I erhvervslivet er det afgørende at forstå reglerne og konsekvenserne vedrørende ulovlige kapitalejerlån. Læs videre for at få en dybere forståelse af disse bestemmelser.

Ulovlige Kapitalejerlån (SEL §§ 210-211)

Ifølge SEL (Selskabsloven) må et kapitalselskab ikke direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet.

Dette gælder også for ledelsen i selskabets moderselskab og i andre virksomheder, der har bestemmende indflydelse over selskabet. Der er dog undtagelser, som defineret i §§ 211-214.

• pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller på anden måde er tæt forbundet med den pågældende.

Selvfinansiering: Et kapitalselskab kan dog, uanset ovenstående bestemmelser, yde økonomisk bistand til kapitalejere, hvis der er tale om selvfinansiering i henhold til reglerne i §§ 206-209.

Almindelige Lån og Lån til Moderselskaber (SEL §211)

Trods de tidligere nævnte bestemmelser kan et kapitalselskab som en del af en almindelig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for danske moderselskaber og moderselskaber, der er placeret i EU/EØS. Dette gælder også for udvalgte lande uden for EU/EØS.

De lande, der er omfattet, inkluderer:

EU

• Belgien, Bulgarien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Sverige, Storbritannien, Østrig.

EØS

• Norge, Island og Liechtenstein.

Øvrige Lande

• Schweiz, Australien, Canada, Hongkong, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan eller USA.

Cash-Pool Ordninger

Cash-pool ordninger bruges stadig mere i både danske og internationale koncerner som en likviditetsstyringsmetode. Disse ordninger er i udgangspunktet omfattet af låneforbuddet i SEL § 210. Hvis kapitalejere deltager i arrangementet, og der er lån mellem selskaberne eller gensidig hæftelse for hinandens forpligtelser.

Dog kan cash-pool ordninger klassificeres som ‘sædvanlige forretningsmæssige dispositioner’, såfremt kun moderselskaber i Danmark eller inden for de godkendte udenlandske lande deltager. Udlån i sådanne tilfælde skal dog altid være forsvarlige.

Skattemæssige Regler vedrørende Ulovlige Kapitalejerlån

Reglerne om ulovlige kapitalejerlån har til formål at fjerne skattemæssige incitamenter til at optage aktionærlån som alternativ til udbetaling af løn eller udbytte. De dækker lån, der ydes til fysiske personer med bestemmende indflydelse i selskabet. Undtaget fra reglerne er lån til andre personer og lån, der er opstået i forbindelse med sædvanlige forretningsmæssige dispositioner og lovlig selvfinansiering i overensstemmelse med SEL’s regler.

Ulovlige lån, der ydes til de berørte personer, vil blive behandlet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Ulovlige lån skal beskattes som løn eller udbytte. Skattemæssige konsekvenser indtræder allerede ved lånoptagelse. Selskabet kan fratrække beløbet ved opgørelsen af dets skattepligtige indkomst, hvis lånet beskattes som løn. Hvis lånet anses som udbytte, kan det ikke fratrækkes af selskabet. Når lånet senere tilbagebetales, opretholdes de skattemæssige konsekvenser for aktionæren.

Det er vigtigt at have en grundig forståelse af disse regler og konsultere en statsautoriseret revisor for at undgå skattemæssige problemer.