Assistance med regnskabsopstilling

Assistance med regnskabsopstilling

Assistanve med regnskabsopstilling med regnskabsopstilling er den mest anvendte erklæring i Danmark for årsregnskaber. Revisor afgiver typisk denne erklæring til mindre selskaber i regnskabsklasse B eller personalige virksomheder efter regnskabsklaase A. ISRS 4410 omhandler assistance med regnskabsopstilling, og kan opsummeres således:

  • Revisor udtrykker ingen konklusion eller oplyser om overtrædelser af loven i forbindelse med assistance med regnskabsopstilling.
  • Hvis revisor bliver bekendt med væsentlige fejl eller mangler i regnskabet, er revisorens eneste mulighed at fratræde og afstå fra at afgive erklæringen.
  • Revisor bør overveje at fratræde eller afstå fra at afgive erklæring, hvis ledelsen ikke vil rette væsentlige fejl eller mangler. Eller alternativt gå op i grad af sikkerhed for at tage et forbehold.
  • Der er ikke krav om rapporteringsforpligtelser, men det er vigtigt at overholde tavshedspligten.

Erklæringens anvendelsesområde

Erklæringen er relevant i forskellige situationer, herunder når revisoren har assisteret med opstilling af:

  • Regnskab
  • Bilag til selvangivelse
  • Bogføringsbalance
  • Budget
  • Internt regnskab
  • Åbningsbalance

Denne erklæring sikrer et revisor opstillet regnskab, dog uden nogen former for sikkerhed.

Revisors arbejde

For at sikre korrekt opgaveudførelse skal revisoren gennemføre følgende arbejdshandlinger:

  • Opnå generel viden om virksomheden og dens aktiviteter samt kendskab til regnskabspraksis i den pågældende branche.
  • Kende til form og indhold af de regnskabsmæssige oplysninger, der er relevante for den specifikke situation.
  • Gennemlæse de opstillede oplysninger og vurdere, om de synes at være tilstrækkelige og fri for åbenlyse væsentlige fejl.
  • Identificere eventuelle fejl i anvendelsen af den specificerede regnskabsmæssige begrebsramme.
  • Sikre, at der gives oplysninger om den regnskabsmæssige begrebsramme eller eventuelle afvigelser fra denne.
  • Inkludere oplysninger om ethvert andet væsentligt forhold, som revisoren er blevet opmærksom på, selvom det ikke er påkrævet at kvantificere virkningerne heraf.

Disse arbejdshandlinger bidrager til at sikre, at de regnskabsmæssige oplysninger er nøjagtige, dækkende og i overensstemmelse med gældende regnskabsstandarder og praksis.

Behandling af væsentlige fejl og mangler

Hvis revisoren bliver opmærksom på, at oplysninger fra ledelsen er fejlagtige, ufuldstændige eller på anden måde utilfredsstillende, skal revisoren overveje følgende handlinger:

  • Revisor bør bede ledelsen om yderligere oplysninger for at afklare og rette eventuelle fejl eller mangler.
  • Hvis ledelsen afviser at give yderligere oplysninger, skal revisor trække sig fra opgaven og meddele virksomheden årsagerne til dette. Eller alternativt vælge en anden erklæring, hvor der kan tages forbehold for fejlen.
  • Hvis revisor opdager væsentlig fejlinformation, skal revisor forsøge at opnå enighed med virksomheden om nødvendige korrektioner eller tilføjelser til de regnskabsmæssige oplysninger.
  • Hvis disse korrektioner eller tilføjelser ikke bliver foretaget, skal revisoren trække sig fra opgaven.

Disse trin sikrer, at revisors professionelle integritet opretholdes, og at de regnskabsmæssige oplysninger præsenteres korrekt og pålideligt.

Revisors uafhængighed

Selvom uafhængighed ikke er påkrævet, når erklæringer kun afgives til brug for hvervgiveren, skal revisoren tydeligt angive eventuel manglende uafhængighed i erklæringen, hvis det er relevant. Dette sikrer klar kommunikation af revisorens rolle og eventuelle begrænsninger.