ROI – Afkast af investeret kapital

ROI

Afkast af investeret kapital (ROI) er en vigtig måleenhed. Den hjælper investorer med at vurdere en investerings rentabilitet. Selvom det er et nyttigt værktøj, har ROI visse begrænsninger. F.eks. især når det kommer til at sammenligne investeringer. Professionelle investorer bruger derfor ofte andre metrikker. F.eks. nettonutidsværdi (NPV) eller den interne rentesats (IRR) for at få et mere nuanceret billede af en investerings succes.

Hvorfor er ROI anvendeligt?

Afkast af investereret kapital (ROI) er en populær måleenhed på grund af dens alsidighed og enkelhed. Essentielt kan nøgletallet bruges som en grundlæggende målestok for en investerings rentabilitet. Dette kunne være ROI’en på en aktieinvestering, det ROI, som en virksomhed forventer ved at udvide en fabrik, eller det ROI, der genereres i en ejendomshandel.

Selvom beregningen i sig selv ikke er alt for kompliceret, og den er relativt nem at tolke for dens brede anvendelsesområder. Hvis en investerings ROI er netto positiv, er den sandsynligvis værdifuld. Men hvis der er andre muligheder med højere ROIs til rådighed, kan disse signaler hjælpe investorer med at eliminere eller vælge de bedste muligheder. På samme måde bør investorer undgå negative ROIs, hvilket antyder et netto tab.

For eksempel, lad os antage, at Hans investerede 1.000 kr. i Raketten A/S i 2017. Herefter solgte han aktierne for i alt 1.200 et år senere. For at beregne afkastet på denne investering, divideres nettogevinsten (1.200 – 1.000 = 200 kr. ) med investeringsomkostningen (1.000 kr.), hvilket giver en ROI på 200 kr. / 1.000 kr. eller 20%.

Med denne information kunne man sammenligne investeringen i Raketten med andre projekter. Forestil dig, at Hans også investerede 2.000 kr i Boghandleren A/S i 2014 og solgte aktierne for i alt 2.800 kr. i 2017. ROI’en på Hans aktier i Boghandleren ville være 800 kr. / 2.000 kr. eller 40%.

Hvad er Begrænsningerne?

Eksempler som Hans afslører visse begrænsninger ved at bruge ROI, især når man sammenligner investeringer. Mens ROI’en for Hans anden investering var dobbelt så stor som for den første investering, var tiden mellem Hans køb og salg et år for den første investering, men tre år for den anden.

Hans kunne justere ROI’en for den flerårige investering derefter. Da den samlede ROI var 40%, for at opnå den gennemsnitlige årlige ROI kunne Hans dividere 40% med 3 for at få en årlig gennemsnitlig ROI på 13,33%. Med denne justering viser det sig, at selvom Jo’s anden investering tjente mere profit, var den første investering faktisk det mere effektive valg.

ROI kan anvendes i forbindelse med den forventede afkastprocent (RoR), som tager hensyn til et projekts tidsramme. Man kan også bruge nettonutidsværdi (NPV), som tager højde for forskelle i pengeværdien over tid på grund af inflation. Anvendelsen af NPV ved beregning af RoR kaldes ofte den reelle afkastprocent.

Hvornår er en ROI godt?

At fastslå, hvad der udgør et “godt” ROI, er afgørende for investorer, der søger at maksimere deres afkast, samtidig med at de håndterer risiko. Selvom der ikke er nogen universel benchmark, påvirker flere faktorer, hvad der betragtes som tilfredsstillende.

Risikotolerance: Investorer varierer i deres villighed til at tolerere risiko. De, der er mere risikoaverse, kan acceptere lavere ROIs i bytte for større stabilitet og forudsigelighed i deres investeringer. På den anden side kan investorer, der er mere risikovillige, søge højere ROIs, men er villige til at acceptere større usikkerhed og volatilitet.

Investeringens varighed: Et investerings horisont spiller en stor rolle i, hvad der kvalificerer sig som et godt ROI. Langsigtede investeringer kræver typisk højere ROIs for at retfærdiggøre binding af kapital i en længere periode. Kortsigtede investeringer kan tilbyde lavere ROIs, men giver likviditet og fleksibilitet.

Branchenormer: Forskellige brancher har varierende forventninger baseret på faktorer som markedsvilkår, konkurrencelandskab og reguleringsmiljø. For eksempel kan brancher med høje indtrængningsbarrierer eller betydelige kapitalkrav kræve højere ROIs for at tiltrække investeringer.

Personlige mål: I sidste ende afhænger, hvad der betragtes som et “godt” ROI, af en investors specifikke økonomiske mål. Uanset om man sigter mod formueakkumulering, indtægtsgenerering eller kapitalbevarelse, bør investorer justere deres forventninger i overensstemmelse med deres individuelle mål og omstændigheder.