ikke at ændre med tilbagevirkende kraft

IFRS 1-standarden giver mulighed for frivilligt at undlade tilbagevirkende kraft for 21 valgfrie undtagelser. Disse undtagelser omfatter følgende områder:

1. Virksomhedssammenslutninger foretaget før åbningsbalancen:

– Klassifikation af tidligere virksomhedssammenslutninger bibeholdes.

– Ingen genmåling til dagsværdi af oprindelige dagsværdier på tidligere overtagelser.

– Regnskabsmæssig værdi af goodwill, indregnet efter tidligere praksis, forbliver uændret, medmindre visse betingelser er opfyldt.

2. Aktiebaseret vedlæggelse:

– Mulighed for egenkapitalordninger og gældsordninger (kontantordninger) før åbningsbalancen.

3. Forsikringskontrakter (IFRS 4):

– Følge overgangsbestemmelserne i IFRS 4.

4. Omvurderet kostpris:

– Mulighed for omvurdering til dagsværdi pr. åbningsbalancen.

5. Leasingkontrakter:

– Foretage vurdering af leasingkontrakter iht. IAS 17 og IFRS 16 pr. åbningsbalancen.

6. Akkumulerede valutakursforskelle på egenkapitalen:

– Mulighed for nulstilling af tidligere valutakursreguleringer på egenkapitalen før åbningsbalancen.

7. Investeringer i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures:

– Tidligere indregning til kostpris kan måles til dagsværdi pr. åbningsbalancen.

8. Aktiver og forpligtelser i dattervirksomheder, associerede virksomheder og joint ventures:

– Separate muligheder for datter- eller modervirksomheder, der ikke overgår til IFRS samtidig med koncernen.

9. Sammenstillede egenkapital og gældsinstrumenter:

– Ingen opdeling af sammenstillede egenkapital og gældsinstrumenter, hvis forpligtelseselementet ikke er udestående pr. åbningsbalancen.

10. Klassifikation af tidligere indregnede finansielle instrumenter:

– Vurdering af, om finansielle instrumenter skal indregnes i resultatopgørelsen eller som totalindkomst pr. åbningsbalancen.

11. Måling af dagsværdien af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser:

– Forskel mellem transaktionspris og dagsværdi indregnes i resultatopgørelsen, med mulighed for tilbagevirkende kraft før og efter åbningsbalancen.

12. Ændringer i værdien af retableringsforpligtelser:

– Opgørelse af reetableringsforpligtelsen pr. åbningsbalancen.

13. Koncessionsaftaler:

– Indregning af hidtidige regnskabsmæssige værdier med efterfølgende nedskrivningstest pr. åbningsbalancen.

14. Låneomkostninger:

– Anvendelse af reglerne i IAS 23 pr. åbningsbalancen eller tidligere dato uden omgørelse af tidligere regnskabspraksis.

15. Opfyldelse af finansielle forpligtelser med egenkapitalinstrumenter:

– Anvendelse af overgangsbestemmelserne i IFRIC 19 pr. åbningsbalancen.

16. Kraftig hyperinflation:

– Anvendelse af dagsværdi som indregning pr. åbningsbalancen, hvis funktionelle valuta ikke længere er påvirket af hyperinflation.

17. Fællesledende arrangementer:

– Anvendelse af indre værdis metode pr. åbningsbalancen.

18. Bortfjernelsesomkostninger i produktionen:

– Indregning af bortfjernelsesomkostninger fremadrettet med virkning fra åbningsbalancen.

19. Klassifikation af kontrakter ved køb og salg af ikke-finansielle aktiver:

– Indregning af kontrakter vedrørende køb eller salg, der kan nettoafregnes, til dagsværdi via resultatet pr. åbningsbalancen.

20. Omsætning:

– Mulighed for at vælge udvalgte overgangsbestemmelser fra IFRS 15 med fuld tilbagevirkende kraft pr. åbningsbalancen.

21. Valutakursomregning af forudbetalinger:

– Mulighed for at undlade valutakursomregning af forudbetalinger indregnet tidligere end åbningsbalancen.

Disse undtagelser giver virksomheder mulighed for at tilpasse implementeringen af IFRS til deres specifikke behov og omstændigheder.