Til fortåelse af revisorspåtegning anvendes Erklæringsbekendtgørelsen. Erklæringsbekendtgørelsen (§ 5) finder kun anvendelse på godkendte revisorer, når de afgiver erklæringer i deres egenskab af godkendt revisor. Dette betyder, at den ikke gælder, når revisoren optræder privat. Det kan f.eks. som revisor for en grundejerforening eller idrætsforening, medmindre revisoren ikke anvender sin titel eller revisionsvirksomhedens identitet.

Erklæringsbekendtgørelsen

Erklæringsbekendtgørelsen er hierarkisk over ISA’erne og omfatter:

1. Revisorloven
2. Erklæringsbekendtgørelsen/erklæringsvejledningen
3. Begrebsrammen
4. ISA’er (ISA700, ISA 701, ISA705, ISA706)

Offentlighedens tillidsrepræsentant ifølge erklæringsbekendtgørelsen omfatter kun erklæringer med sikkerhed. Dvs. det kan være enten med høj grad af sikkerhed eller med begrænset sikkerhed.

Et regnskab defineres som årsrapport, årsregnskab, koncernregnskab, delårsrapport, delårsregnskab og delårskoncernregnskab. Herudover andre tilsvarende regnskaber, der indeholder resultatopgørelse, balance og forklarende noter.

Revisionspåtegningen skal afgives samlet, når der er tale om en årsrapport, og den kan ikke opdeles i to erklæringer ifølge erklæringsbekendtgørelsen.

Typer af konklusioner, fremhævelser mv.

Der er forskellige typer konklusioner i revisionspåtegningen, herunder konklusion med eller uden forbehold, afkræftende konklusion, manglende konklusion, forbehold, uenighed med ledelsen og begrænsning i revisors arbejde.

Fremhævelse af forhold i regnskabet kræver en omfattende vurdering og kan omfatte væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift, væsentlige forhold i regnskabet og revisors ansvar for revisionen.

Erklæringer som ikke er revision

Erklæringer om udvidet gennemgang af regnskaber kan være med positiv erklæring, men med mindre sikkerhed end ved revision. De kan også indeholde modifikationer eller forbehold og oplysninger vedrørende andre forhold samt fremhævelse af forhold i regnskabet.

Erklæringer om gennemgang af regnskaber har begrænset sikkerhed, og de kan også indeholde modifikationer eller forbehold samt fremhævelse af forhold i regnskabet. De omfatter dog ikke fremhævelse af forhold vedrørende andre forhold.

Andre erklæringer med sikkerhed omfatter erklæringer om et bestemt emne, herunder formål og karakter samt kriterierne for målingen.

Forbehold i revisorspåtegning

En modificeret revisionspåtegning med et forbehold afgives, når revisoren enten er uenig med ledelsen eller mangler tilstrækkeligt revisionsbevis.

Uenighed med ledelsen

Dette opstår, når revisoren finder, at et væsentligt forhold i årsrapporten ikke er korrekt behandlet, og ledelsen ikke vil rette fejlen.

Manglende revisionsbevis eller begrænsning i revisors arbejde

Dette sker, når revisoren ikke kan opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for en væsentlig post, oplysning eller forudsætning i regnskabet.

Det skal fremhæves, hvis forbeholdet er så væsentligt, at det medfører, at generalforsamlingen ikke bør godkende regnskabet. Dette er sjældent og sker kun i tilfælde, hvor forbeholdet er gennemgribende, og det er nødvendigt for ledelsen at rette det.

Typen af forbehold afhænger af, om forholdet er gennemgribende eller ej.

For at afgøre, om et forhold er gennemgribende eller ikke gennemgribende i revisorspåtegning, skal man vurdere, hvorvidt det påvirker det retvisende billede af årsregnskabet væsentligt.

Ikke gennemgribende forhold

Eksempler inkluderer situationer, hvor der er manglende oplysninger om vederlag til direktion og bestyrelse, mangelfuld værdiansættelse af varelager eller nedskrivningsbehov og manglende beskrivelse af væsentlige efterfølgende begivenheder i ledelsesberetningen eller noterne.

Gennemgribende forhold

Disse er mere alvorlige og kan inkludere uenighed med ledelsen omkring væsentlige emner såsom going concern og overdreven udbytteudlodning, som påvirker virksomhedens kapitalberedskab. Det kan også omfatte manglende værdiansættelse af varelager eller nedskrivningsbehov.

Begrænsning i omfanget af revisors arbejde (manglende revisionsbevis)

• Dette kan være manglende deltagelse i lageroptælling eller udsendelse af saldomeddelelser, hvilket begrænser revisors mulighed for at få et pålideligt billede af virksomhedens finansielle situation.

Der kan opstå situationer hvor revisor skal anbefale generalforsamlingen ikke at vedtage årsrapporten.

Når et forbehold i revisorspåtegning er så afgørende, at det fører til, at generalforsamlingen ikke bør godkende årsregnskabet, skal dette anføres i revisorspåtegning efter konklusionen. Et eksempel på en situation, hvor dette kan være relevant, er hvis ledelsen har valgt værdiansættelsesmetoder, som efter revisors opfattelse fører til, at regnskabet bliver direkte misvisende. Dette kræver en meget væsentlig fejlinformation i regnskabet, og revisor skal vurdere, at ledelsen er i stand til at udarbejde et regnskab, der opfylder lovgivningens krav, men ikke har gjort det.